Fucking tøs

2012, 13 min, DK/Kort fiktion

Alex på 12 år hænger ud med sine venner på en forladt industrigrund. De tester grænser og prøver hinanden af. Alex kæmper med at positionere sig. Vennerne bliver mere og mere optagede af at tale om lækre piger. Og midt i det hele afslører Frede, at han er forelsket i Alex. Vil det ødelægge deres venskab?

Undervisningsmaterialer

  • Fucking tøs & Rodløs

    Fucking tøs & Rodløs

    Et undervisningsmateriale til korfilmene "Fucking tøs" og "Rodløs" (Danmark 2012 & 2014)

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
  • Lav en filmplakat - Fucking tøs

    Lav en filmplakat - Fucking tøs

    Du skal lave en filmplakat for den film, du lige har set. Du skal tage udgangspunkt i filmen, når du laver plakaten. Hvem er filmens publikum? Hvad er filmens stil, tema og budskab?

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
    • Gymnasiet

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab
  • Samfundsfag

Undervisningsvejledning

Novellefilmen er velegnet til en bred diskussion om identitet i årene op til og omkring puberteten. Filmen arbejder med et klassisk coming-of-age-plot, som afdækkes gennem tre akter:

1) Hovedpersonen har en identitet: Alex er en drengepige, med drengevenner som hun ligner i både påklædning og attitude. Alex står også op, når hun tisser! Det høster hun anerkendelse for. Hun joker om den stereotype opfattelse af kvinder som sexobjekt.

2) Identiteten udfordres: Alex’ identitet udfordres, da hun tilbringer tid alene med en ny dreng Frederik. Frederik ser ikke drengepigen, men derimod pigen Alex, og han vil gerne have et forhold til hende.

3) En ny identitet formes: Alex konfronteres med sit rigtige køn, og nu må hun vælge identitet. I en afsluttende styrkeprøve må Alex vælge mellem gruppevenskabet eller Frederik. Sammen løber de ud i natten i filmens afslutning.

Det er oplagt at se nærmere på filmsproget, som understøtter identitetskampen. Klippetempo og kameraføring er hektisk, når gruppen er samlet, men tempoet falder, når Alex og Frederik er sammen. Brugen af hhv. total- og nærbilleder understøtter ligeledes kontrasten mellem den mere overfladiske gruppeidentitet og intimiteten mellem pige og dreng.

Genremæssigt er det nærliggende at perspektivere til andre coming-of-age-film, som Belinda Beautiful, En lille død og Fucking 14.

Stills

Firelane Motion Pictures 2012

Af samme instruktør

  • Se Filmen
    Rodløs

    Rodløs

    Alex på 14 år arbejder på et mekanikerværksted. Forældrene er fraværende og Alex finder derfor fællesskab, accept og tryghed, når hun hænger ud på værkstedet med sine venner. Alex afprøver...

    Instruktør: Kira Richards Hansen

    2014, 19 min, DK/Kort fiktion, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle