Gå med fred Jamil - Ma salama Jamil

Klassetrin: 

  • 8. klasse
  • 9. klasse
  • 10. klasse
  • Gymnasiet

Grundskolefag: 

  • Samfundsfag
  • Medier
  • Kristendomskundskab
  • Dansk

Materialetyper: 

  • Materialer til spillefilm

Emneord: 

Et undervisningsmateriale til spillefilmen "Gå med fred Jamil - Ma salama Jamil" (Danmark, 2008)

Filmens credits

Titel: Gå med fred Jamil - Ma salama Jamil
Danmark 2008
Instruktion: Omar Shargawi
Manuskript: Omar Shargawi og Mogens Rukov
Distribution: Nordisk Film
Længde: 89 minutter
Medierådets vurdering: Tilladt over 15 år

Medvirkende:
Jamil: Dar Salim
Abu Jamil: Munir Shargawi
Omar: Omar Shargawi
Egypteren: Hassan El Sayed
Salah: Salah El Koussa

Dette materiale er skrevet af: Liselotte Michelsen

Til læreren

Stedet er København – men det kunne til forveksling ligne Mellemøsten. Her er action – og psykologisk dybde. Kameraet er håndholdt - men æstetikken er konsekvent og billedbeskæringen langt fra tilfældig. Historien er forfriskende ny i dansk sammenhæng – men skåret over en klassisk læst. Dramaturgien er stram, spændingsopbygningen effektiv og alle tråde bindes sammen på gennemført vis.

”Gå med fred Jamil” – eller på arabisk ”Ma salama Jamil” – er på mange måder en film, hvis intense energi kommer af, at den er spændt op mellem modsatrettede poler. Filmen kombinerer på bedste vis det traditionelle med det anderledes; den overrasker med sin æstetik og eksistentielle indsigt, samtidig med at den loyalt indfrier de genreforventninger, vi har, når vi sætter os til at se en action-spændingsfilm. I sin egenskab af genrefilm, der udspiller sig i et Københavnsk undergrundsmiljø, sender den tankerne hen på Nicolas Winding Refns ”Pusher” (1996). Og med sit præg af rå autenticitet i skildringen af et dansk indvandrermiljø er det oplagt at nævne Kaywan Mosens ”Eye for Eye” (2008). (Undervisningsmateriale til sidstnævnte findes på Filmcentralen)

Ole Christian Madsens ”Pizza King” (1999) og Anette K. Olesens ”1:1” (2006 - se undervisningsmateriale på Filmcentralen) er eksempler på danske film om andengenerationsinvandrere og integration. Men ”Gå med fred Jamil” er ikke en film om integration, snarere tværtimod. Den foregår i noget, man kunne kalde en ’parallelverden’ i København. Et miljø præget af sine helt egne kulturelle regler og rammer, hvor integration hverken er tema eller mål. Der er ganske andre emner på dagsordenen. I arbejdet med filmen er det derfor langt mere oplagt at gå ind på temaer som hævn, tilgivelse, tro og konfliktløsning end integration.

”Gå med fred Jamil” er Omar Shargawis debut som spillefilminstruktør. Filmen blev udtaget til Rotterdam International Film Festival, hvor den vandt hovedprisen i januar 2008. Dagen efter vandt filmen Den svenske Kirkes Pris og kritikerjuryens FIPRESCI pris på Göteborg Film Festival. Filmen har et budget på ca. 10 mio. kr. – et forholdsvis beskedent beløb for en dansk spillefilm.

Filmens instruktør og manuskriptforfatter Omar Shargawi – som også spiller Omar i filmen - er født og opvokset i København med en dansk mor og palæstinensisk far. Inden sin debut som instruktør arbejdede Omar Shargawi som fotograf. Han har haft biroller i bl.a. filmen ”Bagland” (2003) og tv-serien ”Ørnen” (2005).

De fleste af filmens skuespillere er nye ansigter i dansk film, mange af dem amatører. Skuespillerne kommer fra Irak, Egypten, Libanon, Jordan og Palæstina, men er alle (med en enkelt undtagelse) bosat i Danmark. Munir Shargawi, der spiller Jamils far, er i virkelighedens verden Omar Shargawis far. Omars datter, Amina Shargawi, spiller hans datter i filmen. Dar Salim (f. 1977), der spiller Jamil, har sine rødder i Irak og kom til Danmark som 7-årig. Han kombinerer skuespillet med arbejde som pilot. Han har tidligere bl.a. spillet med i tv-serien ”Forsvar”.

Undervisningsmaterialets opbygning

Undervisningsmaterialet er tænkt som inspiration til læreren i arbejdet med filmen. Klassen kan arbejde med et eller flere temaafsnit, I kan plukke i arbejdsspørgsmål og analyser alt efter tid og interesse. Teksten er skrevet til læreren, så du kan formidle det videre på et niveau, der passer til klassen.

I afsnittet Instruktørens kommentarer kan I læse Omar Shargawis overvejelser om filmen, og derefter er der lidt fakta om Stridighederne mellem sunni- og shia-muslimer. Afsnittet Filmens handling er et kronologisk referat af filmen. Slutningen bliver afsløret, så vent med at dele referatet ud, til I har set filmen! Referatet er tænkt som støtte til arbejdet med de øvrige temaer i undervisningsmaterialet.
I afsnittene Miljø og filmiske virkemidler, Symboler og symbolik og Væggene taler – filmens billedsprog lægger vi op til arbejde med filmens form, virkemidler og visuelle sprog. Endelig fokuserer vi på analyse af Filmens budskab og Religion og moral i filmen.

I filmmagasinet EKKO #41 (maj-juli 2008) kan du læse en fyldig artikel om filmens tilblivelse. Se www.ekkofilm.dk.

God arbejdslyst,
Liselotte Michelsen

Instruktørens kommentar

” ”Gå med fred Jamil” handler om arabere i et Vestligt samfund. Historien er baseret på den kulturelle, religiøse og traumatiserede ballast, mange flygtninge fra Mellemøsten tager med, når de ankommer til deres nye hjem i Vesten. Personligt har jeg ikke tidligere set nogen film, der omhandler emnet ’Arabere i Europa’ på en dyb og realistisk måde.

Med min dobbelte baggrund (dansk/arabisk), føler jeg, at jeg har et godt udgangspunkt for at fortælle denne historie, som fokuserer på hovedpersonen Jamils indre kamp; hans ’jihad’. I filmen er Jamils indre konflikt baseret på religiøst had og hævn, samt følelsen af at være fanget i hvad, der kan virke som en fastlåst skæbne. Jeg er klar over, at nogle af filmens personer på visse områder lever op til nogle menneskers fordomme i forhold til arabere, men det er vigtigt for mig at vise, at arabere ikke bare er hidsige psykopater med bomber spændt rundt om livet.

Mit ønske er at komme ind i hovederne på dem og skildre den sorg og smerte, mange folk fra mellemøsten føler. På samme tid vil jeg gerne illustrere skønheden i den arabiske kultur, måden hvorpå det sofistikerede sprog bliver taget i brug samt den varme og omsorg, der eksisterer imellem de fleste arabere.”

(Omar Shargawi i filmens pressemateriale)

Stridighederne mellem shia- og sunnimuslimer

Sunni- og shiamuslimernes stridigheder tager udgangspunkt i hvem, der skulle lede muslimerne efter profeten Muhammeds død.

Efter at have forkyndt islam til menneskeheden, døde Profeten Muhammed i sommeren 632. Ved sin død havde han ikke udnævnt en efterfølger til at lede det muslimske folk. Datidens muslimer begyndte at strides om, hvem denne nye leder, El-Khalif, skulle være. Majoriteten mente, at El-Khalif skulle vælges af folket ved en afstemning blandt de kvalificerede til posten. Valget faldt på Abu Bakr, som inden Muhammeds død havde været dennes bedste ven og rådgiver, samt en af islams første tilhængere.

Den anden lejr var derimod af den opfattelse, at muslimernes nye leder skulle være blodsbeslægtet med Guds sendebud Muhammed. Denne gruppe, som senere skulle gå under betegnelsen Shiitter (Alis parti), kæmpede en forgæves kamp for at gøre Muhammeds unge fætter Ali ibn Abi Talib til Kalif, men de kunne ikke modstå sunnitternes (tilhængere af profetens sædvane) overmagt. Ali blev først Kalif som den fjerde i rækken og shiitterne anerkendte aldrig de Kaliffer, der ikke var i familie med profeten Muhammed.

Profetens ´Uma´ (folk) skulle siden hen bekæmpe hinandens forskellige religiøse fortolkninger via utallige blodige slag. Indtil i dag, er sunnitter og shiitter stadig uenige om flere aspekter af det budskab som Muhammed overbragte fra Gud til menneskeheden; en uenighed, der desværre stadig er skyld i vold og død.

(citat fra pressematerialet til filmen)

Det er ikke nødvendigt for forståelse af filmen og dens konflikt at kende til historien om stridighederne mellem sunnier og shiaer. Men det er en interessant historie – og man kan bl.a. læse mere på nettet:

På dansk: Sunni-muslimer: http://www.leksikon.org/art.php?n=3702
Shia-muslimer: http://www.leksikon.org/art.php?n=3701

På engelsk:
Sunni islam: http://en.wikipedia.org/wiki/Sunni
Shia islam: http://en.wikipedia.org/wiki/Shia_Islam

Filmens handling

Jamil afleverer sin søn Adam til hans tante, der skal passe ham. Klip til et øde sted, hvor Omar sidder i en bil og venter. Jamil kommer løbende og beder Omar om at køre. Jamil har en springkniv i lommen.

Han kommer hjem til sin kone Yasmina, som vi forstår, at han for nylig har forladt. Han beder hende om at give ham et alibi og sige, at han har været hos hende denne dag. Han siger, at han er nødt til at rejse væk, men vil ikke fortælle hende hvorfor. Han vil gerne have, at hun rejser med ham.

Jamil vasker blod af en kniv. Hans søn kommer ud og spørger, om der er noget galt, men han siger: ”Tingene kunne ikke være bedre.”

Vi ser Egypteren og Salah lægge en blodig, død mand ind i en bil.

Jamil kommer hjem til sin far. Faren kan se, at der er noget galt, men Jamil vil ikke sige hvad. Faren siger, at Jamil er ligesom sin mor. Jamil beder sin far om at tage sig af Adam, hvis der sker Jamil noget.

Mahmoud vasker blod af den døde mand – Mahmouds bror – og beder for ham. Mahmoud beordrer, at Egypteren og Salah skal få fat i Jamil. I live. De må ikke skade Omar eller Jamils familie. ”Forbandede sunni,” siger Salah.

Omar, Jamil og Jamils fætter Husam mødes hos Abu Moussa. De drikker the og spiser hummus. I hemmelighed går Abu Moussa ud og ringer til Mahmoud og fortæller, at Jamil er der. Imens diskuterer Jamil og de to andre situationen. ”Fucking shiaer,” siger Jamil, og Omar bliver vred – hans mor er shia. Husam går ud efter cigaretter. Omar bliver mistænksom og går ud for at finde Abu Moussa. Samtidig ankommer Egypteren og Salah. Abu Moussa advarer Omar, som løber ind til Jamil. Slåskamp. Omar griber en kniv, Salah skyder ham. Jamil løber væk. Egypteren og Salah løber efter ham. Jamil løber ind i en moske. Egypteren går efter ham, men opgiver da han ikke umiddelbart kan se Jamil inde i moskeen. Jamil har gemt sig på toilettet. Vi ser hans rasende blik. Jamil beder Gud om hjælp og tilgivelse.

Jamil ser Abu Moussa med Mahmouds håndlangere. Jamil mødes med sin fætter Husam, der er rasende af sorg og giver alle shiaer skylden. Jamil fortæller, at Abu Moussa har forrådt dem. Jamil føler sig skyldig over Omars død og vil hjælpe Omars kone og deres døtre. Husam vil have Jamil til at hævne Omar og dræbe Abu Moussa. ”Det er dit ansvar,” siger Husam.

Jamil opsøger Abu Moussa, men undlader at dræbe ham, fordi hans datter dukker op. Lærredet går i sort – noget ændrer sig for Jamil. Han tager til Omars begravelse. Både Omars kone og Husam presser Jamil for at hævne Omar, men han er modvillig. ”Tingene har ændret sig,” siger han til Husam. Men Jamil er ude af stand til at forklare Husam hvordan. ”Han tog en fucking kugle for dig, mand!” råber Husam og presser Jamil for at mødes og hævne Omar. De raser mod hinanden og stopper kun, fordi Adam ser på. Jamil lader sin frustration gå ud over Yasminas søster, der passer Adam og har taget ham med til begravelsen. Jamil tager Adam med over til sin far.

Jamils far har opsøgt Mahmoud, som giver krigen i deres hjemland skylden for alting. ”Den besejlede vores skæbner”, siger han. Han fortæller om sin bror, der blev som en maskine, uden følelser, og var ligeglad, hvem han kæmpede imod. Jamils far forsøger at få Mahmoud til at opgive sit hævntogt overfor Jamil, men Mahmoud nægter.

Mahmoud beordrer Salah til at give Jamil en grund til at komme: Salah skal kidnappe Adam.

Jamil og Adam kommer hen hos Jamils far, som forærer Adam en racerbil. Jamil leger med Adam. Jamil og Jamils far diskuterer drab, hævn, synd og retfærdighed. Vi forstår, at Jamil har set sin mor blive dræbt af Mahmouds folk. Han spørger rasende faren, hvorfor han ikke hævnede moren, og faren siger, at det var for Jamils skyld – hvis faren blev dræbt, var der ingen til at tage sig af Jamil. Faren råder Jamil til at rense sit hjerte for had og leve i fred med sine fjender. Men Jamil spørger: ”Hvordan kan jeg leve i fred med nogen, som har sprøjtet mig til med min mors blod?” Faren svarer, at ”Alt, hvad du gør her i livet, er dit eget ansvar” og maner til ansvarlighed overfor sig selv og Gud. ”Du må tænke på din søns fremtid. Du må passe på din søn, som det var menneskeheden du passede på.”

Salah sidder i sin bil på vej ud for at kidnappe Adam. Han ser tynget ud.

Faren advarer Jamil om, at dem, han kalder venner – heriblandt Husam - er hans værste fjender: de tænker kun på hævn. ”Spild ikke dit liv på Husam, bare fordi han har nogle få dråber af din mors blod i årene.” Nede på gaden venter Husam sammen med to håndlangere. Jamil vil ikke køre med dem, men de håner, skræmmer og lokker ham til at køre med ”for Omars skyld”. Da han sidder i bilen, kalder de ham en helt. De ser Egypteren og hans ven og kører direkte ind i deres bil. Kaos og slåskamp. Jamil tager en revolver og truer dem til at stoppe. Egypteren og hans ven slipper væk. Jamil afviser endeligt Husam: ”Hold dig væk fra mig”. Jamil smider revolveren, og Husam samler den op. Hans kumpaner er rasende ”Når I to ikke kan finde ud af det, så må vi jo gøre det!”

Jamil tager hen til Yasmina, hvor hun arbejder, for at overtale hende til, at hun og Adam skal rejse med ham til Libanon. Men hun har fundet ud af, at han har dræbt Mahmouds bror. Hun siger nej til at rejse med ham. ”Du vil aldrig forandre dig. Du drømmer,” siger hun.

Jamils far får hjertestop i køkkenet. Klip til Yasmina og Jamil, der hver for sig bevæger sig gennem nattebyen. Mahmoud lægger sin bror i en grav i noget, der ligner en baghave. Salah træder ind i lejligheden til Adam. Jamil går ind i lejligheden og kommer løbende ud. Desperat kører han ud for at finde Adam. Salah sidder i køkkenet på en restaurant og spiser sammen med Adam. Mahmoud giver ham besked om at vente der. De går ud for at købe en is.

Jamil tager hen til Mahmoud og banker ham og hans søn. Jamil slæber den blødende Mahmoud med i sin bil. Mahmoud håner Jamils far og truer Jamil med, at han aldrig får sin søn at se igen. Jamil er rasende, stopper bilen og river Mahmouds øje ud. Egypteren og hans ven kommer og giver sig til at banke Jamil. Egypteren giver Mahmoud en kniv i hånden og vil hjælpe ham med at dræbe Jamil. Men Mahmoud vil ikke. ”Det stopper her. Hent din søn,” siger han til Jamil. Han råber til Egypteren, at de skal hjælpe Jamil, men Egypteren har øjensynligt mistet respekten for Mahmoud og nægter at gøre det.

Jamil løber gennem byen, blodig og kvæstet. Salah og Adam sidder udenfor restauranten. Husam og kumpanerne ser Salah og skyder løs mod ham. De kører væk. Jamil kommer derhen og finder sin søn livløs.

Opgaveforslag

  • Tal om filmens handling. Tegn en linje på tavlen og marker de dramatiske højdepunkter og vendepunkter.
  • Tal om filmens genre – her er elementer fra bl.a. actionfilm, thriller, psykologisk drama og romantisk drama. Måske vil nogen bemærke, at hovedpersonen Jamil rent fysisk minder en del om den amerikanske actionstjerne Vin Diesel. Hvad betyder denne association for vores oplevelse af filmen? Sammenlign evt. ”Gå med fred Jamil” med andre danske eller udenlandske film der foregår i indvandrermiljøer. Hvordan adskiller ”Gå med fred Jamil” sig fra disse film? Hvilken genrebetegnelse vil eleverne give filmen?
  • Diskuter, hvornår Jamil har mulighed for at vælge mellem det gode og det onde, det rigtige og det forkerte, tilgivelsen eller hævnen. Hvad gør han? Hvorfor tager han de valg, han gør?
  • Overvej, om han kunne have handlet anderledes – hvordan kunne han have undgået, at det hele udvikler sig så tragisk, som det gør? Eller er filmens konklusion uundgåelig?
  • Vores hovedperson bliver introduceret via et mord han begår, og det er først langt senere – ca. midtvejs i filmen – at vi får en forklaring på, hvorfor han begik mordet (som hævn over drabet på sin mor). Ikke desto mindre har vi som tilskuere næsten fra starten sympati med Jamil og identificerer os med ham. Diskuter, hvordan vi kan have sympati med en mand, der – tilsyneladende uden forklaring – har begået et mord.

Miljø og filmiske virkemidler

”Gå med fred Jamil” foregår i København. Vi kan enkelte gange undervejs genkende bybilledet, husfacader og butikker på noget, der kunne være Nørrebrogade, og den mørke silhuet af københavner-tage mod aftenhimlen. Men her ud over foregår en stor del af filmen i et miljø, der er vanskeligt at stedfæste geografisk. Vi ser højhuse af beton, baggårde, afskallede mure, hjem med vægtæpper med arabiske mønstre og nips i mellemøstlig stil. Grønthandlere, gårdhaver og butikker med skilte, hvor der står ’Kebab’ og ’Konya’. Det er locations, som kunne ligge i Danmark, i Mellemøsten og mange andre steder i verden. Miljøet i filmen har et utvetydigt

mellemøstligt præg. Den sydlandske stemning bliver yderligere forstærket af vejret. Det er solskin fra en skyfri himmel, og øjensynligt varmt eftersom flere af filmens personer sveder meget. Også lydsiden understøtter fornemmelsen af Mellemøsten – vi hører arabisk musik. Personernes sprog – en blanding af arabisk og dansk – er en af de mest tydelige indikationer på, hvor filmen foregår. Sproget fortæller både noget om miljø og personer: vi befinder os i Danmark, og vi har at gøre med to-kulturelle mennesker, dvs. personer som potentielt er splittede i deres kulturelle identitet.

Det er karakteristisk for filmen, at det kun er muligt for tilskueren at stedfæste handlingen ud fra detaljer og antydninger på billed- og lydside. Det er tydeligvis bevidst – og konsekvent gennemført ved hjælp af kameraføring og billedbeskæring.

Filmen er præget af tætte nærbilleder og skæve vinkler – vi ser f.eks. ansigter filmet skråt nedefra, nærbilleder af hænder, arme og profiler, og fokus på detaljer som en springkniv, der stikker op af en lomme. Vi ser en arm, der stikker ud af et åbent bilvindue. Hvem tilhører armen? Vi ser en mandehånd, der tænder en cigaret. Hvordan ser mandens ansigt ud? Vi får detaljerne – men ikke helheden. Samtidig er dybdeskarpheden lille, dvs. at en hånd kan være i fokus, mens alt, hvad der er mere end 20 cm. længere væk, er uskarpt og tåget. Dermed indsnævres vores synsfelt gevaldigt, og instruktør og fotograf har stor magt til at udvælge, hvad vi skal se og ikke se.

En anden teknik, filmen ofte bruger, er at fokusere på personer i bevægelse – f.eks. personer, der sidder i en bil eller løber. Fokus ligger på personen, mens gadebilledet og baggrunden bliver udvisket af fart og bevægelse. Dermed kan instruktøren og fotografen skabe bystemning, uden at vi præcis kan identificere, hvor i verden vi er.

Det er også påfaldende – og konsekvent gennemført – at der ikke optræder en eneste person i filmen, som ser skandinavisk ud. Én enkelt gang i et kort sekund ser vi en lyshåret kvinde. Hun står i en butik, i kort kjole, og vi ser hende kun bagfra. Men hvad er egentlig hendes etniske rødder? Hendes lyse hår ser affarvet ud, og hun kan i princippet meget vel have indvandrerbaggrund.

Filmens fokus på detaljer, dens skæve vinkler, de mange nærbilleder – og meget få totaler – er i høj grad med til at præge stemningen i filmen og de følelser, vi som tilskuere oplever. Ligesom Jamil længes vi efter at få overblik, at kunne overskue situationen. Men det får vi ikke lov til. I stedet får vi det hele stukket lige op i fjæset – atter ligesom Jamil, der konstant konfronteres med valg, han skal tage. Vi mærker den klaustrofobiske følelse, han har, og fornemmelsen af kaos og af at se sig blind på detaljer og enkel-elementer.

Dermed spejler filmens visuelle form handlingen: et ’enkel-element’ er drabet på Omar. Hvis Jamil fokuserer på det, skal han hævne og dræbe. Men da det lykkes ham at træde nogle skridt tilbage og se situationen i ’total-indstilling’, er det tydeligt, at endnu et hævn-drab blot vil gøre alting værre.

Opgaveforslag

  • Karakteriser filmens miljø. Beskriv filmens locations. Hvor i verden foregår filmen? Hvordan ved vi det? Hvad betyder det for vores oplevelse af filmens handling, at miljøet kun antydningsvist har københavnsk præg?
  • Tal om filmens visuelle stil. Hvad er karakteristisk for filmen billedsprog? Hvilken stemning og følelse skaber den visuelle stil? Overvej hvorfor instruktøren har valgt denne stil. Diskuter fx filmens brug af så mange tætte nærbilleder – sammenlign evt. med hvordan andre film bruger nærbilleder. Tal desuden om f.eks. billedbeskæring, klipperytme, fokus, bevægelse, lys, stemning og kameravinkel.

Symboler og symbolik

”Gå med fred Jamil” er en film, som i høj grad arbejder med symboler og symbolik. Filmen bruger både visuelle og handlingsrelaterede symboler til at fortælle sin historie, karakterisere personerne og understrege sine budskaber. Symbolikken kan også fungere som varsel om, hvad der om lidt vil ske i filmen. Her følger en række eksempler:

  • Flere gange i filmen ser vi Jamil have blod på hænderne. Han vasker blod af hænderne i starten efter at have dræbt Mahmouds bror. Han vasker atter blod af hænderne – denne gang er det Omars blod – i moskeen, efter at Egypteren har opgivet at finde ham. Tredje gang han har blod på hænderne, er det Mahmouds blod – og Mahmouds søns blod (da han har banket Mahmoud og hans søn). Fjerde gang han har blod på hænderne, er det hans eget blod og hans søns blod. Således skifter det mellem hans ’eget’ blod (ven og familie) og hans ’fjendes’ blod (Mahmouds familie). Det er blodfejdens rædselsvækkende logik, der bliver ved at fortsætte i et uafslutteligt forløb. Selvom Jamil prøver at vaske blod af hænderne – oven i købet et helligt sted som i moskeen – så bliver der ved at komme mere blod på hans hænder.
  • Første gang vi møder Jamils far, følger kameraet Jamil, der går i en ’tunnel’ af nyvasket linned hen til sin far, som sidder i hvid kjortel i en gårdhave. Der er grønne planter, en rolig atmosfære. Et gyldent modlys er med til at skabe en paradisisk stemning, og der er noget næsten himmelsk og guddommeligt over ankomsten til dette sted og det første syn af faren. Her sidder en ren mand – ren i hjertet. Han er filmens kloge, gode person, der har set lyset og vejen ud af blodfejdens uendelige mareridt. Han ved, hvad løsenet er: Kærlighed og tilgivelse.
  • Da Jamils far får hjertestop, falder et glas på gulvet og smadres i tusind stykker. Adam går ud og samler det smadrede glas op. Hans fingre er våde. Vi kan ikke se, om det er juice eller blod. Nu er det Adams tur til at forholde sig til de tidligere generationers handlinger – til alt det gode, der er blevet smadret, og al det blod, der er blevet udgydt. Vi kan også se situationen som et varsel om, at Adams (og Jamils) liv bliver knust, og mere blod bliver udgydt.
  • Mahmoud er enøjet. Han ser kun én side af sagen. Først da han bliver fuldstændig blind – da Jamil stikker hans andet øje ud – bliver han ’seende’ på det moralske plan. Egypteren giver Mahmoud en kniv i hånden og vil hjælpe ham med at dræbe Jamil, men Mahmoud vil ikke. ”Det stopper her. Hent din søn,” siger Mahmoud til Jamil og råber derefter til Egypteren, at de skal hjælpe Jamil. At det netop er et øje, Mahmoud mister, sender også tankerne til udtrykket ”Øje for øje, tand for tand” (se mere om bibel-citatet i afsnittet Religion og moral).
  • Vi hører, at navnet Adam betyder menneske. Og til slut i filmen ser vi citatet: ”Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden.” Koranen 5:32. Det er hele menneskeheden, der dør, da drengen til slut bliver dræbt – barnet, der er det eneste håb for fremtiden. Her bliver begået den største og mest vidtrækkende synd – og katastrofe – som tænkes kan.
  • Navnet Adam minder os også om, at islam og kristendommen er to religioner med mange fællestræk – og at vi alle, trods forskellige kulturer og religioner, har samme udgangspunkt: vi er mennesker. Det kan ses som en opfordring til at fokusere på fællestrækkene frem for på forskellene – på den måde kan vi måske skabe en bedre verden for menneskeheden og vores børn.
  • Jamil opsøger Yasmina, hvor hun arbejder som danser, og beder hende om at rejse væk med ham, men hun siger nej. Da han siger farvel og går, er vi klar over, at hans skæbne er beseglet. Han går ned ad en trappe, hvor der er rødt lys i trinene, og det skinner op på ham, som om går ad en trappe lige lukt ned i helvede. Bag ham ser vi en danserinde, der svinger med tyndt, hvidt stof og ligner en engel. Vi hører messende musik og sang. Hvad vælger han: himmel eller helvede, tilgivelse eller drab? Hvad venter der ham? Situationen er skæbnesvanger.
  • Da Jamil tager hjem til Mahmoud og giver ham og hans søn bank, markerer et skift i filmens fortællerytme, at her sker noget afgørende. Da Jamil slår løs på Mahmoud, kommer Mahmouds søn løbende. Drengen vil beskytte sin far og kaster sig ind mellem Jamil og Mahmoud. Jamil skal til at slå drengen, men stopper op. Vi kan mærke, at han tøver, tænker, tvivler. Og så slår han drengen. Vi ser øjeblikket i slowmotion, slaget, der rammer, Mahmouds kone, der skriger, drengens store, bange øjne og Mahmouds ansigt, som er fuldkomme blodigt - det syn, hans søn også ser. Det er et frygteligt øjeblik, hvor Jamil overtræder en afgørende grænse og vælger at give hadet videre til næste generation. Der er ingen vej tilbage.

Opgaveforslag

  • Tal om symboler og symbolik i filmen. Diskuter de ovennævnte eksempler og find selv flere eksempler. Tænkte eleverne over symbolikken, mens de så filmen? Synes de, at det er overfortolkning – eller giver det mening og en dybere oplevelse af filmen at tale om symbolikken?
  • Hvad betyder det for vores oplevelse af filmen, at der er symbolske lag? Skal man formulere et symbol og forstå det på et bevidst plan, for at det ’virker’ – eller kan det have betydning for vores oplevelse på et ubevidst plan?
  • Symboler i film, litteratur, malerkunst mv. er i familie med det, vi kan opleve, når vi drømmer. Tal om drømme og elevernes holdning til drømme – er det bare hjernen, der kører på frihjul om natten – eller har drømme en betydning?
  • Find flere eksempler på symboler og symbolske handlinger – fra andre film, fra litteratur eller fra elevernes hverdag.

Væggene taler - filmens billedsprog

Filmen arbejder meget bevidst med sit billedsprog. Det gælder både kameraføring, billedudsnit og klipning – og i høj grad også scenografi. Vi kan ligefrem bruge udtrykket ’at se skriften på væggen’ i ”Gå med fred Jamil”. Her følger en række eksempler:

  • Da Salah sidder i bilen på vej til at kidnappe Adam, ser vi ordet ’OND’ stå skrevet på et vindue bag ham. Og da Salah til slut i filmen sidder med Adam på trappestenen foran restauranten og aer hans hår, står der ’ELSK’ ridset ind i væggen bag dem.
  • Da vi ser Husam presse Jamil til at hævne Omar – og dræbe Abu Moussa – hænger der et billede af en glad Omar med hans to døtre på væggen lige imellem dem. Vi forstår, at både familie og venner har mistet en mand, de vil savne meget – og at der er en god grund til at føle trang til hævn.
  • Kameraet panorerer over væggen hjemme hos Jamils far. Vi ser en række fotografier på væggen – fotos af en lykkelig fortid med venner og familie, glade mennesker, strandferie, festlige stunder og gode oplevelser. Vi forstår, at Jamils far har mistet meget, at han har en fortid, som var fuld af glæde og meget anderledes end det liv, han nu lever.
  • I Yasminas garderobe på hendes arbejde hænger der en plakat med billedet af en kvinde, der ligner Yasmina, og ved siden af hende et stort hjerte, der er gennembordet af en pil og nedenunder ordet ’LOVE’. En dråbe blod drypper fra pilen. I spejlet ved siden af plakaten ser vi Yasmina træde ind i rummet. Jamil kommer bagefter hende og rører ved hende. Yasmina flytter sig i et ryk væk fra ham. Hun begynder at græde: ”Du er morder”. Ingen tvivl om, at hun elsker Jamil. Men det er en tragisk kærlighed. For han har svigtet og såret hende i en grad, så hun ikke længere tør stole på ham. ”Du vil aldrig forandre dig” siger hun; håbet er dødt, pilen har gennemboret hendes hjerte, og det bløder.
  • Lige efter at Mahmoud har sagt til sine håndlangere: ”I må ikke skade Jamils familie – endnu”, bliver der klippet til et foto af Adam på instrumentbrættet i Jamils bil. Det føles foruroligende – det er et varsel om, at der kan ske Adam noget slemt. Vi fornemmer Jamils sårbarhed: han har noget at miste. Adam er hans akilleshæl.

Opgaveforslag

  • Tal med eleverne om de ovennævnte eksempler, og hvad de tænkte, da de så det i filmen. Lagde de mærke til ’skriften på væggen’? Hvis ja, hvordan tolkede de den så?
  • ”Sig det med blomster” er et traditionelt udtryk. Diskuter hvordan man i sin hverdag kan ’tale’ uden ord – f.eks. ved hjælp af kropssprog, påklædning, ’rekvisitter’ (fx hvis man har en dyr bil) etc.

Filmens budskab

Et meget centralt budskab i ”Gå med fred Jamil” er: børnene er håbet. Midt i kaos og forvirring, midt i komplicerede konflikter og blodfejder, hvis årsag og begyndelse fortaber sig i fortidens tåger, ligger en lille kerne af noget enkelt, rent og godt, nemlig kærligheden til børnene. De skal beskyttes; de er uskyldige, og deres uskyld skal forblive intakt.

Vi ser dette budskab om børnene som en legemliggørelse af håb og fremtid afspejlet i en lang række scener i filmen, blandt andet de følgende:

  • Jamils far giver Adam en racerbil. Dermed får han Jamil – der ellers siger, at han skal gå – til at blive lidt længere tid sammen med Adam og faren. For en kort stund bliver Jamil ’som barn på ny’, glad og nærværende i legen med Adam.
  • Da Jamils far lidt efter skælder Jamil ud i køkkenet, lader det til, at faren kun stopper sin dundertale, fordi Adam kommer derud. Barnet standser skænderiet og inspirerer de voksne til at hidse sig ned og spise en middag sammen i fordragelighed.
  • Det er også Adam, der påpeger overfor Salah: ”Man må ikke bande”, og denne irettesættelse får Salah til at tø op. Barnet bringer det bedste frem i ham. Hér får vi et øjeblik et håb om, at filmen kan ende godt…
  • Da Jamil er taget hen for at dræbe Abu Moussa, stopper han op og undlader at slå ihjel, da han ser Abu Moussas datter kigge på dem med bange øjne. Da Jamils far opsøger Mahmoud, og de diskuterer liv og død, bliver deres toneleje helt anderledes venligt og hyggeligt, da Mahmouds søn kommer ind. Mahmoud præsenterer Jamils far som ’en gammel ven’, og de har endda overskud til en lille latter. Børnene får det bedste frem i de hårde mænd – varme og kærlighed. Jamils far prøver at tale til Mahmouds bedre jeg ved at appellere til ham via børnene: ”Hør her, Mahmoud, du er en far ligesom jeg. Jeg er kommet til dig ud af kærlighed til Gud og til min søn.” Dermed lægger Jamils far op til, at kærlighed overvinder macho æresbegreber og hævngerrighed.
  • Jamils far appellerer envidere til Mahmoud med følgende ord: ”For Guds skyld, Mahmoud. Hvordan ved du at cirklen bliver sluttet, hvis du får din slags retfærdighed. Tror du, at du kender skæbnen bedre end selveste Gud? Du skal ikke løfte din pegefinger overfor mig. Se på mig og lyt i stedet. Den, du vil dræbe, er ikke en lille fugl. Han er min søn. Mit kød og blod. Den retfærdighed, du søger, er en illusion. En falsk retfærdighed skabt af Djævelen. Men husk, Gud skabte mennesket, og forbandet være den, der ødelægger det, Gud har skabt.”
  • Der er ingen tvivl om, at Adam er det uskyldige væsen i filmen. Vi kan bl.a. se det i filmens billedsprog. Ofte bliver Adam filmet i en kameravinkel lidt oppefra, så vi ser ned på ham, og han syner meget lille, mens han kigger op på os/de voksne med store, undrende øjne. Hele hans fremtræden udstråler sårbarhed: her et lille menneske, der har brug for, at de voksne tager sig af ham og viser ham omsorg.

Filmens løsning på de problemer, den behandler, er klar og utvetydig: Den eneste vej frem er, at forældregenerationen tilgiver og renser deres hjerter for had, lever i fred med deres fjender og tager ansvar for situationen – så deres børn, den følgende generation, ikke bærer hadet videre.

Budskabet er forældrekærlighed og næstekærlighed. I stedet for at bruge sin energi på at dræbe og hævne, skal man bruge sin energi på at tage sig af sine dræbte frænders børn. Og så skal man kun omgås gode mennesker.

Faren advarer Jamil om, at dem, han kalder venner – heriblandt hans fætter Husam – er hans værste fjender: de tænker kun på hævn. ”Spild ikke dit liv på Husam, bare fordi han har nogle få dråber af din mors blod i årene,” siger Jamils far. Blod er ikke nødvendigvis tykkere end vand – man skal vælge ’sin flok’ efter hvem, der handler rigtigt og føler ægte kærlighed for en. Bemærk også, at det er Husam og hans folk, der til sidst skyder ikke bare Salah, men også Jamils søn.

Ifølge Jamils far er der ingen undskyldninger – heller ikke religiøse – for at handle uansvarligt: ”Da Gud skabte mennesket, gav han os den frie vilje.”

Læg i forbindelse med diskussionen om næstekærlighed mærke til de mange fordomme som huserer grupperne imellem i filmen. Shiaer taler dårligt om sunnier og omvendt, mens både shiaer og sunnier taler nedsættende om pakistanere og tyrkere. Det er åbenlyst et budskab i filmen, at fordomme og ond tale skaber grobund for konflikter og ufred. Igen er næstekærlighed – og herunder tolerance – løsenet: det er vejen til fredelig sameksistens.

Opgaveforslag

  • Da Jamils far appellerer til, at de skal bilægge deres konflikt, nægter Mahmoud: ”Jeg kræver retfærdighed, det er min ret. Du har ret. Cirklen skal sluttes. Det er derfor, at Jamil skal betale for det, han har gjort.” Diskuter, hvorfor Mahmoud reagerer sådan – og hvorfor han til sidst ombestemmer sig og gerne vil bilægge konflikten.
  • Salah er en af filmens centrale ”skurke” – han er hidsig, voldelig og uforsonlig, og det er ham der skal kidnappe Jamils søn. Tal om ændringen i Salahs adfærd og udstråling, da Adam kommer ind i billedet. Hvordan ændrer han sig og hvorfor? Ser vi ham til sidst som mere nuanceret? Hvorfor?

Religion og moral

Religion og moral er fremtrædende temaer i filmen. Når personerne taler, bruger de en retorik spækket med religiøse metaforer. Personernes tro er tydeligvis stærk; vi ser dem bede og have religiøse symboler i deres hjem og biler. Da Egypteren løber efter Jamil ind i moskeen, ser vi ham blive flov over sin upassende påklædning og tage sine smykker af. Han har tydeligvis respekt for religionen og er ubehageligt til mode ved at være derinde i ’et beskidt ærinde’.

Men selvom filmens personer alle er troende muslimer, er der mange af dem som bl.a. dræber, bander og lyver – helt i modstrid med religionens bud. Jamils far holder en dundertale om dobbeltmoral for Jamil i en scene i farens køkken. Faren serverer stegt medisterpølse for Jamil, som ser helt forkert ud i ansigtet og skubber tallerkenen fra sig.

Faren: ”Er du ikke sulten?”
Jamil: ”Er det ikke svinekød?”
Faren: ”Svinekød? Og hvad så? Det er stadig mad. Spis.”
Jamil: ”Hvis det er svinekød, vil jeg ikke røre det.”
Faren: ”Hvorfor?”
Jamil: ”Det er en synd, far...”
Faren: ”En synd...svinekød er en synd. Og at lade sin kone vride sin krop som en slange hver aften er ikke en synd? At lade sultne ulve æde hende med deres øjne er ikke en synd? Det liv, du lever, og dine beskidte penge er ikke en synd? Din søn, som ikke har nogen til at opdrage sig – det er ikke en synd? Mord og blodsudgydelse er heller ikke synder? Jamil, se på mig! Hvis jeg havde hævnet din mor, hvem ville så have taget sig af dig? Spis!”

  • Diskuter farens dundertale og begrebet dobbeltmoral. Relater til elevernes egen hverdag og lad dem finde eksempler på dobbeltmoral, f.eks. er mange enige om, at sort arbejde er forkert – men udfører det selv eller får det udført.

Jamil er gennem hele filmen plaget af moralske dilemmaer. Et centralt dilemma er, hvad der er det ’rigtige’ – hævn eller tilgivelse. Lige efter drabet på Omar sidder Jamil i moskeen, og vi hører hans desperate bøn:
”Beskyt mig mod Djævelen. I den nådige skabers navn. Gud, jeg kalder på dig i dette øjeblik af desperation. Kun du kan trøste min sjæl. Jeg er fanget i et spil mellem mænd, der burde være brødre. Men i stedet føler vi morderisk had mod hinanden. Hvad skal jeg gøre? Jeg er hjemsøgt af død og helvede, og det onde vil ikke give slip på min sjæl. Giv mig fred. Jeg vil ikke leve mit liv i mørke. Omar, Gud se i nåde til din sjæl. Er jeg nu forpligtet til at hævne ham? Vil du nogensinde give mig fred? Har jeg ikke lidt nok for min mors død? Tilgiv mig og min familie. Jeg beder dig, hold dem udenfor dette. Kære Gud, beskyt min familie imod mine synder. Beskyt dem imod mig.”

  • Diskuter Jamils moralske dilemmaer. Er det forståeligt, at han handler som han gør? Kunne han løse sine dilemmaer på en mere konstruktiv måde, end han gør?
  • Tal om begrebet hævn. Skriv en stil over emnet, eller diskuter konkrete situationer fra elevernes hverdag, hvor de har følt trang til at hævne sig. Har de hævnet sig, eller har de valgt at lade være? Hvad har konsekvensen været?

”Gå med fred Jamil” fokuserer på Islam og forskellige retninger indenfor denne religion. Men det er i høj grad også relevant at inddrage kristendommen i en samtale om filmens temaer: hævn og tilgivelse.

Her er det oplagt at diskutere følgende citater fra biblen:

”Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden.”

3. Mosebog kap. 24 20

“I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!”

Matthæusevangeliet kap. 5 38

Film not available: 

Gymnasiefag: 

  • Samfundsfag
  • Religion
  • Mediefag
  • Dansk