Sådan er søskende - Mig og min tvilling

2011, 20 min, DK/Dokumentarfilm, Børnefilm, Portrætfilm

Cecilie og Katrine er enæggede tvillinger. Efter ferien skal de starte i en ny skole, men ikke længere gå i klasse sammen. Det er deres egen beslutning, da de har lyst til at prøve at få nye venner, som de ikke altid er fælles om. Cecilie og Katrine plejede at ligne hinanden som to dråber vand, men siden Cecilie fik kræft ligner de ikke hinanden så meget længere - mest fordi Cecilie har tabt håret af den medicin, hun får.De er begge meget spændte på, hvordan det kommer til at gå, og det første store spørgsmål er om Katrine skal tage buksedragt på i skole og om Cecilie skal tage kasket eller paryk på. De er begge spændte da den nye skoledag starter.

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Indskoling
  • Mellemtrin

Fag: 

  • Dansk

Undervisningsvejledning

"Sådan er søskende" er en serie på fire dokumentarfilm: ”Lige midt i mellem”, ”Mig uden dig”, ”Mig og min tvilling” og ”Jennis storesøster”. Filmene går tæt på en række børns oplevelser, følelser og overvejelser over livet i deres familier - især i relation til deres søskende. Filmene foregår i nutidige danske miljøer med børn i alderen syv til tolv år, der indgår i forskellige søskendekonstellationer. Filmene er velegnede til undervisningsforløb i faget dansk på mellemtrinet. Det er oplagt at diskutere hovedpersonernes liv, følelser, selvopfattelse og reaktioner og perspektivere til elevernes egne erfaringer.

Filmen ”Jennis storesøster” kan bruges i undervisningsforløb i faget dansk i indskolingen. Filmen er lettilgængelig og temaerne er også relevante for yngre børn.

I en danskfaglig sammenhæng kan filmene desuden bruges i arbejdet med hovedgenrerne fiktion og ikke-fiktion. ”Sådan er søskende” er dokumentarfilm med flere elementer fra den personlige grundform, fx er filmene subjektivt fortalt og blander optagelser fra hovedpersonernes hverdag med optagelser, hvor hovedpersonerne i voice-over på lydsiden fortæller om deres helt personlige oplevelser og tanker. Læs mere om dokumentarfilmen og dens grundformer i undervisningsmaterialet ”Fokus på dokumentar”.

Man kan desuden komme ind på, hvordan filmene er blevet produceret. Tal om, hvad intervieweren kan have spurgt om, hvor fotografen har stået, og hvordan scenerne evt. er iscenesat. Fokuser på instruktørens bevidste tilvalg og fravalg og tag en diskussion om, hvorvidt dokumentarfilm er sandhed – eller en fortolkning af virkeligheden.

Credits

Alternative Title
Sådan er søskende - Mig og min tvilling
Instruktør
Mikala Krogh
Fotograf
Mikala Krogh
Adam Philp
Klipper
Cathrine Ambus
Censur
Tilladt for alle
Produktion
Radiator Film ApS

Stills

Radiator Film ApS 2011

Af samme instruktør

  • Se Filmen
    Scandinavian Star 6:6 – Nyt håb

    Scandinavian Star 6:6 – Nyt håb

    Efter pres fra en uafhængig efterforskningsgruppe genoptager norsk politi sagen i 2014. Det skal undersøges, om der i virkeligheden var flere antændte brande ombord på skibet, og om der kunne...

    Instruktør: Mikala Krogh

    2020, 60 min, Dokumentarserie, Danmark

  • Se Filmen
    Scandinavian Star 5:6 – Miami

    Scandinavian Star 5:6 – Miami

    Efter at skibet har ligget og ventet på en ny ejer i havnen i England, bliver det sendt på tvangsauktion og købes for et mindre beløb af et ukendt Bahamas-selskab. En norsk journalist indleder...

    Instruktør: Mikala Krogh

    2020, 59 min, Dokumentarserie, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle