Det er gratis for piger

2009, 21 min, U/Kort fiktion, Frankrig, Franske tekster

To veninder, en går på frisørskole, den anden arbejder på restaurant. De drømmer fremtidsdrømme. De mødes med de lokale fyre om aftenen og joker og flirter. Men for den ene bliver det til mere end flirt. Dagen efter finder hun ud af, at hendes eskapade er lagt ud på internettet af en, der har filmet med en mobiltelefon.

Denne version er med franske undertekster med særligt henblik på brug i sprogundervisningen. Filmen findes også med danske undertekster under titlen "Det er gratis for piger".

Undervisningsmaterialer

  • Kortfilm i fransk

    Kortfilm i fransk

    Et undervisningsmateriale om at arbejde analytisk med film i fransk.

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
    • Gymnasiet

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab
  • Fransk

Undervisningsvejledning

Filmen er særligt velegnet i undervisningssammenhæng i forhold til forløb om ungdomskultur, medier, venskab, sprog og identitet i fagene dansk og fransk.

Filmen viser et upoleret billede af tidens ungdomskultur - tonen er hård, mediepåvirkningen stor og ydmygelsen på internettet kun et enkelt klik væk. For filmens hovedperson Laetita er det sidste især aktuelt, og filmen åbner dermed for en diskussion af mediernes påvirkning og internettets offentlighedskultur. Herunder kan filmen give anledning til at tale mere specifikt om netetik og unges adfærd på internettet generelt. Her vil det være oplagt at inddrage elevernes egne erfaringer med brug af nettet.

Venskab er desuden et gennemgående tema i filmen. Vi møder de to veninder, Laetita og Yeliz, som sammen har en række fremtidsplaner og drømme. De støtter og bakker hinanden op i både medgang og modgang. Anderledes står det til med venskabet mellem to af drengene i filmen. Her er respekten og empatien en mangelvare. I forhold til temaet venskab vil det være relevant at kigge nærmere på venskabers betydning for identitetsdannelsen samt realisering af drømme og fremtidsplaner.

Credits

Alternative Title
C'est gratuit pour les filles
Instruktør
Claire Burger
Marie Amachoukeli
Produktion
Dharamsala
Censur
Tilladt for alle, men frarådes børn u. 7

Stills

Dharamsala 2009

Af samme instruktør

  • Se Filmen Det er gratis for piger

    Det er gratis for piger

    To veninder drømmer om fremtiden og går i byen. Næste dag har nogle fyre lagt en udleverende film på nettet om den ene af pigerne. (Denne version har danske undertekster.)

    Instruktør: Claire Burger, Marie Amachoukeli

    2009, 21 min, U/Kort fiktion, Frankrig

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle