October Sky

Klassetrin: 

  • 9. klasse
  • 10. klasse
  • Gymnasiet

Grundskolefag: 

  • Samfundsfag
  • Dansk
  • Historie

Materialetyper: 

  • Materialer til spillefilm

Emneord: 

Et undervisningsmateriale til spillefilmen "October Sky" (USA, 1999)

Filmens credits

Titel: October Sky
USA 1999
Instruktør: Joe Johnston
Udlejer: United International Pictures ApS
Længde: 1 time og 48 minutter
Vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Dette materiale er skrevet af Tina Thilo. 

Til læreren

Beskrivelse af filmen

October Sky er en amerikansk spillefilm fra 1999, frit fortalt efter raketeksperten Homer Hickams selvbiografi Rocket Boys. Filmen er baseret på hans memoirer. Vi befinder os i 50'ernes USA med alle dets typiske tegn på fremskridtstro og materiel fremgang. Filmen handler om at holde fast i sin drøm og stræbe efter sine mål, trods al ydre modstand, og er således en hyldest til individualisten og drømmeren. Plottet er en variation over den amerikanske succesfabel: "Fra avisdreng til millionær" - alt kan lade sig gøre, bare man kæmper hårdt nok, og der er en, som tror på én. October Sky er en enkel og stærk fortælling om ukuelige ambitioner og om et problematisk forhold mellem far og søn.

Filmen benytter generelt en jævn fremadskridende episk form, hvor vi i storladne kamerature og parallelklipninger iagttager hverdagslivet, med malende og atmosfærefyldte miljøskildringer om livet i minebyen og arbejdet i kulminen.

Handlingen

Vi er i USA i året 1957, den skæbnesvangre oktoberdag i amerikansk historie, hvor russerne vinder kapløbet om først at sende en satellit i kredsløb omkring jorden. Den begivenhed ændrer for altid Homers liv. Homer er en 17-årig gymnasieelev i kulminebyen Coalwood, West Virginia.

Efter at have stået med blikket vendt mod Sputniks himmelbue og grænseoverskridende færd mod stjernerne, anspores Homer til selv at bygge raketter. Han er mildt sagt ubrugelig på en fodboldbane, og hans matematiske evner rækker kun kort. Men Homer er en drømmer. Opfordret af sin idealistiske lærer, Miss Riley, og støttet af klassens "videnskabsnørd" går han i gang i hjemmelaboratoriet. Målet er i første omgang at få raketten til at stige lodret til vejrs, men efterhånden øges ambitionerne til at vinde førstepræmie i statens fysikkonkurrence. Derved vil han få det eftertragtede universitetsstipendiat: Billetten til en verden uden for Coalwood. Homers far ser hellere sønnen gå i hans fodspor og blive en respekteret minearbejder. Homer og hans venner fortsætter dog ufortrødent. Efterhånden bliver raketafprøvningerne lokale tilløbsstykker. Faderen benægter hårdnakket at være en del af fanskaren.

Dette materiale henvender sig til de ældste klasser i folkeskolen samt til ungdomsuddannelser og VUC. Det anbefales at betragte October Sky som en ungdomsfilm (16-19 årige). Materialet kan bruges som idé-oplæg, hvor man kan udvælge de emneområder man specielt er interesseret i. Det, som er filmfagligt karakteristisk for October Sky, er den episke fortællestil og talrige montagesekvenser, hvilket dette materiale har fokus på.

Oversigt

Materialet har følgende hovedområder:

  1. Hvordan fortæller man i billeder - noget om montagen
  2. Hvem fortæller historien om Coalwood?
  3. Konfliktens billedkomposition - noget om generationskløft

Didaktiske overvejelser

October Sky lægger med sine undervisningstemaer "Selvrealisering og Generationskløft"-problematikken op til et tværfagligt samarbejde.

Dansk/Samfundsfag

Det vil være oplagt i Dansk at arbejde med forskellige danske litterære hovedværker, der ud fra et eksistentialistisk værdigrundlag udtaler: "Skomager, bliv ved din læst". Dernæst kan man sammenligne med den amerikanske drøm: "Du kan blive til, hvad du vil" - og "enhver er sin egen lykkes smed". Hvad er det for et menneskesyn og livskvalitets-holdninger, der ligger bag disse overordnede betragtninger om individets forholden sig til det omkringliggende samfund? Mere overordnet kan læreren i Samfundsfag bidrage med diskussion af begrebet "Den kolde krig" og "våbenkapløbet". Hvad var det for en verdensorden der gjorde sig gældende i den epoke af vores verdenshistorie? Hvordan har det ændret sig?

Psykologi/Historie

Filmen skildrer et alment menneskeligt dilemma: At skulle frigøre sig fra sine forældre, at finde sine egne ben. Det vil være oplagt i forlængelse af filmen at samtale om og diskutere begrebet selvrealisering. Alt efter den målgruppe lærerens undervisning retter sig mod, kan emnet anskues som noget, der ligger lige for eller noget, som ligger bag. Samarbejdet med Historie kunne være: Er selvrealisering og selvbestemmelse et fænomen, der hører det moderne til? Hvordan så det ud i forrige århundrede? Hvad var på spil dengang?

Hvordan fortæller man i billeder - montagesekvenser

October Sky indleder med en stort anlagt åbningsscene. Her er kamerature på kran og panorering. Filmen fører os ind i det særlige miljø og den særlige tid, som filmen skildrer. Som en episk fortælling iagttager vi det unikke geografiske fænomen: En kulmine i funktion. Vi dykker ned i mineskakten, som samtlige voksne mænd i Coalwood forsvinder ned i hver dag. Sekvensens sammensætning af levende billeder og sammenkædede lydspor - en nyhedsreportage i radioen om Sputniks opsendelse - kaldes i fagsproget for montage. Montagen kan også fortælle om en begivenhed ved at klippe en række korte episoder sammen, der i ét hele opsummerer, informerer og skaber stemning.

grundskolen

  • Hvilke fordele er der ved montagen? Hvilken form for klipning anvendes i montagen fra filmens åbningsscene?
  • Hvilken form for klipning anvendes i montagen, der beskriver drengenes raketudvikling?
  • Hvornår er der lagt rock'n roll-musik på lydsiden? Hvilken funktion har musikken? Hvornår er der stilhed? Hvilken effekt har det?

Hvem fortæller historien om Coalwood?

October Sky er en film baseret på en sand historie. Det vil sige, at Homer findes i virkeligheden, at Coalwood ikke bare er en metafor for en "lille flække", og at Sputnik faktisk blev sendt ud i atmosfæren i 1957. Det, at fiktionsfilmen October Sky rent faktisk skildrer en faktuel begivenhed, i dette tilfælde noget fortidigt, betyder at den ikke blot refererer til reelle hændelser, men at den også taler til en national-kulturel identitet. Især hvis instruktøren vil give et troværdigt indtryk af perioden, der rummede Sputnik og 50'ernes tro på vidensteknologi.

Opgave

  • Hvordan forsøger October Sky at opbygge troværdighed?
  • Hvordan beskriver filmen miljøet, kulturen og familien? Kom med eksempler?
  • Hvordan går folk klædt? Hvad interesserer de sig for? Hvad omgiver de sig med?
  • Hvilke stiltræk er med til at give filmen en meget amerikansk atmosfære?
  • Hvilke indtryk efterlader filmen på personniveau, på familieniveau, på erhvervsniveau og nationsniveau?
  • Hvilken ramme ville du give en typisk unik dansk film om samme emne: "Raketkapløb" og "Generationskløft"?

Enkelte danske filmanmeldere mener, at filmen er blottet for spænding: Tilskuernes forhåndsviden fjerner spændingen om udfaldet. Der opstår en "lettere larmende forudsigelighed". Vi ved, at October Sky bygger på en selvbiografi af en topmedarbejder i NASA - vi er med andre ord ikke i tvivl om, at Homer får indfriet sine forventninger om at nå stjernerne og undgår den trange vej ned i mineskakten. Og det på trods af alle odds.

  • Hvad betød det for din indlevelse i historien om raketdrengene?
  • Skulle vi hellere bryde forventningen, udnytte fiktionens mulighed for at ændre virkeligheden/historien?
  • Forsøg at skabe en ny slutning på October Sky - start din historie hvor Homer kommer i fængsel for at have forårsaget en skovbrand.

Fortællemåder

Hvilken historie ønsker forfatteren/instrutøren at fortælle? Hvem er det egentlig, der fortæller historien? Umiddelbart er det meget enkelt - filmen baserer sig jo på en selvbiografi. Det er derfor naturligt at drage den slutning, at det er Homer - himself - der fortæller historien om "raketdrengene". Hickam har da også i et interview rost de locations, der blev genopbygget til filmoptagelsen. Det var næsten som at være tilbage i det ikke længere eksisterende Coalwood.

Læs nedenstående gennemgang af tre forskellige fortællertyper: Den iagttagende, den deltagende og den subjektive fortæller.

Den iagttagende fortællemåde
Den iagttagende fortællemåde vil fortælle historien set udefra. Fortælleren placerer sig væk fra begivenheden og ser det hele lidt fra oven. Hvordan ser virkeligheden ud, når vi blot fortæller historien, som var vi en flue, der sad på væggen. Det er så op til tilskueren - i dette tilfælde dig - at se, hvad der foregår, og du kan så tænke dit. Det eneste, du ikke kan, er, at bevæge kameraet væk eller zoome ind på noget, du gerne vil se lidt nærmere på. Filmens fortæller benytter sig for det meste af supertotal- og totalbilleder, dvs. billeder, hvor alle implicerede personer kan overskues. Vi oplever at være en del af miljøet.

Handlingen foregår i kronologisk rækkefølge. Begivenhederne er ikke styret af nogen, det hele ser ud til at foregå af sig selv. Det har den effekt, at vi næsten glemmer, at nogen fortæller os noget. Undervejs vurderer vi selv, hvorfor personerne handler, som de gør. Manipulering og redigering af billedet forbliver næsten usynlig.

Den gennemgående stil, dvs. den måde de levende billeder fortæller på, er metonymisk. Det vil sige: Viser billedsiden et element af en helhed, f.eks. en hajfinne på havets overflade, er det blot en del af helheden. Der er med andre ord en haj under vandet.

Den deltagende fortællemåde
Denne fortællemåde inddrager tilskueren - dig - som deltager i begivenheden. Fortælleren vil forsøge at give dig oplysninger, som forklarer og forstår mennesket ud fra dets psyke. I stedet for at se hovedpersonen køre i rutschebane kommer vi selv op og køre. Kameraet placeres simpelthen i vognen, og vi får foræret oplevelsen af rus og svimmelhed.

Vi identificerer os med hovedpersonen, fordi vi kan indleve os i hans oplevelser. Tilskueren får mulighed for at mærke den samme spænding og adrenalinpumpe. Vi kan med sådanne subjektive indstillinger indleve os og mærke frygt og desperation på egen krop. Vi koncentrerer os om det, billederne fortæller - vi lader os forføre ind i personernes tankeunivers. Historien følger ikke blot en kronologisk rækkefølge men springer i tid og rum. Pludselig er vi et halvt år tilbage i tiden - en episode, som erindres af hovedpersonen, indskydes midt i den ellers naturlige rækkefølge på fortællingen. Sådanne spring kaldes flashback. Fortælleren tager tilskueren - altså dig og mig - ved hånden og giver os forudsætningen for at forstå den psykologiske årsag og virkning. Detaljerne kædes sammen, så de danner hovedpersonens indre virkelighed. Flashback kan ligefrem være nøglen til hovedpersonen.

Den deltagende fortæller ved mere end personerne i filmen. Der findes et fagudtryk for denne særlige måde at skabe spænding på - kaldet suspence. Uhyggestemning spreder sig i billedet, men vores identifikation - typisk hovedpersonen - har ikke opdaget noget endnu. Vi hopper i sofaen og bider negle: "Vend dig om, gør noget..".

Den gennemgående stil, dvs. den måde, de levende billeder fortæller på, er metaforisk. Det vil sige: En silende regn kan være metafor for sorg, ild en metafor for kærlighed. Selvfølgelig afhængig af i hvilken sammenhæng, regnen eller ilden forekommer. Detaljerne i billedet er altså ikke blot regndråber men kan udtrykke en følelse eller en stemning.

Den subjektive fortællemåde
Det er karakteristisk for den subjektive fortællemåde, at vi når næsten ind under huden på hovedpersonen, at tilskueren bliver ført ind i hans minder og drømme. Det, som rent faktisk foregår, selve handlingen, afspejler hovedpersonens måde at opleve virkeligheden på. Hvis det svimler for ham, stiller billedet sig i uskarp, og horisonten tilter/vælter. Vi skal forstå billedet symbolsk - ikke at der bliver tåget i rummet, eller kameraet vælter, men at hans følelser krakelerer.

Billedet kan også vise os situationer, som slet ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. En gammel mand står ved siden af den vugge, han ligger i. I et og samme billede dannes hele historien. Instruktøren vælger at lade billedkonstruktionen være historiefortæller men kunne lige så vel have valgt at vise den gamle mands tanker i et flashback.

Den subjektive fortællemåde giver os mulighed for at være i en anden persons bevidsthed, at se det fra hans vinkel, med hans "smag i munden", med hans "adrenalin i blodet". Det hele forekommer kaotisk og svimlende, og vi føler os styret af begivenhederne, men vi har ikke mulighed for at blande os og gribe ind. Vi er i den fiktive (opdigtede) persons vold.

I film, hvor den subjektive fortællemåde dominerer, bliver handlingen tit usammenhængende og forvirrende. Strukturen er labyrintisk. Vi ved aldrig rigtig, hvad der "i virkeligheden" foregår, og hvornår det er hovedpersonens psykiske tankespind. Måske forstår vi, hvad der foregår, men vi kan aldrig være helt sikre. Måske er forvirringen total. Filmen driller og skærer ikke meningen ud i pap. Hvordan filmen ender og skal forstås er til diskussion. Desværre er der ikke nogen facitliste - men journalisterne kan spørge instruktøren til råds: "Sig mig, hvad handler filmen egentlig om?"

Fortæller  Synspunkt Fortælletid  Struktur  Stil                   
Iagttagende  kollektivt  objektivt  episodisk  metonymisk 
Delta​gende  individuelt  psykologisk  analytisk metaforisk
 Subjektiv  fortællerens subjektivt  labyrintisk symbolsk 

Aktiviteter

  • Tegn to billeder fra filmen, som har fæstnet sig på din nethinde. Fortæl de andre i gruppen om dine billeder.
  • Er der elementer af alle tre fortællemåder i October Sky? Kom med så mange forskellige eksempler, som du kan huske.
  • Hvilken fortællemåde er den mest dominerende? Den iagttagende, den deltagende eller den subjektive fortællemåde.
  • Hvorfor vælger instruktøren sådan?
  • Kan I forestille jer filmen fortalt med en anden fortællersynsvinkel?
  • Hvilke konsekvenser vil det få for filmen?
  • Lav en tegneserie over den sekvens, hvor Homer konfronteres med faderens fordømmelse - raketten er landet i minebyen, og Homer får forbud mod flere forsøg. Du skal anvende en anden fortællersynsvinkel - husk alt er tilladt.

grundskolen

grundskolen

grundskolen

Stillfotos: Deanna Newcombs og Van Redin

  • Lav en billedanalyse af hvert still. Hvordan er billedet komponeret? Er det filmet i fugle-, frø- eller neutralt perspektiv? Hvad står skarpt i billedet? Hvad er inden for rammen, hvad er uden for? Hvordan er lyset sat? Kan du huske lydsporet?
  • Hvad fortælles uden ord?
  • Forklar hvilken stil, disse tre billeder fra filmen er udtryk for - hvordan taler billedet til dig? I en metonymisk, metaforisk eller symbolsk stil?

Konfliktens billedkomposition - noget om generationskløft

October Sky illustrerer en klassisk konflikt mellem generationer. Om sønnen der så bitterligt higer efter faderens anerkendelse, og om faderen der så inderligt ønsker at sønnen skal opdage hans fortræffelige valg og gentage dem. Homer er ikke en helt i traditionel forstand. I starten af filmen møder vi hans ydmygende forsøg på at tage sig ud på en fodboldbane. I skolen er han ingen ørn. Men han har en altoverskyggende drøm om at sende en raket op i stjernehimlen. Det er Sputniks grænseoverskridende færd og folks beundring, der sætter Homers fantasi i sving. Samtidig brænder han for at få sin faders anerkendelse. Det bliver filmens brændpunkt - dens paradoks. Og en tematisering af en tidsløs konflikt. Faderen har arbejdet sig op i hierarkiet. Fra almindelig arbejdsmand i kulminen til at blive en respekteret og faglig værdsat leder. Minen er livsnerven for byen. Forsvinder minen, forsvinder hele byens eksistensgrundlag. Homers familie lever som resten af byen, som moderne slaver - med minen som eneste mulighed for at nærme sig den tillokkende velstand, som lå i kølvandet på industrialiseringen.

Parallelt med fortællingen ruller sig ud - og konflikterne tilspidses - udvikler forholdet mellem Homer og faderen sig. Disse to nedenstående stills er eksempler på, hvordan instruktøren på billedsiden kommunikerer med os.

grundskolen

grundskolen

Stillfotos: Deanna Newcombs og Van Redin

Opgaver

  • Lav en særskilt billedanalyse af hvert billede. Hvilken historie fortæller det ene billede, og hvilken historie fortæller det andet billede? Kommentér i billedanalysen følgende områder:

    Hvordan er billedet komponeret?
    Hvordan står personerne på billedet i forhold til hinanden?
    Hvor mange personer er der med?
    Hvilke andre elementer er der i billedet?
    Har det omkringliggende nogen betydning?
    Hvordan er de centrale personer i billedet klædt?
    Hvordan er tilskæringen - er de centrale personer filmet i total, normal eller nærindstilling?
    Hvordan bidrager tilskæringen til budskabet i billedet?
    Hvilken skarphed er der i billedet?
    Er forgrunden eller/og baggrunden skarp?
    Hvilken betydning har skarpheden for billedets fortælling?
    Hvordan kommunikerer personerne i billedet?
    Hvad er på færde?
    Hvad siger kropssproget?
    Hvordan er synsretningen?
    Hvem kigger på hvem?
    Tegn en streg der angiver øjenkontakten.
  • Hvilken af disse to stills fra October Sky tror du/I forekommer først? Hvorfor?
  • Sætter den opståede konflikt mellem far og søn i løbet af filmens handling en udvikling i gang i personerne?
  • Tegn og opdigt et stillbillede som illustrerer denne karakterudvikling i forholdet mellem far og søn. Dette stillbillede skal stå mellem billede A og B. Brug alle de analyseredskaber du har nu til at komponere billedet. Husk også, at du kan bruge metonymer, metaforer og symboler for at opnå den helt rigtige kommunikation med iagttageren.
  • Beskriv dit billede for en, der ikke kan se det.
Film not available: 

Gymnasiefag: 

  • Psykologi
  • Samfundsfag
  • Dansk
  • Historie