Et asylbarns fortælling

Et asylbarns fortælling

 I Jannik Hastrups to kortfilm fortæller asylbørn om drømme og traumer og om hverdagen i et asylcenter. Filmene giver en forståelse af en alvorlig situation i et sprog, som børn kan forstå, mener producer Maria Stevnbak Andersen.

I "Solén, Jeg altid husker far" hører vi 10-årige Solén fortælle om hverdagen på et dansk asylcenter og om savnet af sin far, der sidder i fængsel i Syrien, mens Jannik Hastrups naive men farverige streg visualiserer Soléns fortælling. Filmens målgruppe er de 6-9-årige, men hvordan fortæller man børn om krig og om livet i et asylcenter, hvor fremtiden er uvis?

"Udgangspunktet var at lade asylbørnene selv fortælle historien. For hvis de kan fortælle det, bliver det som regel i et sprog, som andre børn kan forstå og bære," siger producer Maria Stevnbak Andersen.

Hun fik idéen til asylbørn-filmene, da hun tilbage i 2007 arrangerede en kulturfestival på de danske asylcentre. Her stødte hun på et hav af historier om flygtningebørn, der enten var født på asylcenteret eller flygtet til Danmark i en tidlig alder.

"Jeg tænkte, at de her historier var nødt til at blive fortalt," siger Maria Stevnbak Andersen.

Mange af beboerne på asylcenteret var imidlertid politiske flygtninge og kunne derfor ikke risikere at vise deres ansigt på film. Maria Stevnbak Andersen kom derfor på løsningen med at lave historierne som animation og bevare beboernes egne fortællinger på lydsiden.

Valget af produktionsselskab faldt på Dansk Tegnefilm og dansk animations grand old man Jannik Hastrup, som bl.a. er bisidder for en afghansk dreng, der er kommet uledsaget til Danmark. Sammen drog de ud på landets asylcentre og interviewede en lang række børn. Resultatet er de to kortfilm "Solén, Jeg altid husker far" og "Jamilla, Gid jeg kunne flyve" samt en tredje film undervejs.

Nye samarbejdspartnere

Maria Stevnbak Andersen mener, at børn i dag opfanger meget mere af, hvad der foregår i medierne, end vi tror og peger på dækningen af borgerkrigen i Syrien som et tragisk men højaktuelt eksempel. Hun håber på, at de to asylbørn-film kan give børn en forståelse af den alvorlige situation på et sprog, de forstår.

Maria Stevnbak Andersen og Dansk Tegnefilm var undervejs nødt til at gribe til alternative metoder for at sikre, at filmene ville nå ud til målgruppen. Derfor har de som noget nyt indgået et samarbejde med Røde Kors, Amnesty og Dansk Flygtningehjælp om en kampagne for filmene. Et samarbejde som har vist sig aldeles frugtbart.

"Det har været rigtig fedt at indgå i en anden form for samarbejde end normalt, og jeg tror, alle har lært noget af det. Vi har f.eks. kunne trække på, at Røde Kors har rigtig god kontakt til skolerne, frem for at vi som et lille produktionsselskab kom og råbte højt om vores film. De tre NGO'er er på den måde med til at blåstemple filmene overfor lærerne, så de ved, at det er nogle film med et vigtigt budskab, der passer til målgruppen, og som de kan arbejde med i undervisningen," siger Maria Stevnbak Andersen.

Som en del af kampagnen indgår de to kortfilm i et univers med computerspil, undervisningsmateriale og afstemninger, som er tilgængelig fra de tre NGO'ers hjemmeside. Dansk Tegnefilm har dermed valgt at koncentrere lanceringen af filmene online.

"Det vigtigste for os er at få fortalt de her historier og skabe et liv for filmene, frem for at sælge dem til højest bydende. Så vi har været inde og kigge på, hvordan man bedst kan skabe et liv for kortfilm, og det er på nettet og de sociale medier," siger Maria Stevnbak Andersen.

"Solén, Jeg altid husker far" og "Jamilla, Gid jeg kunne flyve" har premiere i dag den 26. september ved en særvisning i anledningen af åbningen af Salaam Filmfestival i Empire Bio.

Filmene kan samtidig ses på Røde Kors, Amnesty og Dansk Flygtningehjælps hjemmeside.

Se filmene på Filmstriben fra den 27. september.

Emneord: 

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle