Dømt for terror

2010, 40 min, DK/Dokumentarfilm, Danske tekster, Danske tekster

Danskeren Abdulkadir Celcur idømmes i 2007 13 års fængsel som terrorist ved en bosnisk domstol. Han er blevet anholdt sammen med svenskeren Maximus, der idømmes 15 års fængsel. Dommene danner baggrund for anholdelse af treogtyve personer i Danmark og for den såkaldte 'Glostrupsag'. En meget dårlig sag for dansk politi og efterretningstjeneste, skal det senere vise sig. Abdulkadir er en af de unge muslimer, der bliver ekstremt religiøs efter terrorangrebet i New York i 2001. I moskeen i København møder han Maximus, der senere inviterer Abdulkadir til Bosnien for at 'opleve ramadanen i et muslimsk land'. Politiet anholder Maximus og Abdulkadir i Bosnien, og finder 19,8 kg. sprængstof, en lyddæmpet pistol, ammunition og en 'terror-video', hvorpå Maximus optræder iført en selvmordsbombe. Maximus erkender sine terrorplaner under retssagen, men fortæller eksklusivt i denne film, hvordan Abdulkadir og de andre danske drenge var uvidende om planerne. Abdulkadirs dom ændres senere til 6 års fængsel og udvisning af Danmark for altid. De treogtyve anholdelser i Danmark fører til een domfældelse.

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Samfundsfag

Undervisningsvejledning

"Dømt for terror" vil være et godt valg, når der skal undervises om den danske terrorlovgivning og om behandlingen af terrorsager i Danmark. Filmen følger den danske journalist fra Ekstra Bladet, Miki Misrati ,der har gjort det til sit personlige projekt at undersøge, om hovedpersonen i den såkaldte Glostrup-sag, Abdul Kadir Celcur, har fået en fair retssag. Det er undersøgelser, som ender blindt i Danmark, hvor ingen af de centrale personer i efterforskningen kan huske noget eller ønsker at udtale sig. Filmen er derfor velegnet til at sætte fokus på, hvad vi som borgere og journalister har ret til at få indsigt i: Hvordan er fx reglerne for aktindsigt, og hvem er pålagt tavshedspligt? Miki Misrati tager til Bosnien, hvor han får udleveret sagens akter af Abdul Kadir Celcurs forsvarer og får viden om det bosniske retssystem. I Danmark udtaler en ekspert på området, at politi og efterretningsvæsen med stramningerne i den danske terrorlovgivning har fået beføjelser, som ikke engang det berygtede sikkerhedspoliti Stasi i det tidligere Østtyskland havde. Oplysningerne får i filmen lov til at hænge i luften, og det vil være oplagt at undersøge dem i undervisningen: Hvad er det for stramninger, der er sket i den danske terrorlovgivning, og med hvilket formål? Giver terrorlovgivningen mening? Hvordan fungerer det danske retssystem? "Dømt for terror" er en dokumentarfilm, som i udstrakt grad anvender fiktionsfilmens virkemidler. Det vil være oplagt at sætte fokus på anvendelsen af stemningsskabende underlægningsmusik og lydeffekter samt klipning og billedeffekter. Påvirker filmens anvendelse af effekter vores oplevelse af sagen? Får de os lettere til at give Miki Misrati ret i, "at noget tyder på, at der ikke eksisterer tekniske beviser mod Abdul Kadir Celcur, som udløste den største terrorsag i Danmark"?

Stills

Monday Production ApS 2010

Af samme instruktør

  • Se Filmen Alma flytter på landet: Kagekonkurrencen

    Alma flytter på landet: Kagekonkurrencen

    Ved den årlige høstfest er Alma med i en kagekonkurrence. Mon hun vinder?Alma og hendes familie flytter fra deres dejlige lejlighed i byen og ud i et hus på landet. Alma synes, det er svært at...

    Instruktør: Christian Sønderby Jepsen

    2018, 10 min, Børnefilm, Danmark

  • Se Filmen Alma flytter på landet: Min gode gamle ven

    Alma flytter på landet: Min gode gamle ven

    Kan Alma overbevise sin gamle ven fra byen om, at det er fedt at bo på landet?Alma og hendes familie flytter fra deres dejlige lejlighed i byen og ud i et hus på landet. Alma synes, det er svært...

    Instruktør: Christian Sønderby Jepsen

    2018, 10 min, Børnefilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle