OBS: Der er i øjeblikket problemer med at se film fra GYMNASIE sektionen.  Brug i stedet GRUNDSKOLE sektionen

Børnenes verden

2013, 24 min, DK/Kort fiktion, Børnefilm, Animation

"Børnenes verden" foregår i en verden hvor der ikke er nogen voksne. Drengene og pigerne lever adskilt separeret af en øde slette: drengene i byen og pigerne i skoven. Drengene fortæller myter om pigerne og frygter dem. En nat, hvor drengenes by bliver angrebet, sårer vores hovedkarakter Albert (10) en pige, Sofie (10). I stedet for at give hende til de andre drenge, tager Albert hånd om hende og læger hendes sår. Da Albert bliver afsløret og bagefter udstødt som forræder, flygter han til pigernes verden. En helt ny verden åbner sig for Albert, men desværre er drengene på sporet af ham, og bevæpnet til tænderne vil de nedkæmpe pigerne én gang for alle. En stor konflikt truer Børnenes Verden. En konflikt som kun Albert kan løse.

Instruktør:

Paw Charlie Ravn

Emneord: 

Undervisningsmaterialer

  • Lær dansk med kortfilm

    Lær dansk med kortfilm

    Et undervisningsmateriale til DSA basisundervisning i udskolingen.

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Mellemtrin

Fag: 

  • Dansk

Undervisningsvejledning

Filmen er en stemningsmættet animationsfortælling, der foregår i et tidløst fantasyunivers. Her lever drenge og piger i hver deres verden, hvor de frygter og bekriger hinanden. Filmen er velegnet til undervisningsforløb i faget dansk på mellemtrinnet, hvor klassen fx arbejder med et tema om fantasygenren. Her kan man sætte fokus på nogle af filmens særlige fantasytræk. Det kan fx være miljøfremstillingerne i de to verdener og de overnaturlige og magiske elementer i fortællingen. Det vil også være interessant at karakterisere personerne, deres roller, drivkraft, mål og udvikling i løbet af filmen. Man kan også arbejde med fortællingens opbygning og struktur og inddrage analysemodeller. Fokus kan desuden ligge på kampen mellem ”det onde” og ”det gode”.

Brug filmen som anledning til at sætte ord på de filmiske virkemidler og analyser, hvordan virkemidlerne underbygger fortællingen og personernes sindsstemning. Her kan man komme ind på visuelle virkemidler som fx kameravinkel, billedbeskæring, farver, lys og mørke samt virkemidler, der er knyttet til det tegnede udtryk. Filmen har fx en meget stemningsskabende brug af farver. I forlængelse af dette kan man komme ind på, hvordan billedsiden understøtter filmens dramatiske forløb.

Filmenes lydside er stemningsfuld og velegnet til et grundigere arbejde med filmlyd. Man kan evt. lade eleverne registrere de forskellige typer af lyd – tale (fortællestemme og dialog), reallyd, og effektlyd samt underlægningsmusik - og derefter komme ind på, hvilken stemning den enkelte lydkilde skaber, og hvordan lydkilderne spiller sammen med og underbygger det, vi ser på billedsiden.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle