Sandheden bag den grønne benzin

2009, 5 min, DK/Dokumentarfilm, Børnefilm, Animation, Danske tekster

Mange forsøger at nedsætte deres eget private CO2-udslip. Men det er ikke altid lige nemt, selv om man gerne vil gøre det rigtige - for eksempel ved at tanke grøn benzin. I denne delvist animerede film rejser Julie hele vejen fra Danmark til Brasilien for at løfte sløret for, hvordan fremstillingen af biobenzinen skader regnskoven. Filmen indgår i serien "Climaniacs".

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Fag: 

  • Biologi
  • Samfundsfag

Undervisningsvejledning

En serie på otte små film, der sætter fokus på global opvarmning, drivhuseffekt, klimaforandringer og CO2-regnskab. Filmene er meget velegnede til undervisning på mellemtrinnet og i overbygningen. Med humor, animation og et væld af filmsprogets effekter konfronterer og udfordrer disse film tilskuerne med forskellige vinkler på, at klodens klima koger.

I et højt tempo kommer emner som drivhusgasser, forsuring af verdenshavene, ørkendannelse, hungersnød, overforbrug, udryddelse af plante- og dyrearter under behandling. Man kommer som tilskuer let til at undre sig og overveje, om det virkelig kan være rigtigt, hvad der udspiller sig på lærredet. Med postulater og provokation bliver der lagt op til videre arbejde med undersøgelser, analyse og diskussioner i klassen.

Filmanalytisk lægger de otte små film også op til fordybelse. Er det dokumentarfilm, fiktionsfilm, propagandafilm eller noget midt imellem? Der anvendes animation, skuespillere og mange af fiktionsfilmens virkemidler. Hvordan påvirker det filmenes faglige budskaber og vores holdninger til filmenes troværdighed?

Credits

Alternative Title
Sandheden bag den grønne benzin
Instruktør
Julie Bezerra Madsen
Produktion
Express TV-Produktion ApS
Censur
Tilladt for alle
Fotograf
Niels A. Hansen
Lucas Margutti
Klipper
Julie Bezerra Madsen

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle