To verdener

Klassetrin: 

  • 8. klasse
  • 9. klasse
  • Gymnasiet

Grundskolefag: 

  • Dansk
  • Historie
  • Kristendomskundskab
  • Samfundsfag

Materialetyper: 

  • Materialer til spillefilm

Emneord: 

Et undervisningsmateriale til spillefilmenen "To verdener" (Danmark, 2008)

Filmens credits

Titel: ”To verdener”
Danmark 2008
Instruktion: Niels Arden Oplev
Manuskript: Niels Arden Oplev og Steen Bille
Længde: 106 minutter
Distribution: Nordisk Film
Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 11 år

Medvirkende:
Sara: Rosalinde Mynster
Teis: Pilou Asbæk
Far, Andreas: Jens Jørn Spottag
Mor, Karen: Sarah Boberg
Elisabeth: Sarah Juel Werner
August: Jacob August Ottensten
John: Anders W. Berthelsen

Dette materiale er skrevet af: Lene Pryds Jørgensen

Til læreren

Kan man vælge mellem familie og kærlighed?

Sara og hendes familie er Jehovas Vidner og har altid fulgt deres tros bud til punkt og prikke. Sammen med sine forældre og søskende har Sara stemt dørklokker og prædiket om dommedag og evig frelse for Jehovas udvalgte. Men pludselig slår lynet ned i hende, da hun forelsker sig i den lidt ældre Teis. Kærligheden placerer Sara i sit livs sværeste valg, for Teis er ikke et af Jehovas Vidner. I hemmelighed mødes de to, og mens kærligheden blomstrer, må Sara kæmpe en indre kamp med sin samvittighed, tro og lidenskaber. Inden længe er hun tvunget til at vælge imellem to verdener.

Instruktøren og manuskriptforfatteren Niels Arden Oplev, der i 2006 lavede den succesrige og fremragende film ”Drømmen”, har med ”To verdener” atter lavet en fin film om ungt oprør mod autoriteterne. Filmen bygger på en virkelig historie, som blev gengivet i Berlingske Tidende i april 2006. Niels Arden Oplev og medforfatteren bag manuskriptet, Steen Bille, fik kontakt til personen bag historien, Tabita, der opgav sit ståsted i Jehovas Vidner til fordel for kærligheden til en ikke-troende mand. De har med filmen forsøgt at skildre hendes skæbne. Efterfølgende talte Oplev og Bille også med andre frafaldne og udstødte ”Vidner” for at indkredse historien og miljøet så præcist som muligt. I det endelige manuskript blev der dog foretaget dramatiske stramninger, ligesom der også blev skrevet udenom visse begivenheder af hensyn til Tabitas familie, der fortsat er medlemmer af Jehovas Vidner.

Historien ramte mig både intellektuelt og følelsesmæssigt. Jeg ville gerne lave noget, der stod i forbindelse med min forrige film, en film der har et vægtigt tema, og som også er et stærkt nutidsrealistisk drama.
Niels Arden Oplev i Berlingske Tidende den 22. februar 2008

Med ”To verdener” forsøger Niels Arden Oplev at vise, hvad der sker, når religionen kiler sig ind mellem forældre og deres børn, og temaerne i filmen er meget universelle og alment gyldige: familie og familiesammenhold, kærlighed og religiøs fundamentalisme. Filmen bygger spændingen op gennem en medrivende historie og fremragende skuespilpræstationer. Og ligesom i ”Drømmen” mestrer Oplev iscenesættelsen af menneskets opgør med tilsyneladende uovervindelige autoriteter. Filmen er værd at se for at blive klogere på den evigt aktuelle konflikt mellem trygge, men snærende religiøse og kulturelle bånd sat over for kærlighedens ønske om at flyve frit. Niels Arden Oplev ser helt tydeligt et projekt i friheden. Både ”Drømmen” og ”To verdener” handler om den personlige frihed – om at skabe sit eget liv og skabe tanker, der ikke er skabt af totalitære eller fundamentalistiske retninger.

Niels Arden Oplev er født i 1961 og uddannet fra Den Danske Filmskoles instruktørlinie i 1987 med afgangsfilmen ”Kyndelmisse” og dokumentarfilmen ”Hugo fra Himmerland”. Hans første spillefilm, ”Portland” (1996), deltog i hovedkonkurrencen ved Berlins filmfestival, mens ”Fukssvansen” (2001) fik både en Bodil og to Robert-priser. ”Drømmen” (2006), som er baseret på instruktørens egne barndomserindringer, blev en stor succes og har modtaget en række både danske og internationale priser og hædersbevisninger, blandt andet Krystalbjørnen ved Berlin-festivalen. ”To verdener” var ved dette års filmfestival i Berlin udtaget til konkurrencen for bedste ungdomsfilm, men vandt dog ingen priser.

Ud over at lave spillefilm har Niels Arden Oplev også arbejdet flittigt som instruktør på populære tv-serier som Taxa, Rejseholdet, Forsvar og Ørnen.

Læs mere om Niels Arden Oplev i artiklen ”Den danske Nye Bølge” af Morten Piil i filmmagasinet Ekko nr. 15 (2002) på www.ekkofilm.dk. Du kan også læse om ham i Morten Piil: ”Danske filminstruktører” (Gyldendal, 2005).

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet retter sig mod fagene dansk, historie, samfundsfag og kristendom i folkeskolens 8. og 9. klasser samt gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser.

Elever og lærer kan i fællesskab arbejde med temaerne, men undervisningsmaterialet kan også deles op, så de enkelte temaer med tilhørende arbejdsspørgsmål gives til mindre elevgrupper, der så arbejder selvstændigt med dette. Herefter kan de enkelte grupper fremlægge deres afsnit for resten af klassen. Afslutningsvis kan disse fremlæggelser munde ud i en overordnet fælles diskussion om filmen og dens temaer.

Afsnittet ”Filmens handling” er et handlingsreferat af filmen. Referatet er tænkt som en håndsrækning til såvel lærere som elever i analyse- og fortolkningsarbejdet med filmen. Det vil være en fordel for eleverne at få handlingsreferatet udleveret, når de skal arbejde med filmen, så de kan holde styr på handlingens detaljer. Selve undervisningsmaterialet lægger primært op til tematisk diskussion, da det især er filmens forskellige temaer, der skaber og kendetegner filmen. Som forberedelse til arbejdet vil det være en god idé at eleverne, inden de ser filmen, bliver præsenteret for dens temaer og de tilhørende arbejdsspørgsmål.

Afsnittet ”Loven over livet” indeholder spørgsmål omkring, hvad Jehovas Vidner står for, om udstødte medlemmer og deres muligheder, samt mere generelle spørgsmål omkring tro og fundamentalisme. Afsnittet ”Den personlige frihed” indeholder spørgsmål omkring Saras opgør med sin familie og om frigørelse fra normer og værdier på et både konkret og et mere alment plan. Afsnittet ”To verdener” indeholder spørgsmål omkring splittelsen i valget mellem familien – kærligheden og troen – friheden. Afslutningsvis er der et kort afsnit, ”Det filmiske”, om realismen i filmen samt om ungdomsfilmen som genre.

Det elektroniske informationssystem Infomedia er et godt sted at finde supplerende læsestof om filmen, blandt andet interviews, anmeldelser m.v. : www.infomedia.dk. Desuden finder du relevante links i materialet.

Andre danske film beskæftiger sig med nogle af de samme tematikker som ”To verdener”. Filmen ”Uden for kærligheden” (2007) beskæftiger sig således også med religion og kultur og med opgøret mellem genrationer. Og Niels Arden Oplevs ”Drømmen” (2006) kredser, ligesom ”To verdener”, om temaer som opgør med autoriteter, frigørelse fra forældre og generationsopgør. Undervisningsmaterialer til disse film kan findes på Filmcentralen ved at klikke på filmens titler.

God arbejdslyst,
Lene Pryds Jørgensen

Filmens handling

Sara på 17 år lever i en mindre provinsby i en tilsyneladende lykkelig kernefamilie med sine forældre og to yngre søskende, Elisabeth og August. Familien adskiller sig ikke umiddelbart fra andre danske kernefamilier. De bor i et pænt hus, og børnene går i en almindelig skole. Men når faderen i familien hjælper sine børn med lektierne, handler bøgerne om dommedag, Harmageddon, og de vantros undergang. Sammen opfylder familien nemlig til punkt og prikke Jehovas bud og lever, som flittige og rettroende medlemmer af Jehovas Vidner, op til alle de krav, der prædikes af kirkens ledere, De Ældste. Sara tror af hjertet, og for hende er det naturligt at gå i kirke i den lokale rigssal, blandt Vidnerne kaldet at gå til ”møder”, og stemme dørklokker hver weekend. Hun er en sød og varmhjertet pige, der elsker sine forældre og søskende højt, og især forholdet til faderen Andreas er meget varmt og tillidsfuldt.

Men under overfladen er alt ikke perfekt. Pludselig en dag styrter Saras verden sammen, da hendes far fortæller hende, at han har været hendes mor utro, og at moderen nu vil skilles. Da man blandt Jehovas Vidner tager muligheden for syndernes forladelse helt bogstaveligt, kan forældrene godt blive sammen trods faderens utroskab, hvis han angrer. Men trods børnenes tryglen om, at moderen skal tilgive faderen, står hun fast på sin beslutning, og de tre børn tvinges til at vælge part i sagen. Efter at have talt om dette valg uden forældrenes medvirken beslutter de, at deres mor skal flytte og de selv blive boende i huset med deres far.

Moderen flytter ud af huset, og snart bliver Sara den, der overtager rollen som ”kvindeni- huset” med alle de forpligtelser, det nu medfører. Udover at miste sin kone mister faderen også sin position som en af De Ældste i menigheden, dem der styrer kirken og holder folk fast på lovene i Jehovas Vidner.

Til trods for at Sara er meget troende og dyrker Jehovas Vidner til punkt og prikke samtidig med sine forpligtelser i hjemmet, lever hun også et helt almindeligt ungdomsliv. Hun går på handels-skolen og til fester med veninderne. En aften tager Sara til fest med Thea, hendes bedste veninde fra Jehovas Vidner Her møder hun tilfældigt den 23-årige Teis, og nye og spændende følelser opstår mellem de to. Sara har ingen planer om at skuffe sin far, men mødet med Teis sætter hende på en alvorlig prøve og bliver et vendepunkt i hendes liv. Teis følger hende hjem fra festen og er meget interesseret i at lære hende bedre at kende. De mødes i al hemmelighed en dag hos ham, går en tur i et storcenter og møder hér Saras storebror, Jonas, som året forinden er trådt ud af Jehovas Vidner og dermed er udstødt af familien. Sara taler lidt med Jonas, og samtalens karakter og indhold tvinger hende efterfølgende til at fortælle Teis, at hun tilhører Jehovas Vidner, hvilket han bliver meget chokeret over at få at vide. De ved begge, at det kun er et spørgsmål om tid, før deres forhold kommer på alvorlige prøver. Og en af disse prøver kommer kort tid efter, hvor Sara efter et besøg hos Teis kommer for sent til det sidste tog og derfor må overnatte hos ham. Dette får de ledende medlemmer i Jehovas Vidner, De Ældste, til at handle. Sara bliver indkaldt til en samtale hos dem, hvor de ned til mindste – også intime – detalje udspørger hende om hendes forhold til Teis.
Og selvom hun ikke har gjort andet og mere end at overnatte hos ham, bandlyser de forholdet.

Sara bliver dog ved med at se Teis og møder også hans forældre, som har meget svært ved at acceptere Saras tro og fuldt ud anerkende Teis’ forhold til hende. De to unges kærlighed til hinanden vokser, som tiden går. Men da Teis ikke tilhører Jehovas Vidner, er et mere seriøst forhold næsten på forhånd dømt til at mislykkes. For Sara vil det betyde udstødelse fra familie og venner. Sara prøver derfor at stoppe forholdet til Teis og begrunder det reelt nok med sin tro. Men Teis giver ikke op så let. Han lader over for Sara og hendes familie som om, han er interesseret i at gå ind i deres trossamfund – udelukkende for at kunne være sammen med Sara. Han deltager i et ”møde” i menigheden og er også med ved et stort udendørs stævne.

Efterhånden begynder nye tanker at vågne inden i Sara – tanker om at kunne være fri; om at kunne træffe sine egne beslutninger uden at skulle frygte for menighedens og De Ældstes misbilligelse; om bare at kunne være forelsket i Teis uden konstant at skulle tænke på synd og straf. Sara er dybt splittet, og spørgsmålene er mange: Er friheden prisen værd? Er kærligheden til Teis stærk nok til at kunne erstatte kærligheden fra den trygge kernefamilie, hun altid har været en del af, og som nu truer med at vende hende ryggen for altid? Og hvordan kan følelserne for Teis, der virker så rigtige, være forkerte?

Sara vælger at tage konsekvensen af sine følelser og flytter sammen med Teis i et hus, de lejer. Hun fortæller sin familie, at hun bor hos moderen i hendes lejlighed, hvilket lillesøsteren dog senere finder ud af ikke er rigtigt. Med løgn, fortielser og forstillelse udforsker Sara kærligheden til Teis, men konstant konfronteres hun med omverdenens fordomme, faderens forventninger og kærlighedens fristelser. Og langsomt, men sikkert tvinges Sara til at tage stilling til, om alt det hun altid har troet på – alt det, som hendes familie og venner stadig tror på – i virkeligheden er en løgn. I denne periode støtter Sara sig til sin storebror og sin mor, som hele tiden har haft kontakt til hinanden til trods for broderens udstødelse.

En dag opsøges Sara af sin far, som fortæller hende, at han og familien ikke længere kan se hende, da hendes beslutning om at leve sammen med Teis betyder, at hun i princippet har meldt sig ud af både familien og sin tro. Og da Sara spørger ham, om han elsker Jehova højere end hende, svarer han uden at blinke: ”Jehova er sandheden. Det er ikke nogen personlig følelse”.

Udstødelsen er svær for Sara at klare. Hun prøver at opsøge både familien og menigheden, men afvises – især hendes lillesøster virker meget kold, da Sara kommer på besøg. Efter et stykke tid vælger Sara så at afslutte forholdet til Teis og flytte fra ham, da hun føler, at deres forhold er alt for ulige og uden fremtid. Hun går dog ikke tilbage til hverken menighed eller familie, men deltager alligevel i veninden Theas begravelse, hvor hun dukker op sammen med Jonas. Thea er død efter en trafikulykke, hvor hun valgte ikke at få blodtransfusion – noget, der som udgangspunkt er forbudt at få inden for Jehovas Vidner. Efter at have været sammen med menigheden og familien igen giver Jonas udtryk for at ville tilbage i Jehovas Vidner, da det er for hårdt for ham at leve som udstødt. Sara fastholder dog sit opgør med Jehovas Vidner og vender i stedet ansigtet mod nye horisonter. I slutningen af filmen stiger hun på et tog på vej væk fra sit gamle og hen imod sit nye liv. En ny rejse tager sin begyndelse for Sara.

Loven over livet

”To verdener” handler om Jehovas Vidner og om, hvordan det er at være medlem af dette trossamfund. Jehovas Vidner er et verdensomspændende trossamfund, der tror på Jehova som skaberen af alle ting og på Jesus Kristus som Guds Søn. Trossamfundet blev grundlagt i USA i 1881 af Charles T. Russell. I Danmark blev Jehovas Vidner oprettet i 1900. Deres tro baseres på en selvstændig tolkning af Bibelens tekster, som Jehovas Vidner selv har oversat og udgivet. Læren indebærer blandt andet nægtelse af at modtage blodtransfusion og udføre militærtjeneste, og der fejres ikke jul eller fødselsdag. Et medlem kan blive udelukket fra menigheden, hvis vedkommende har begået en alvorlig overtrædelse af Guds lov uden at ændre sind (angre, vende om). Jehovas Vidner opsøger folk for at forkynde for dem, enten på gaden, fra hus til hus eller via telefon. Derimod deltager man ikke i fællesskab med andre religioner, heller ikke ved f.eks. fælles bønner for fred m.v.. Ifølge Jehovas Vidners lære vil Jesus på Dommedagen komme igen og indføre Guds Rige, og de eneste overlevende vil være Jehovas Vidner. Jorden vil bestå til evig tid, og den vil blive omdannet til et paradis, hvor mennesket vil blive ført tilbage til fuldkommenhed. Det anses for meget vigtigt at bruge Guds navn, som udtales ”Jehova” på dansk.

  • Undersøg baggrunden for Jehovas Vidners opståen og virke – tag evt. www.wikipedia.org til hjælp. Kig også på Jehovas Vidners egen hjemmeside: www.watchtower.org.
  • Undersøg, hvor mange medlemmer Jehovas Vidner har på verdensplan. I hvilke lande er der flest medlemmer? Hvorfor mon?
  • Diskutér, hvad årsagerne kan være til, at folk melder sig ind i og bekender sig til Jehovas Vidner – hvad kan attraktionen være?
  • Ifølge deres tro er der plads til 144.000 mennesker i paradis efter Dommedag – hvordan begrunder de dette tal i forhold til deres medlemstal? Hvorfor mener de, at kun medlemmer af Jehovas Vidner vil overleve Dommedag?
  • Undersøg, hvad Jehovas Vidner i Danmark står for. Hvordan fungerer deres tro? Hvordan forkyndes deres budskaber? Hvad kræver det at være medlem af Jehovas Vidner? Brug følgende link som hjælp til besvarelsen: www.watchtower.org/languages/danish.
  • Find eksempler i filmen på de forskellige love og regler, som skal overholdes, når man er Jehovas Vidner. Beskriv eksemplerne – hvad fortæller de om denne tro? Find eksempler på andre religioner, der også sætter love og regelsæt højere end det menneskelige. Hvad er lighederne og forskellene mellem disse religioner og Jehovas Vidner?
  • Er det godt med love og regler, så man har en rettesnor i livet? Giv udtryk for jeres egen mening om Jehovas Vidner og begrund ud fra de oplysninger, I tidligere har fundet.

I Danmark var der i begyndelsen af 1990’erne cirka 16.000 medlemmer af Jehovas Vidner, mens medlemstallet nu er faldet til cirka 14.500 – et fald på omkring 10 % på et årti. Medlemstallet viser fortsat stagnation eller direkte fald i både Danmark, Skandinavien og resten af Vesteuropa. Undersøgelser viser, at især de unge medlemmer falder fra og vælger ”den anden verden” uden for Jehovas Vidner. Men da Vidnerne er meget fundamentalistiske i deres tro, betyder et farvel til Jehovas Vidner også et farvel til familie og venner. De frafaldne medlemmer bliver nemlig udstødt, hvilket konkret betyder, at al kontakt til familie og venner, der er Jehovas Vidner, bliver umuliggjort.

  • Hvad kan forklaringen være på, at flere og flere medlemmer af Jehovas Vidner vælger at melde sig ud af dette trossamfund til trods for, at konsekvenserne af dette kan være ret alvorlige?
  • Hvad tror I får Sara til at holde fast i sin beslutning om at melde sig ud af Jehovas Vidner?
  • Filmen handler om, hvor svært det kan være at bryde med et religiøst tilhørsforhold, hvor love og traditioner spiller en stor rolle. Kunne filmen også foregå i andre religiøse miljøer end lige netop Jehovas Vidners? Evt. hvilke? Begrund jeres svar.
  • Diskutér, om en religion som Jehovas Vidner passer ind i et moderne demokrati som det danske. Hvorfor / hvorfor ikke?

Filmen fortæller om Jehovas Vidner, men fungerer også som en spejlhistorie om problemet med al slags fundamentalisme. For Saras svære valg, da hun bliver forelsket i Teis, er på mange måder det samme dilemma, man ville stå i, hvis man som f.eks. ung 2.generations-indvandrer med troende muslimske forældre blev forelsket i en ikke-muslim og stod over for at skulle tage dette valg.

  • Hvordan kan man sammenligne to så forskellige trosretninger? På hvilken måde er der lighedspunkter mellem dem, og på hvilken måde adskiller de sig fra hinanden? Tænk i den forbindelse på fundamentalisme og på lov- og regelsæt inden for bestemte trosretninger.

I filmen er Jehovas Vidner skildret som engagerede mennesker, der sammen finder tryghed i deres tro på, at de er udvalgt til at blive frelste. De bliver ikke direkte dæmoniserede, men bagsiden af deres tro fremgår klart – Saras bror, som er ensom og udstødt, og venindens død på grund af et nej til blodtransfusion. Skildringen af Jehovas Vidner er dog ikke uden en vis sympati, for filmen viser, at selvom man lever inden for rammerne af en fundamentalistisk religion, betyder det ikke, at man ikke kan være et ordentligt menneske alligevel. Men kritikken af Vidnernes lille samfund i samfundet er alligevel hård, for hvilken tankegang er det dog, der forlanger af forældre, at de skal vende ryggen til deres børn, hvis de overskrider religionens strenge normer, eller at en søster skal vende ryggen til sin bror?

  • Tænk på scenen, hvor Sara og Teis deltager i et udendørs stævne med Jehovas Vidner. Hvilken effekt har denne scene på jer – giver den indtryk af tryghed og sammenhold eller af indoktrinering? Hvad tror I, meningen er med at afholde store stævner, hvor alle Jehovas Vidner fra hele landet samles omkring den samme religion?

I 1991 blev ”Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner” stiftet. Baggrunden for denne gruppe var en oplevelse, som et ægtepar fra Skive havde i slutningen af 1980’erne. Deres 22-årige søn var opdraget som Jehovas Vidne, men valgte i 1978 at forlade organisationen. Efter Jehovas Vidners regler skulle forældrene nu afbryde enhver forbindelse med ham, men det nægtede de. Dette var naturligvis forvirrende, eftersom de havde hele deres liv inden for menigheden. Alle deres venskaber blev nu brat afbrudt, og efter nogle få år valgte de også at forlade Jehovas Vidner. Efterfølgende tog de kontakt til andre frafaldne og udstødte og blev enige om at stifte en gruppe, der kunne hjælpe andre i en lignende situation.

  • I filmen står Sara meget alene med sine problemer og sit nærmest uundgåelige valg. Kunne en støttegruppe have hjulpet hende i en sådan situation? På hvilken måde?
  • Er det godt eller skidt, at det er udstødte og frafaldne medlemmer fra Jehovas Vidner, der rådgiver i en støttegruppe? Ville det være bedre, hvis det var personer, der ikke havde oplevet troen på egen krop – ville de være mere objektive? Og skal man være objektiv for at kunne råde og vejlede på den bedste måde?
  • Tror I, at oprettelsen af en støttegruppe for udstødte og frafaldne fra Jehovas Vidner kan være én af årsagerne til, at flere vælger troen fra, fordi de ved, at der er hjælp og støtte at hente? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Undersøg, hvad den danske støttegruppe for tidligere Jehovas Vidner kan gøre for de mennesker, der opsøger dem. Hvem opsøger dem – er det kun frafaldne og udstødte medlemmer, eller kan det også være folk, som er på vej ind i Jehovas Vidner og gerne vil have noget mere information om dette inden? Og hvad med de familiemedlemmer, der er tvunget til at udstøde en søn eller datter, far eller mor – kan de henvende sig og få råd og vejledning?

Den personlige frihed

Filmens hovedperson Sara er født ind i Jehovas Vidner og kender derfor ikke til noget andet liv. Presset på hende og hendes søskende er stort, da de allerede fra de er små påvirkes af deres forældre og af menigheden. Dette bevirker i praksis, at de afskæres muligheden for at finde ud af, hvordan man kan leve et godt liv uden for trossamfundet, da de ikke bliver præsenteret for andet.

  • Hvordan skildres Saras familie? Hvordan er stemningen i familien i starten af filmen? Hvordan oplever I dem? Er forældrene ”onde” over for Sara og hendes søskende, fordi deres trossandheder også skal være børnenes? Hvilke følger kan det få for børn at blive opdraget på denne måde? Hvilke følger får det for Sara?
  • Får Sara lov til at være den, hun er, eller er hun begrænset af sin tro? På hvilken måde kommer det til udtryk i filmen?
  • Kan man som forældre tvinge sine børn til at følge den samme religion, som man selv bekender sig til? Hvor synes I, grænsen går mellem omsorg og indoktrinering? Hvordan synes I, filmen fremstiller det, og giver den et svar?
  • Dét at bekende sig til en bestemt religion eller tro på noget er en meget personlig og individuel ting, som er ens eget valg. Har I stået i en situation, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved jeres religion eller dét, I tror på? Beskriv situationen. Har I stået i en situation, hvor I har valgt noget andet end det, jeres forældre eller venner ønskede? Beskriv situationen. Hvilken følelse gav den jer – følte I frihed ved at tage jeres eget valg? Og hvordan havde I det efter et stykke tid med at have taget dette valg? Udviklede det jer i en ny retning? Og hvad med forældre og venner – kunne de forstå og acceptere jeres valg?

I filmen står Sara over for et nærmest umenneskeligt valg. Da hun møder Teis, splittes hun og tvinges til at forholde sig til sit eget liv på en ny måde – nemlig i forhold til sig selv og ikke i forhold til sin familie og tro. Hun skal med andre ord både frigøre sig fra sin familie i en religiøs forstand, og samtidig skal hun igennem den frigørelse, som alle unge på et eller andet tidspunkt skal igennem – frigørelsen fra forældrene i overgangen fra barn til voksen. Forskellen på Sara og på unge uden for Jehovas Vidner er dog, at unge ”uden for” har mulighed for at frigøre sig og vende tilbage som voksne mennesker. Den mulighed har Sara ikke. Vælger hun at frigøre sig på denne måde, er hun også nødt til at frigøre sig permanent fra sine forældre, da forældrene og troen er uløseligt forbundne.

  • Hvordan skildres Saras opgør med familien og dermed også med hendes tro? Giv nogle eksempler fra filmen, hvor Sara går imod sin tro og viser en anden side af sig selv. Hvilken virkning har det på hende, og hvordan virker det på jer?
  • Giv en karakteristik af Sara før og efter hendes møde med Teis og før og efter hendes endelige farvel til Jehovas Vidner. Udvikler og forandrer hun sig? Hvordan?
  • Er det egoistisk af Sara at bryde med sin familie og sin tro for at opnå frihed? Begrund jeres svar. Er det nødvendigt for Sara at bryde helt med sit ”gamle” liv for at frigøre sig, eller kunne hun have opnået den samme følelse af frihed ved at blive i familien og troen? Hvordan?

To verdener

Én ting er at miste sin tro. En anden er, når hele ens netværk – familie og venner – forsvinder i samme øjeblik. Så kan man virkelig tale om at få trukket tæppet væk under sig. Hvilket sikkert ikke bliver nemmere af, at det er én selv, der har hevet i det. Det sker imidlertid for Sara, der, indtil hun møder Teis, har levet sit liv i et tilsyneladende lykkeligt og lukket kredsløb blandt Jehovas Vidner, hvor sandt og falsk, rigtigt og forkert er absolutte størrelser og dommedag altid nært forestående. Religionen findes i alle tilværelsens små og store beslutninger og gøremål, og forlader man dette fællesskab, træder man ensom ud i en forvirrende verden – splittet mellem sit ”gamle” og ”nye” liv. 

  • Familien eller Teis – det er de to valg og verdener, Sara er splittet imellem i filmen. Der er ingen mellemvej. Kunne I forestille jer en måde, hvor de to verdener kunne forenes i stedet for at ses som adskilte? Kan man sammenligne det med andre situationer, hvor unge er splittet mellem deres forældre og deres egne ønsker om større frihed? Hvilke situationer kunne det være, hvis man var 17 år ligesom Sara?
  • Tænk på scenen i storcenteret, hvor Sara og Teis møder Saras bror, Jonas. Efterfølgende fortæller Sara Teis, at hun er Jehovas Vidne, og hans kommentar er:” Er du så en af dem, der kommer og banker på min dør og ikke er til at slippe af med igen?” Hvilke tanker har Teis mon efterfølgende? Ændrer det hans følelser for Sara? Er han mon splittet i sit syn på deres forhold? Kan man sige, at han også står i to verdener og skal vælge, eller er det kun Saras valg? Hvordan?
  • Forestil jer, at I stod i henholdsvis Saras og Teis’ situation og blev forelskede i én, der havde nogle andre livsværdier end jer selv. Hvad kunne det fx være for en situation? Hvad ville I gøre?

Troen på Gud sættes hos Jehovas Vidner højere end den kærlighed, der kommer til udtryk imellem mennesker. Saras far er et godt eksempel på dette. Tænk på scenen, hvor Saras far opsøger Sara i huset, hvor hun bor med Teis. Sara bliver meget glad for at se sin far og tror, han er kommet for at besøge dem og dermed anerkende deres forhold. I stedet er han kommet for at sige farvel, og da Sara spørger ham, om han elsker Jehova højere end hende, svarer han, at Jehova er sandheden, og at det ikke er nogen personlig følelse.

  • Udtalelsen fra Saras far til Sara virker helt forkert i forhold til det tætte forhold, de tilsyneladende har haft. Har forholdet været falsk, når faderen kan sige, at han elsker Gud højere, end han elsker sin egen datter? Bygger sammenholdet i familien udelukkende på troen og dens love og læresætninger - eller er der noget dybere?
  • Hvorfor tror I, troen er så vigtig for Saras far, at han hellere vil beholde den end sin datter, da han skal ”vælge”? Har han overhovedet et valg – er han også splittet i to verdener? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Skriv videre på Saras historie. Brug disse spørgsmål som udgangspunkt for din fortælling:
  1. Hvordan går det hende videre?
  2. Kan hun mon fastholde sin beslutning om at have forladt Jehovas Vidner og dermed ikke længere se sin familie? 
  3. Hvordan går det Teis videre frem?
  4. Hvad har de hver især lært af deres kærlighedshistorie?

Det filmiske

”To verdener” er en realistisk film, der bygger på en autentisk historie. Filmens realisme er samtidig medvirkende til, at en del af dramaet forgår udenfor lærredet. Vi ser ikke de brutale scener, som egentlig er det, der får filmen til at skifte tempo og sympati. Faderens utroskab, Theas død, De Ældstes diskussioner om de unge.

  • Diskutér, om en film bliver bedre af, at man viser alle de ting, der bliver beskrevet, eller om den i virkeligheden bliver bedre af, at man bare hører om begivenhederne gennem skuespillernes samtaler.
  • Virker Saras fortælling som en realistisk skildring af en ung pige, der bryder med Jehovas Vidner? Begrund jeres svar – er der fx ting, I ikke synes virker realistisk?

”To verdener” blev ved filmfestivalen i Berlin 2008 udtaget til konkurrencen for ungdomsfilm. Instruktøren Niels Arden Oplev har dog valgt, at filmen ikke skal lanceres som en ungdomsfilm i Danmark, da der så vil være færre voksne, der vil se filmen. Han begrunder det blandt andet med, at filmen primært handler om et familieopgør og derfor ikke umiddelbart ligger inden for genren ”ungdomsfilm”. Temaerne i filmen skildrer dog problematikker, som alle unge i en eller anden grad skal forholde sig til.

  • Tænk på ungdomsfilm, I kender eller har set, der indeholder nogle af de samme temaer som i ”To verdener” – hvordan fremstilles temaer som religion, kærlighed og forældreopgør i disse film sammenlignet med ”To verdener”?
  • Hvad adskiller ”To verdener” fra andre ungdomsfilm, og på hvilke måder ligner filmen andre ungdomsfilm? Tænk her blandt andet på handlingen og filmens temaer.
  • Fungerer ”To verdener” som en ungdomsfilm – hvorfor / hvorfor ikke? Hvad er en god ungdomsfilm?
  • Er det en god film – hvorfor / hvorfor ikke? Blev I grebet af den? Slutter filmen på ”den rigtige” måde, eller kunne I have tænkt eller forestillet jer en anden slutning? Hvad fungerede godt i filmen, og hvad kunne være lavet anderledes? Hvilke tanker satte filmen i gang hos jer?
  • Skriv en filmanmeldelse af ”To verdener” til en avis. Brug din viden fra de foregående afsnit i din anmeldelse. Du kan læse om, hvordan man skriver filmanmeldelser i DFI-materialet til filmen ”Bedre end Beckham”.
Film not available: 

Gymnasiefag: 

  • Samfundsfag
  • Religion
  • Dansk
  • Historie