Småfugle

2008, 15 min, U/Kort fiktion, Danske tekster

En gruppe unge hænger ud i den lyse sommernat. En af drengene er interesseret i en af pigerne. Han er genert, men hans ven tager dem med til en privat fest, og pludselig bliver de sendt ud på en barsk rejse fra barndom til voksenverdenen.

Instruktør:

Rúnar Rúnarsson

Emneord: 

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Filmen er en skildring af to unge menneskers første forelskelse og den smerte, der følger med, da deres forelskelse kulminerer i et rystende vendepunkt med opofrelse til følge. Filmen tematiserer den første forelskelse og kærlighedens smerte, gruppepres og stoffer, uskyldstab og næstekærlighed samt opofrelse, og det hele er samlet og fortalt på en smuk og stilfærdig, men også særdeles voldsom måde. Filmen lægger op til samtale og temalæsning, hvor perspektiverende tekster kan være med til at underbygge og give forståelse for filmens handling. Filmen er imidlertid fortalt på en måde, så den også fortjener at stå alene som det kunstværk, den er. Det vil være både vigtigt og relevant at samtale om filmen, dens handling og de filmiske virkemidler, der er med til at gøre filmen speciel. Der er eksempelvis ikke megen samtale i filmen, hvorimod der er fokus på den visuelle side, da det meste af handlingen fortælles i billeder. Der er generelt en ret begrænset lydside, som primært består af underlægningsmusik. Eleverne kan diskutere, hvad det gør ved filmen, at den er så stille, og hvilke følelser det sætter i gang hos dem, at et så voldsomt emne som voldtægt næsten udelukkende fortælles i billeder uden lyd. Det er vigtigt at afsætte tid til bearbejdelse af filmen, som i indhold og form kan virke både hjertegribende og hjerteskærende.

Stills

Zik Zak Filmworks 2008

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle