Livsforsikringen

Jacob Thuesen, 2002, 35 min
Se forsmag

Rørbæk, forsikringsagent i et skrantende foretagende, får besøg af den ubehagelige erhversmand Volmer Tafdrup, der skal underskrive en livsforsikring på 35 mio. kr. Rørbæk, som ikke har de store sociale evner og desuden både er paranoid og lider af svigtende hukommelse, hjælpes af hans altid loyale sekretær, Judith, der selv lider af store psykiske problemer, bl.a. et stort sort hul i sit hjerte, som hun ustandseligt taler om. Volmer Tafdrup får desværre en blomme galt i halsen og dør netop, som han har skrevet under, og selskabet står til at udbetale 35 mio. Panikken spreder sig; fallit, fyringer og social deroute for alle, men den altid så loyale Judith påtager sig at redde alle fra den endelige nedtur. Men nedturen er uundgåelig, og i øvrigt måske på sin plads.