Ernst på skøjter

2000, 7 min, DK/Kort fiktion, Børnefilm, Animation

Det er vinter, Ernst og mor skal i parken og stå på skøjter på den frosne sø. Ernst ser en sød lille skøjteprinsesse suse rundt på isen. Mor kalder, Ernst tager sit første skridt på isen, men kan ikke bremse og falder pladask foran et afspærret område, hvor isen er tynd. Ernst kommer op igen, skøjteprinsessen suser forbi ham, og Ernst følger efter hende, så godt han kan.

Instruktør:

Alice de Champfleury

Emneord: 

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Indskoling

Fag: 

  • Billedkunst
  • Dansk

Undervisningsvejledning

Filmene om Ernst er velegnede til undervisningsforløb i faget dansk i indskolingen med fokus på filmfortælling, handlingsgang og fortællingens struktur. Filmene er korte, varme, humoristiske fortællinger, der er fortalt i et roligt tempo og har en enkel fremadskridende handling. De foregår i et nutidigt miljø med genkendelige personer og handler om begivenheder og problemstillinger, som børn kender fra deres hverdag. Filmenes lydside er helt speciel og meget velegnet til et grundigt arbejde med filmlyd. Lydsiden kombinerer lydeffekter, musik og den menneskelige stemme til en velfungerende lydkulisse, hvor hver person taler i et udtryksfuldt volapyk-sprog uden forståelige ord. Her kan det være interessant at fokusere på de forskellige lydkilder og deres samlede udtryk. Der er også gode muligheder for at integrere it ved at inspirere til elevernes egne eksperimenter med at optage lyd og til at kombinere lyd og billeder på computer og dermed tilgodese krav fra Faghæfte 48. Arbejdet kan have karakter af elevernes meddigtning, fx kan eleverne selv komme med bud på filmenes forskellige dialoger. Filmenes billedside er ganske enkel, men samtidig præget af klassiske filmiske virkemidler. Her er det oplagt at komme ind på visuelle virkemidler som perspektiv, beskæring og synsvinkel samt virkemidler, der er knyttet til det tegnede udtryk.

Stills

ASA Film Production 2000

Af samme instruktør

  • Se Filmen Sol skin

    Sol skin

    Det er sommer, og Nadja på 13 år fordriver tiden alene med at spise is og ligge på stranden, hvor hun fascineres af en lille idyllisk familie, som hun følger efter og begynder at udspionere. På...

    Instruktør: Alice de Champfleury

    2009, 29 min, DK/Kort fiktion, Danmark

  • Se Filmen Ernst i svømmehallen

    Ernst i svømmehallen

    Ernst og mor skal i svømmehallen. Mens mor køber billet, kigger Ernst gennem en stor glasrude ind i svømmehallen. Han får øje på en sød pige, og 10 meter vippen. Efter omklædning står Ernst nu i...

    Instruktør: Alice de Champfleury

    2000, 7 min, DK/Kort fiktion, Børnefilm, Animation, Filmskolefilm

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle