Børneleg

2010, 18 min, U/Kort fiktion, Tyskland, Danske tekster

Helt ubemærket åbner Leon på 16 år bagdøren til et stort palæ i et velhaverkvarter. Han sniger sig op på 1.sal og leder direkte til børneværelset. Han tager et sovende barn fra sengen uden at efterlade andet end en håndskrevet note. Men Leon har noget helt andet i tankerne end det ser ud til...

Denne kortfilm findes også med tyske undertekster med særligt henblik på brug i sprogundervisningen. Se under originaltitlen "Kinderspiel".

Velegnet til undervisning i grundskolen eller gymnasiet.

Instruktør:

Lars Kornhoff

Undervisningsmaterialer

  • Kortfilm i tysk

    Kortfilm i tysk

    Et undervisningsmateriale om at arbejde analytisk med film i tysk.

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling
  • gymnasiet

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab
  • Tysk

Undervisningsvejledning

Filmen kan med fordel inddrages i forbindelse med undervisningsforløb om ungdom og identitet. Desuden kan filmens handling og miljø være genstand for en analyse i både dansk og tysk.

Filmen er meget sparsom med oplysninger, som kan vejlede os gennem handlingen. Vi må gætte os frem for at stykke meningen sammen. Hvad er relationen mellem Leon og barnet Max, som han kidnapper? Det er åbenbart ikke første gang, det er sket. Leon besøger desuden en ung pige, som tilsyneladende er mor til Max. Hvordan hænger det sammen? Langsomt går det op for os, at Leon er den biologiske far til Max, og at Max er bortadopteret.

Mens pigen, Max' biologiske mor, forsøger at komme videre med sit liv, hænger Leon stadig fast i fortiden. For han blev aldrig spurgt til råds om adoptionen. Her er temaer som identitet, ansvarlighed og brudte drømme på spil. Leon vil vise, at han kan tage ansvar for sit barn, selv om løbet er kørt - barnet er retsligt ikke længere hans. Hans forsøg på at kidnappe Max forbliver en børneleg, hvilket understreges i filmens afslutning.

Filmen tegner desuden et billede af forskellige miljøer og samfundslag i det tyske samfund - fra trøstesløst betonbyggeri til forstadens velhavervillaer.

Stills

Black Rabbit Pictures 2010

Af samme instruktør

  • Se Filmen Kinderspiel

    Kinderspiel

    Helt ubemærket åbner Leon på 16 år bagdøren til et stort palæ i et velhaverkvarter. Han sniger sig op på 1.sal og leder direkte til børneværelset. Han tager et sovende barn fra sengen uden at...

    Instruktør: Lars Kornhoff

    2010, 18 min, U/Kort fiktion, Tyskland

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle