London liegt am Nordpol

2009, 20 min, U/Kort fiktion, Tyskland, Tyske tekster

Peter er retarderet. Han er en outsider i forhold til sine jævnaldrende og lever i sit eget univers. Han tager i svømmebad sammen med sin mor og søster, men går rundt alene. Han møder en køn pige på sin egen alder og vil gerne i kontakt. Men hun er sammen med sine venner, og han er kejtet. Det bliver til en konflikt med hendes vennegruppe, som sender ham ud på det dybe vand - bogstavelig talt. Men selvom man er retarderet, kan man godt have succes.

Denne version er med tyske undertekster med særligt henblik på brug i sprogundervisningen. Filmen findes også med danske undertekster under titlen "London ligger på Nordpolen".

Undervisningsmaterialer

  • Kortfilm i tysk

    Kortfilm i tysk

    Et undervisningsmateriale om at arbejde analytisk med film i tysk.

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
  • Panorama

    Panorama

    Bog- og filmserie til undervisningen i fransk, tysk og engelsk i 8.-10. klasse - udviklet i et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut og Gyldendal

    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab
  • Tysk

Undervisningsvejledning

Filmens tematik fokuserer på at være anderledes og er dermed oplagt at inddrage i undervisningsforløb om normalitet i både tysk- og danskfaget. Hovedpersonen Peter er udviklingshæmmet og befinder sig i et grænseland. Han ser almindelig ud, men hans adfærd er ikke som andres. Samtidig er han bevidst om at være anderledes, hvilket isolerer ham yderligere. En diskussion om det at være anderledes vil her være relevant. Hvad vil det sige at have et handicap? Hvordan kan man tale om normal og unormal adfærd? Findes der forskellige grader af handicaps - sociale, fysiske, psykiske? Og hvad vil det sige at afvige fra normen? Ligeledes vil det være oplagt at arbejde med, hvordan sproget markerer det afvigende, det anderledes. I filmen hører vi bl.a. vendinger som "ham spasseren" og "er du syg i hovedet?" I filmen bliver Peter mødt med omverdens syn på ham, da han kejtet forsøger at komme i kontakt med en køn pige på sin egen alder. Det udvikler sig til en konflikt, som Peter afslutningsvis træder ud af styrket og med en vis selvtillid. Filmens opbygning er velegnet til at analysere ud fra berettermodellen, hvor bl.a. filmens anslag, klimaks og udtoning kan være genstand for en relevant diskussion i forhold til filmens tema. Hvad betyder den afsluttende drømmesekvens, og hvordan har Peter rokket ved de andres syn på ham? Endelig kan filmens kryptiske titel give anledning til en interessant diskussion.

Credits

Alternative Title
London liegt am Nordpol
Instruktør
Achim Wendel
Medvirkende
Lukas Krämer
Jana Müller
Tim Meter
Produktion
Langmatt Media
Censur
Tilladt for alle
Fotograf
Michael Heinz
Manuskript
Andreas Klee

Stills

Langmatt Media 2009

Af samme instruktør

  • Se Filmen London ligger på Nordpolen

    London ligger på Nordpolen

    Peter er retarderet. Han er en outsider i forhold til sine jævnaldrende og lever i sit eget univers. Han tager i svømmebad sammen med sin mor og søster, men går rundt alene. Han møder en køn...

    Instruktør: Achim Wendel

    2009, 20 min, U/Kort fiktion, Tyskland

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle