De nåede færgen

Ikke aldersvurderet.
1948, 12 min, DK/Kort fiktion, Danmark

Carl Th. Dreyers kortfilmklassiker bygger på en af Johannes V. Jensens "Myter" og fortæller historien om motorcyklisten og hans veninde, som skal skynde sig for at nå færgen i Nyborg, men møder deres skæbne på en fynsk landevej. Filmen er et bestillingsarbejde for Raadet for Større Færdselssikkerhed, og Dreyer har valgt en reportagestil med rystede optagelser og hurtige billedskift, men også indlagt mytiske elementer - chaufføren med dødningehovedet og færgemanden med to kister - der giver den realistiske beretning en stemning af skæbnebestemthed.

Læs mere på Carl Th. Dreyer websitet

Læs artikel: Jørgen Roos om Dreyer 

Denne film kan ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

Undervisningsmaterialer

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Carl Theodor Dreyer anses af mange for at være en af Danmarks første, store filminstruktører. Filmen her er fra 1948 og et bestillingsarbejde for Rådet for større færdselssikkerhed. Den bygger på Johannes V. Jensens novelle "Nåede de færgen?". Filmen giver god mulighed for at arbejde med flere forskellige aspekter i danskundervisningen: et filmhistorisk aspekt, filmen som holdningsreklame eller propaganda, filmatiseringsaspektet og endelig myten som fortælling.
Filmen virker måske lidt gammeldags og tempoforladt på et moderne publikum. Den er i sort/hvid, og de enkelte indstillinger får lov at stå længe. Filmens stil er periodevis realistisk, næsten reportageagtig. Til andre tider skaber filmen spænding i kraft af sin krydsklipning, og den er præget af en tung symbolik, fx Døden som chauffør og skarabæen, som er malet på bilen.
Som holdningsreklame arbejder filmen med en tydelig præmis: hastigheden, den hasarderede kørsel og det vilde, unge ridt har fatale konsekvenser. Vi finder tilsvarende præmis i mange af nutidens holdningsreklamer fra Rådet for sikker trafik (som Rådet for større færdselssikkerhed hedder i dag).
En sammenlignende analyse af film og novelle kan især sætte fokus på fortællerrollerne og deres betydning for spændingsskabelse. Novellens alvidende fortæller lader fx læseren let ironisk opleve det idylliske og maleriske Fyn, som det unge par på motorcyklen overser. Filmens fortællere er modsat primært knyttet til det unge par.
Både novelle og film har intertekstuelle referencer til myten om Charon, en færgemand, der sejlede de døde til dødsriget Hades.

Credits

Alternative Title
De nåede færgen
Instruktør
Carl Th. Dreyer
Fotograf
Jørgen Roos
Klipper
Jørgen Roos
Manuskript
Carl Th. Dreyer
Produktion
Nordisk Films Kompagni

Af samme instruktør

  • Se Filmen Vampyr

    Vampyr

    En ung mand, Allan Gray, ankommer til en kro ude på landet. Samme aften får han besøg af en ukendt mand, der beder ham om at hjælpe med at frelse en ung pige, der er i fare. Hun viser sig senere...

    Instruktør: Carl Th. Dreyer

    1932, 70 min, U/Spillefilm, Frankrig

  • Se Filmen
    Gertrud

    Gertrud

    Gertrud er gift med politikeren Gustav og har et forhold til den unge musiker Erland. Før ægteskabet havde hun et forhold til digteren Gabriel. Alle tre er mænd for hvem arbejdet har højeste...

    Instruktør: Carl Th. Dreyer

    1964, 111 min, DK/Spillefilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle