En lille død

2005, 11 min, DK/Kort fiktion

Om 12-årige Christian, der sammen med sin ven bliver inviteret hjem til den lidt ældre Janus. I kælderen introduceres Christian både for Janus' kongeboa og pornoblade, der flyder på gulvet. Mens Christian går på opdagelse i bladene, nærmer kongeboaen sig langsomt en intetanende mus på gulvet, og spændingen stiger effektfuldt i sekvensen, der kulminerer med Christians første udløsning.

Instruktør:

Kaspar Munk

Emneord: 

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Filmen tegner et billede af pubertetens drivkræfter og giver samtidig et indblik i drengeværelsets hemmeligheder og mystik. 12-årige Christian bliver sammen med sin bedste ven inviteret hjem til den lidt ældre dreng Janus. I Janus' dunkle kælderværelse kan man gå på opdagelse i pornoblade og være tilskuer til den ulige kamp, når en kongeboa sluger en mus med hud og hår. Ovenpå kæler moderen med sin elsker. Filmen kulminerer med Christians første udløsning og toner ud i en kort scene, hvor Christian kigger længselsfuldt efter pigerne i skolegården. Temaet i filmen kredser om overgangen mellem barn og voksen. Titlen "En lille død" refererer både til den lille mus, som må lade livet for kongeboaen, samt til Christians udløsning - det franske begreb for orgasme hedder "La petite mort". Desuden giver filmen med sin brug af symbolik for at understrege tematikken anledning til at diskutere fortolkning og budskab. Herunder vil det være væsentligt at kigge på slangen som symbol for syndefald samt antonymer som skyld/uskyld, stor/lille, gammel/ung. Endelig kan filmen med fordel være genstand for en filmanalyse med særlig fokus på filmens dramaturgi og spændingsopbygning. Spændingen stiger effektivt gennem filmen frem til klimaks, mens filmens tema fint bliver afrundet i udtoningen.

Stills

Super16 2005

Af samme instruktør

  • Se Filmen Kysss

    Kysss

    Filmen forsøger at hylde øjeblikket, fokusere på detaljen i livet, og frem for alt vise ømhed i en ellers brutal virkelighed.

    Instruktør: Kaspar Munk

    2004, 10 min, DK/Kort fiktion, Børnefilm, Danmark

  • Se Filmen Forsvunden

    Forsvunden

    Christine slår op med sin kæreste, Martin, lige før de skal af sted på lejrskole. Hun ønsker ikke at deltage, hun ønsker at forsvinde. Mens de er på lejrskolen trækker Christine sig mere og mere...

    Instruktør: Kaspar Munk

    2006, 27 min, DK/Kort fiktion

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle