Skammerens datter

Klassetrin: 

  • 5. klasse
  • 6. klasse
  • 7. klasse
  • 8. klasse
  • 9. klasse

Grundskolefag: 

  • Billedkunst
  • Biologi
  • Dansk
  • Filmkundskab
  • Historie
  • It og medier
  • Kristendomskundskab
  • Musik
  • Natur/teknologi

Materialetyper: 

  • Materialer til spillefilm

Emneord: 

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI.

Filmens handling

"Skammerens datter" handler om Dina, der til sin store fortrydelse har arvet sin mors overnaturlige evner som skammer. Hun kan se direkte ind i andre menneskers sjæl og få dem til at skamme sig. Da fyrstesønnen Nicodemus bliver uretmæssigt anklaget for mordet på sin egen familie, lokkes Dinas mor til Dunark for at få ham til at bekende. Da moren ikke kan afsløre hans skyld, bliver hun taget til fange. Det er nu op til Dina at finde den sande morder og få sat moren fri. Pludselig kastes hun ud i et hæsblæsende eventyr med drager, magi og livet som indsats.

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet til ”Skammerens datter” giver en enestående mulighed for at komme bag om filmens tilblivelse. Her er både filmklip, lydklip, optagelser fra castingen og hele 42 videointerviews med holdet bag filmen. Desuden er der masser af flot visuelt materiale, som er blevet brugt under filmens tilblivelse.

Ved at få indblik i filmens produktion kan eleverne tilegne sig en stor filmfaglig viden. Det gør dem bedre i stand til at vurdere ”Skammerens datter” og andre film som håndværk og kunstnerisk udtryksform.

Undervisningsmaterialet retter sig mod 5.-9. klasse. Materialet er så stort, at læreren skal vælge de opgaver, der giver mening for ens elevgruppe og fag. Se mere under ’Om undervisningsmaterialet’.

Materialet er skrevet i overensstemmelse med Fælles Mål 2014 og lavet i samarbejde med produktionsselskabet Nepenthe Film.

Dette materiale er skrevet af Rasmus og Mette Welling, april 2015.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Om undervisningsmaterialet

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI.

Elevtrin og fag

Fokus i materialet er at give indsigt i produktionen af ”Skammerens datter” og processen at overføre en bog til færdig film. En lang række filmanalytiske opgaver skærper elevernes filmfaglighed. Hvis man ønsker at arbejde med tematikker og handling, ligger der fine forslag på nettet – se Links.

Undervisningsmaterialet retter sig mod 5.-9. klasse. Materialet er stort, så man skal vælge de opgaver, der giver mening for ens elevgruppe og fag.

Det vil give god mening at arbejde tværfagligt med filmen i fx en emneuge, hvor man opretter værksteder ud fra undervisningsmaterialets forskellige opgaver og fagligheder. Hvis man hellere vil arbejde ud fra et enkelt fag, kan man i billedkunst arbejde med filmplakater eller visuelt koncept, i musik med underlægningsmusik eller lydeffekter, i natur/teknologi med øgler/drager samt i dansk med værkanalyse osv.

Har man ikke bogen til rådighed, kan man alligevel arbejde med afsnittene om ”Fra bog til film”, da disse hovedsageligt tager udgangspunkt i filmen.

Skammerens datter

Visuelt koncept: Nepenthe Film

Materialets opbygning

På grund af de mange film- og lydklip bør eleverne arbejde med materialet online. Alle filmfaglige udtryk er desuden hyperlinket til Filmcentralens online Filmleksikon, som eleverne kan konsultere løbende.

Vi anbefaler at læreren læser lærervejledningen parallelt med elevopgaverne. Elevopgaverne er bygget op, så eleverne gennem tekst, interviews og opgaver først får generel viden om filmens produktion. Derefter skal en del af denne viden bruges i analyse af specifikke scener, som ligger i forskellige udgaver i materialet fx med og uden lyd og musik. Der ligger seks afsnit med analytiske opgaver til specifikke scener. Læreren kan udvælge de mest relevante for undervisningen eller arbejde med dem alle. Til flere af afsnittene findes der fordybelsesopgaver, man kan bruge efter behov. Interviews med filmholdet bruges dels som baggrundsviden, dels til at forklare scenernes opbygning, efter at eleverne selv har arbejdet med dem. 

Der ligger også to afsnit med opgaver, hvor eleverne kan skabe deres egen filmplakat (mellemtrin og udskoling) og lydside til en scene i filmen (udskoling). Det sker på SmåP.dk - Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner. 

Se en samlet oversigt over det filmfaglige indhold i lærervejledningen og elevopgaverne her:

  • Fantasy-genren
  • Fra bog til film
  • Genskabelse af bogens univers og miljø
  • Casting
  • VFX – Visuelle effekter
  • Lyddesign
     
  • Gennemgang af scener
  • Skammer-scenerne
    • Generel filmanalyse
    • Fra bog til film
    • Øjet
  • Fyrstefamilien findes død
    • Generel filmanalyse
    • Fra bog til film
    • Underlægningsmusik
  • Drakan henter Dina
    • Generel filmanalyse / Fra bog til film
    • Musik
    • Lyddesign
  • Dina og Nicodemus i dragegården
    • Generel filmanalyse
    • Drager i film og som symbol
    • Filmmonstre
    • Dragens lyd
  • Dina og Rosa på Dunark-klippen
    • Generel filmanalyse
    • Casting
    • Fra bog til film
  • Dina skammer menneskemængden
    • Generel filmanalyse
  • Filmplakater
  • Skab din egen lydside til en filmscene
  • Afsluttende opgaver
    • Dramaturgi og budskab
    • Filmanmeldelse
    • Fantasy-helt

Om klip, lydfiler og billedmateriale

Materialet rummer en lang række klip. De skal bruges som baggrundsoplysninger for både lærer og elever før og efter de enkelte opgaver. De belyser forskellige dele af filmen og har forskellige anvendelsesmuligheder:

NB! Vær opmærksom på, at materialet bedst opleves i Firefox, Chrome eller Safari. Hvis du har problemer med at afspille klip, prøv da at skrifte browser.

Interviews med filmholdet om fx enkelte scener og processen bag. Her er ialt 42 interviews med instruktør, caster, filmkomponist, lyddesigner og den ansvarlige for VFX (special effects). Det er ikke alle interviews, der bliver brugt i selve materialet. For yderligere baggrundsoplysninger, se dem alle under Alle 42 interviews nederst i menuen til venstre.

Scener fra filmen, som skal bruges til filmisk analyse. Flere af scenerne findes i flere udgaver, fx uden musik og lydeffekter. Hver scene har en række forskellige fokuspunkter.

Andre optagelser viser eksempler fra filmens tilblivelse i forhold til fx casting, VFX (special effects), filmens visuelle koncept, lyddesign og indspilning af musikken.

Materialet indeholder desuden:

Lydfiler med dele af filmmusikken og lydeffekter, så der kan arbejdes isoleret med disse.

Billedmateriale, fx filmplakater i forskellige udgaver, bøger om filmens visuelle koncept og stills fra filmen. Der ligger både stills i selve materialet og 80 stills i en Billedpakke, som eleverne skal bruge til at lave filmplakater med. Billedpakken ligger under kapitlet om filmplakater i Elevopgaverne.

"Mere om VFX" (special effects) er en ordliste, der forklarer de mange fagudtryk, som senior VFX supervisor Martin Madsen bruger i interviews. ”Mere om VFX” ligger vedhæftet som pdf under menuen til venstre.

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film


 

Om filmen

"Skammerens datter" er den længe ventede filmatisering af Lene Kaaberbøls meget populære roman af samme navn. Før optagelserne gik i gang, havde man under stor mediebevågenhed mere end 5000 piger til casting til rollerne som Dina og Petra. Det endte dog med, at rollen som Dina blev besat ved et tilfælde.

Instruktør Kenneth Kainz har lagt vægt på, at filmens univers skulle være så realistisk og sammenhængende som muligt. Før optagelserne brugte man derfor meget lang tid på at finde passende locations til byerne Dunark og Birkene, på at designe befolkningens dragter og udstyr samt at skabe filmens drage i 3D. Selv små detaljer som fyrstefamiliernes smykker med adelsmærker skulle være helt i orden. "Skammerens datter" er blevet kaldt Shakespeare for børn og er den hidtil dyreste danske børne- og ungdomsfilm - og det kan ses. Selvom et budget på 50 millioner kroner er ganske beskedent sammenlignet med andre film i fantasy-genren.

Skammerens datter
Instruktør Kenneth Kainz og forfatter Lene Kaaberbøl (Foto: Jiri Hanzl)

FILMENS CREDITS

Titel: Skammerens datter
Efter Lene Kaaberbøls bog af samme navn
Produktionsland og -år: Danmark, 2015
Instruktion: Kenneth Kainz
Længde: 96 minutter
Distribution: Nordisk Film Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Dina: Rebecca Emilie Sattrup
Rosa: Petra Maria Scott
Drakan: Peter Plaugborg
Nicodemus: Jakob Oftebro
Våbenmester: Søren Malling
Davin: Allan Hyde
Melussina / Dinas mor: Maria Bonnevie
Dama Lizea: Stina Ekblad
Fru Petri: Laura Bro
Mester Maunus: Olaf Johannesen
Hannes: Roland Møller
Dres: Jóhann G. Jóhansson

Før I ser filmen

Hvis eleverne på forhånd har læst bogen, er det en god idé at forberede dem på, at litteratur og film er to vidt forskellige medier med hver deres udtryksform. Bogen foregår fx meget i Dinas tanker. Vi hører om hendes følelser og oplever fortællingen gennem hendes øjne. Hvis eleverne ser filmen med forventningen om at få det samme indblik i Dinas indre verden som i bogen, bliver de måske skuffede.

Det er en fordel at vide lidt om grundlæggende dramaturgiske og filmiske virkemidler som fx berettermodel, suspense, billedbeskæring, kameravinkler, kamerabevægelser, synsvinkler, klipning, lyd og lys.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Handlingsreferat

Pigen Dina bor sammen med sin familie uden for den lille by Birkene. Hun og moren Melussina er skammere. Det betyder, at de kan se, hvad folk skammer sig over ved at kigge dem i øjnene. På grund af sin evne har Dina svært ved at få venner.

En dag kommer der sendebud fra storbyen Dunark, der fortæller, at fyrsten er blevet myrdet sammen med sin kone og lille søn. Alt peger på, at fyrstens voksne søn Nicodemus er den skyldige, men han vil ikke tilstå. Man har derfor brug for skammerens hjælp til at se, om han er morderen. Dinas mor tager straks af sted for at hjælpe. Dagen efter henter fyrstens uægte søn Drakan også Dina. Han siger, at moren ikke kan se Nicodemus’ skam og har brug for Dinas hjælp. Dina tager med til Dunark, hvor hun møder Nicodemus. Hun ser ham i øjnene men uden at finde tegn på skam over mordet. I stedet viser det sig, at Drakan selv har myrdet fyrsten og hans familie for at blive hersker. Han forsøger at dræbe Dina og Nicodemus, men de flygter ud gennem dragegården, hvor Dina bliver bidt af en drage.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Drakans våbenmester fanger Dina, men da hun skammer ham, bliver han i tvivl om sine handlinger. I stedet for at kaste Rosa og Dina ud over Dunark-klippen, vælger han at tage dem med tilbage til byen. Her møder de Nicodemus, fru Petri og Mester Maunus, og sammen planlægger de at redde moren.

Under Drakans kroningsfest bliver Dinas mor ført til skafottet. Inden Drakan giver ordre til at lukke dragerne ud forsøger Dina at skamme ham, men uden held. Drakan skammer sig nemlig ikke over mordene. Det lykkedes dog for hende at skamme menneskemængden og Nicodemus får chancen for at slå Drakan ihjel. Men han kan ikke få sig selv til at dræbe sin stedbror og flygter til højlandet sammen med Dina, moren og de øvrige medsammensvorne.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Faglige mål

Opgaverne i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.

Der er flere forskellige faglige mål i materialet alt efter, hvilke opgaver man vælger.

Eleverne skal grundlæggende:

  • Opnå kendskab til fantasy-genren (Dansk)
  • Lære om processen i en filmproduktion, så de bliver bedre i stand til at analysere og vurdere film (Dansk, IT & Medier)
  • Opnå kendskab til filmiske virkemidler og bruge dem i analyse (Dansk, IT & Medier)


De enkelte elevopgaver kan desuden relateres til en lang række faglige mål inden for forskellige fag. Se nedenstående liste, hvor ordet ”tekst” også dækker over æstetiske værker som film.

Eleverne skal:

Dansk

  • Kunne anvende berettermodellen og udtrykke tekstforståelse gennem medskabelse af teksten.
  • Kunne anmelde litteratur og andre æstetiske tekster.
  • Opnå viden om genre, symbolik og analysemetoder.

Biologi

  • Kunne bruge deres viden om biologisk klassifikation.
  • Kunne forklare organismers tilpasning til levesteder.

Natur/teknologi

  • Kunne udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber.

Musik

  • Kunne komponere og arrangere musik ud fra eksperimenter og egne ideer.
  • Kunne bearbejde musik digitalt og have viden om dette.
  • Have viden om musikstykkers formål og kunne analysere musikkens funktion og virkning.
  • Have viden om tema og motiv.

Billedkunst

  • Kunne genrebestemme billeder og analysere dem.
  • Kunne analysere synsvinklers betydning i billeder.
  • Have viden om billedperspektiver (fugle-, frø- og normalperspektiv).
  • Have viden om billeders kommunikative funktion og kunne formidle viden med billeder.

Historie

  • Have viden om væsentlige træk ved historiske perioder samt om elementer, der indgår i historiske scenarier.
  • Kunne konstruere historiske fortællinger.

Kristendomskundskab

  • Kunne redegøre for betydninger af centrale symboler og fortællinger.

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film


 

Lærervejledning

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI.

I de følgende afsnit, som er målrettet læreren, bliver der givet baggrundsoplysninger og hjælp til at analysere elevopgaverne. Her ligger også en række interviews, som giver indsigt i produktionen af "Skammerens datter". Flere interviews ligger også i elevopgaverne. Det anbefales, at læreren læser lærervejledningen med de udprintede elevopgaver ved siden af sig.

Elevopgaverne er bygget op, så eleverne gennem tekst, interviews og opgaver først får generel viden om filmens produktion. Derefter skal en del af denne viden bruges i analyse af specifikke scener, som ligger i forskellige udgaver i materialet fx med og uden lyd og musik. Der ligger seks afsnit med analytiske opgaver til specifikke scener. Læreren kan udvælge de mest relevante for undervisningen eller arbejde med dem alle. Interviews med filmholdet bruges dels som baggrundsviden, dels til at forklare scenernes opbygning, efter at eleverne selv har arbejdet med dem.

Det er vigtigt, at eleverne ikke opfatter deres svar som forkerte, hvis de ikke passer med filmen. Fortæl eleverne, at der er tale om kunst, og at man sagtens kan opfatte et værk anderledes, end afsenderen havde tænkt. Til flere af afsnittene findes der fordybelsesopgaver, man kan bruge efter behov.

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

Fantasy-genren

”Skammerens datter” har flere kendetegn, der gør, at vi kan placere den i fantasy-genren. Den foregår i en imaginær verden, hvor der eksisterer magiske eller overnaturlige elementer. Hovedpersonen er en ung pige, som bliver udsat for en række prøvelser og farer. De får hende til at vokse som menneske, men kun med hjælp fra andre. Desuden bliver der lagt vægt på, at personerne er nuancerede. Hverken våbenmesteren, Nicodemus eller Rosa er entydigt gode, men har som alle andre mennesker fejl. Dina selv hader sin evne til at skamme og ville ønske, at hun kunne give byrden videre til sine søskende. Desuden er der et overordnet tema om det gode mod det onde.

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

Man kan skelne mellem high fantasy og low fantasy. Men det kan være vanskeligt at afgøre, om ”Skammerens datter” er det ene eller det andet – også fordi definitionerne ikke er entydige alt efter hvilke kilder, man læser. Den engelske wikipedia definerer forskellen på high fantasy og low fantasy som graden af magi og overnaturlige væsener. Det vil sige jo mere overnaturlighed, jo mere ”high”.

Ud fra denne definition er ”Skammerens datter” low fantasy. Den foregår i et meget realistisk univers, hvor vi ikke møder orker eller andre overnaturlige væsener end dragerne, der hverken kan flyve eller spy ild. På samme måde er Dinas skammer-evne heller ikke for alvor magisk, men kan snarere tolkes i retning af noget synsk eller psykologisk. Endelig er Mester Maunus’ ”magi” også baseret på ren naturvidenskab og kemi. Dette bliver yderligere understreget af, at instruktør Kenneth Kainz fra begyndelsen havde en meget klar vision om, at realisme skulle være kendetegnende for filmen. Alt skulle være så realistisk og så rodfæstet i den virkelige verden som muligt. Se her interviewet med instruktør Kenneth Kainz om realistiske drager. Interviewet ligger også i Elevopgaverne om scenen "Dina og Nicodemus i dragegården".

Realistiske drager - interview med instruktøren


Bruger man Trine Mays definition (se link til undervisningsmateriale af Trine May i Links), så foregår high fantasy i et lukket univers (som fx ”Ringenes Herre”). Low fantasy finder derimod sted i et univers, som man kan komme til fra vores verden gennem en portal eller lignende (som fx ”Narnia” eller ”Harry Potter”). Ud fra denne definition er ”Skammerens datter” high fantasy.

Fra bog til film

Da bogen bliver fortalt via Dinas tanker og følelser, har det været nødvendigt at tilføje eller ændre en række elementer i filmen. Blandt andet for at holde handlingen i gang og for at give os en baggrundsviden, som vi ikke kan få gennem Dina.

Nogle af disse ændringer er:

  • Vi ser, at tjenestepigen finder den dræbte fyrstefamilie. Dette fungerer som filmens anslag set i forhold til berettermodellen og sætter handlingen i gang. (Se også afsnittet om selve scenen ’Fyrstefamilien findes død’ under Elevopgaver).
     
  • Dina og Drakan rider ind i Dunark gennem hovedporten i stedet for en mindre sideport som i bogen. På den måde får vi etableret Dunarks miljø samt den eventyrstemning, Dina oplever ved at komme til storbyen. Her kender ingen hende som skammerens datter. Endelig giver det også publikum mulighed for at trække vejret inden de næste 10-12 minutters hektiske scener, hvor Dina er ved at miste livet flere gange.
     
  • Lovmesteren i byen yder Drakan modstand, hvorefter Drakan dræber ham. Våbenmesteren står og ser, at Drakan smider lovmesteren ned til dragerne, og Dama Lizea ser med fra sit vindue. Scenens formål er dels, at våbenmesteren skal se, hvor kynisk Drakan er, dels at vi skal se, at han forsøger at leve op til sin mors forventninger.
     
  • Mester Maunus’ hus bliver sprængt i luften for at skabe en dramatisk effekt. Samtidig skal det virke som om, at alt håb er ude for Dina. Våbenmesteren tager Rosa og Dina med uden for byen, så de kan stikke af. Da Dina siger ”Du ved godt, hvad der er rigtigt og forkert”, overbeviser hun ham om det rigtige i at hjælpe dem. På den måde får vi at se, at fornuften og medmenneskeligheden sejrer. (Se også afsnittet om selve scenen ’Dina og Rosa på Dunarks klippe’ under Elevopgaver).
     
  • Rosa er en mere fremtrædende person i filmen end i bogen. Det skyldes, at skuespilleren Petra Maria Scott leverede så overbevisende castings, at man besluttede at fremhæve hende.
     
  • I bogen skammer moren menneskemængden i Arsenalgården og forsøger at skamme Drakan. I filmen er det Dina, der skammer. Dette skal vise, at hun for alvor erkender, at hendes evner som skammer kan bruges. (Se også afsnittet om selve scenen ’Dina skammer menneskemængden’ under Elevopgaver).
     
  • I bogen er Dinas hjem brændt af, da de kommer tilbage til Birkene. I filmen sender fru Petri bud efter Dinas søskende. Oven på den meget lange scene i Arsenalgården ville det trække slutningen i langdrag set i forhold til den dramaturgiske opbygning.
     
  • Forfatteren Lene Kaaberbøl stillede som betingelse for filmatiseringen, at Dina ikke måtte skamme Drakan. Man blev dog enige om, at han kunne skamme sig over, at han var en horeunge, hvilket også er det eneste, Dina får at se under skamningen. (Se også afsnittet om ’Skammerscenerne’ under Elevopgaver).

I kan her se instruktør Kenneth Kainz fortælle om nogle af forskellene mellem bog og film:

Drakan henter Dina - interview med instruktøren


Mester Maunus’ hus - interview med instruktøren

Genskabelse af bogens univers og miljø

Instruktør Kenneth Kainz fik længe før de første optagelser udarbejdet et visuelt koncept (concept art).

Det vil sige billeder, der visualiserede bogens univers. Billederne skulle sikre, at alle medvirkende i alle dele af processen arbejdede i samme retning. Disse billeder blev løbende samlet i bøger, hvoraf to er med i elevmaterialet. Se links til bøgerne under "Genskabelse af bogens univers og miljø" i Elevopgaverne.

Den første bog om filmens visuelle koncept kan her ses som video:

Bog om Visuelt koncept - som video

Karakterernes tøj afspejler deres sociale status, erhverv og indbyrdes forhold samt andre forbindelser. Således har man stylet Drakan og Dama Lizea og designet deres dragter, så de minder om dragen.

Før man begyndte at optage, blev der også udarbejdet et storyboard, som man animerede for at se om scenerne og manuskriptet fungerede. Denne såkaldte animatic kan ses her:

Animatic

Casting

For at finde Dina og Rosa afholdt man tre åbne castings. Derefter tog man en del piger ind til casting efter anbefalinger fra andre. Det var i denne del af processen, man fandt Petra Maria Scott, der spiller Rosa. Ved et tilfælde stødte man også på Rebecca Emilie Sattrup, der fik rollen som Dina (se artikler om castingen af Dina under Links). I alt var der over 5000 piger til casting.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Man valgte Rebecca til at spille Dina, fordi hun passede til Kenneth Kainz’ ønske om, at figurens udtryk og intensitet skulle ligge i øjnene og ikke i kropssproget. Petra var også i spil til Dina-figuren, men med sit ekspressive udtryk og gestikuleren passede hun bedre som Rosa. På grund af Petras åbenlyse talent har denne figur til gengæld fået en større plads i filmen end i bogen.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Man kan tydeligt se forskellene på deres udtryk i casting-optagelserne til scenen med våbenmesteren og pigerne på Dunark-klippen: 

Rebecca i scenen på Dunark-klippen


Petra i scenen på Dunark-klippen

Der ligger endnu en casting-optagelse med Rebecca i Elevopgavernes afsnit om casting. Den kan virke lidt voldsom, men giver et godt billede af, hvor krævende jobbet som skuespiller er, samt af Rebeccas evner for faget. Den er optaget relativt tidligt i processen.

I afsnittet om casting under 'Dina og Rosa på Dunark-klippen’ i Elevopgaverne ligger der yderligere to eksempler på casting-optagelser.

VFX - Visuelle effekter

VFX står for visual effects - visuelle, billedmæssige effekter. Man bruger også udtrykket VFX på dansk. Det er effekter eller elementer, som man blander med rigtige filmoptagelser ved at sætte dem sammen lag på lag. Hvert lag kaldes en plate. Man bruger VFX, hvor det fx ville være for dyrt, farligt eller på anden måde umuligt at lave optagelsen i virkeligheden. En måde at fremstille kunstige omgivelser på er fx at filme skuespillerne foran en grøn eller blå skærm (greenscreen / bluescreen). Derefter indsætter man den ønskede baggrund.

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Hvis der er tale om computer-fremstillede effekter kaldes det også CGI (computer-generated Imagery – computer-genereret billedsprog). Der er brugt en del VFX til "Skammerens datter", og det kan være svært at forstå flere af de fagudtryk, som senior VFX supervisor Martin Madsen bruger. De fleste af udtrykkene er derfor forklaret i dette pdf dokument ”Mere om VFX”, som ligger vedhæftet under menuen til venstre.

Ønsker man at gå mere i dybden med VFX, er her et par yderligere eksempler, hvor senior VFX supervisor Martin Madsen fortæller. Desuden kan man se en video om brugen af kunstig ild og modeller som VFX::

Mester Maunus’ hus brænder - interview med senior VFX supervisoren

Dragen trækkes til skafottet - interview med senior VFX supervisoren

Brug af kunstig ild og modeller som VFX

Lyddesign

I dette afsnit bliver der generelt fortalt om arbejdet med lyden i filmen. Når man laver en film, kan man sjældent bruge de originale lyde fra optagelserne. Man er derfor nødt til at lave nye stemmeoptagelser og fremstille kunstige baggrundslyde. I ”Skammerens datter” er hele lydsiden lavet fra grunden. Det var lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov, som havde ansvaret for lyden. Han fortæller her om processen. Interviewet ligger også i Elevopgaverne om ”Lyddesign” .

Filmens lyd - interview med lyddesigneren

Der er flere opgaver til filmens lyddesign under de enkelte scener.

Under afsnittet Skab din egen lydside til en filmscene kan eleverne (udskoling) også selv prøve at skabe lyden til scenen om ’Dina og Nicodemus i dragegården’. De bliver dermed gjort bevidste om lydsidens betydning for filmmediet. Opgaven laves på SmåP.dk ved hjælp af programmet VideoPad som findes i en gratis version. SmåP - Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

Hvis eleverne skal arbejde yderligere med at skabe egen lyd eller musik, kan de med fordel bruge programmet Audacity, som er gratis og nemt at benytte (se også Links).

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Gennemgang af scener

I de følgende kapitler bliver der gennemgået forskellige centrale scener. Der er forskel på deltaljeringsgraden i beskrivelserne alt efter, hvad eleverne skal have fokus på. Enkelte scener er gennemgået meget grundigt, så læreren får hjælp til at sætte de filmfaglige ord på, hvad man ser – som en slags ”facitliste”.

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Skammer-scenerne

Scenerne er forskellige, men har det fællestræk, at de alle rummer en eller flere indstillinger i ultranær af Dinas øje. Vi ser hende også hver gang rulle med øjnene, hvorefter et sløret lag (i VFX) kommer frem på dem. Endelig hører vi Dinas stemme i voice over kørt gennem et lydfilter, så vi får indtryk af, at den kun høres i hovedet på den skammede og Dina. I flere af skamningerne er hendes stemme dubleret og lagt i mange lag, så det virker som mange stemmer. Alle skamningerne har en tydelig effekt på den, der bliver skammet.

På nær skammer-scenen med Rosa er der ingen musik på lydsiden, kun mærkelige, skurende lydeffekter som fx lyden af naturfænomenet drum sand (syngende sand). Lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov og komponist Jeppe Kaas fortæller her om skammer-scenernes lyd. De to interviews ligger også i elevopgaverne om ”Skammerscenerne”.

Skammer-Scenerne - interview med lyddesigneren


Skammer-Scenerne - interview med komponisten

Under Cillas skamning ser vi kun relativt kort de to pigers ansigter og ikke deres fælles syn, hvorefter Cilla begynder at græde. I bogens udgave er det gennem hvisken nøje beskrevet, hvad Cilla har gjort, og Dina tvinger hende derefter til ”at se sig selv” (kapitel 1).

Under Nicodemus og Drakans skamninger vises først refleksionen af dem i Dinas øje. Herefter følger en række meget hurtige, diffuse klip, der tilsammen viser deres historie og skam. På lydsiden er der et kaos af ubehagelige, baglæns-afspillede lyde. Nicodemus og Drakan er de eneste mennesker, hvis indre billeder vi får lov at se, hvilket har til formål at afdække deres indbyrdes forhold og de underliggende konflikter. Ved Nicodemus hører vi Dinas stemme fortælle, hvad han skammer sig over, mens vi selv skal tolke det ved Drakan.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Nicodemus kaster op som reaktion på skamningen, mens Drakan reagerer med vantro over, at Dina overhovedet kan skamme ham. I bogen er Nicodemus’ syn beskrevet grundigt (kapitel 8), mens Drakan helt afviser Dinas forsøg på at skamme ham: ”Du kan lige så godt (…) prøve at få dragerne derude til at skamme sig. Det er nok lettere.” (kapitel 9).

Rosas skamning er markant anderledes end de øvrige. Hun kigger frivilligt Dina i øjnene og bliver begejstret over, at hun ikke behøver skamme sig, selvom hun ingen far har – ligesom Dina. Deres indbyrdes forståelse og fællesskab bliver understreget af underlægningsmusikken samt den solflimrende baggrund, der med ét omgiver dem. Rosa smiler lykkeligt efter skamningen. Klipningen er her markant langsommere end ved Nicodemus og Drakan. I bogen er Rosas indre billeder kort beskrevet, hvorefter Dina viser Rosa, at hun er ligeglad med Rosas baggrund. Dina tager ”skammen fra hende” (kapitel 18).

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Da Dina skammer våbenmesteren, bliver scenen drevet frem af krydsklipning mellem Dinas og våbenmesterens ansigter, så vi tydeligt kan se hendes blik og hans reaktion. Vi hører effektlyde blandet med Dinas bebrejdende stemme, der stiller spørgsmål ved hans handlinger. Efterfølgende ser våbenmesteren skamfuldt ned. Tydeligt berørt af situationen forhindrer han, at Dina får tæv og beordrer hende slæbt væk. I bogen ser Dina på ham og stiller spørgsmål ved hans handlinger, så våbenmesterens blik flakker, men alligevel bliver ved med at vende tilbage til Dinas øjne (kapitel 15).

I forlængelse af analysen af scenerne er det nærliggende at arbejde med øjet som symbol på fx åndelig indsigt, synskhed eller guds alvidenhed. Man kan ligeledes perspektivere til Saurons øje i Ringenes Herre-trilogien eller Odins øje i nordisk mytologi. Se Links.

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Scene: Fyrstefamilien findes død

Scenen er ikke med i romanen, men fungerer i filmen som anslag (jvfr. berettermodellen). For at vække publikums nysgerrighed og sætte handlingen i gang er der skiftet synsvinkel i forhold til det skrevne, som vi kun oplever gennem Dina. Se her komponisten Jeppe Kaas’ beskrivelse af scenens musik. Interviewet ligger også i Elevopgaverne om scenen "Fyrstefamilien findes død":

Filmens anslag - interview med komponisten

Shot-to-shot Analyse af scenen

Allerede under filmens credits hører vi ildevarslende underlægningsmusik blandet med fuglefløjt. Vi ser en række indstillinger i total og supertotal af en tjenestepige, der går gennem Dunark-borgen. Der klippes til billeder i halvnær og halvtotal af Drakan og våbenmesteren, der grinende spiser sammen med de øvrige mænd. Miljø og nogle af de vigtigste personer er således introduceret.

Vi ser herefter tjenestepigen nå frem til soveværelsets dør. Hun banker på og kalder på Madame Adela, mens musikken tones ned. Hun kigger ned, og i ultranær ser vi blodet løbe ud under døren til en ildevarslende skinger tone, der langsomt stiger. Da hun har skubbet døren op, filmes hun i halvtotal set hen over fyrstens lig (ude af fokus), mens vi hører hendes skrig gennem musikkens crescendo. Der klippes til mændene, der stirrer på hinanden, rejser sig og løber mod værelset akkompagneret af mørke blæsertoner. De når frem til den grædende tjenestepige, som igen ses hen over ligene af fyrsten, hans kone og lille søn, og musikken dæmpes uden at forsvinde helt. I flere indstillinger i nær og halvnær ser vi både Hannes, Dres, våbenmesteren og Drakan stirre på ligene. Samtidig hører vi reallyden af tjenestepigen, der grædende nævner navnene på de dræbte. Mændene ses halvt i skygge for at understrege den dystre stemning i scenen.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Musikkens intensitet stiger igen, mens vi ser billeder af soldater, der løber rundt på borgen filmet i total og supertotal i fugleperspektiv. Et par soldater henvender sig til Drakan og våbenmesteren om fundet af Nicodemus, og Drakan bliver vist i total, mens han går ind i et forrådskammer. Filmet med håndholdt kamera fra hans synsvinkel og i fugleperspektiv går vi hen mod Nicodemus, der ligger og sover indsmurt i blod. Næste indstilling viser Drakan i modlys og frøperspektiv. I billedets mellemgrund knæler han ved Nicodemus’ krop, der ses i billedets forgrund. I billedets baggrund ser vi våbenmesteren. Perspektivet, musikken og det meget mørke billede er med til at gøre stemningen i scenen ubehagelig og ildevarslende. For yderligere at understrege magtforholdet mellem de to, hører vi Nicodemus’ snorken, mens Drakan overbærende ryster på hovedet med ordene ”Lille Nicodemus”. Der klippes til et nærbillede af Nicodemus, der atter ses fra Drakans synsvinkel, hvorefter kameraet tilter ned til hans blodige hånd med kniven. Der klippes kort tilbage til den forrige indstilling, før vi over-the-shoulder på Drakan ser ham samle kniven op. Derefter bliver der krydsklippet til mændene bag ham, som han drejer hovedet mod. Den sidste indstilling viser Drakan i nær og frøperspektiv med kniven (ude af fokus) i hånden, og hovedet vendt mod våbenmesteren, der går ud for at hente lovmesteren. Kameraet zoomer ind på kniven, og da Drakan drejer hovedet mod våbenet, falder en bloddråbe fra kniven. Der bliver klippet til en ultranær af dråben, som falder i slowmotion og videre til en indstilling fra under en vandoverflade, som vi ser dråben bryde. Herefter bliver dråben forvandlet til en ultranær af Dinas pupil med filmens titel henover. Både lyd og billeder minder her om Drakans senere skamning.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Scene: Drakan henter Dina

I bogens kapitel 3 bliver der introduceret flere set ups til, at Drakan er ond. Hunden Bæst bliver ved med at knurre, gø og trække i halsbåndet. Drakans hest fnyser af den og slår ”advarende med forbenet, så det gnistrede fra dens jernsko”. Dina er forvirret over Bæsts voldsomhed og bliver forskrækket over, at Drakan stiger af hesten og ser hende direkte i øjnene. Hans øjne er ”(..) mørkt blå som en nattehimmel. En kold, klar nattehimmel”. Da Drakan nævner moren, får Dina en kold fornemmelse i kroppen. Men hun vælger alligevel at tage med, da Drakan kan se hende i øjnene, uden at hun kan afsløre nogen form for skam. Kapitlet slutter med, at de rider af sted, mens Dina hører Bæst ”gø og gø og gø, som om han aldrig havde tænkt sig at holde op”.

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

I filmen knurrer og gør Bæst også ad Drakan, der scenen igennem bliver på hesten, så han ses fra Dinas synsvinkel i frøperspektiv. Derved kommer han til at virke magtfuld og truende. Han er desuden filmet i modlys og flytter sig flere gange, så Dina har svært ved at se ham for solens stråler. På lydsiden hører vi flere af de samme ildevarslende elementer som i anslaget – mørke blæsere og skingre, høje toner. Dette skifter dog, da Dina ser Drakan i øjnene til lyden af ”Dinas tema”, hvorefter musikken langsomt skifter til rejsemusikken, som overgang til næste del af scenen. Hør "Dinas tema" her:

Mens Dina og Drakan rider til Dunark bliver landskabet og miljøet etableret gennem en lang række indstillinger i supertotal tilsat stort orkester, der understreger det eventyrlige i rejsen. Da de ankommer til Dunark skifter musikken til en mere folkevise-agtig stemning blandet med byens lyde.


Foto: Nepenthe Film

I halvnær ser vi Dina kigge sig nysgerrigt rundt, og fra hendes synsvinkel får vi præsenteret Dunark og dens borgere. Lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov og komponist Jeppe Kaas fortæller her om scenens lyd og musik. De to interviews ligger også i Elevopgaverne om scenen ”Drakan henter Dina”.

Drakan henter Dina - interview med komponisten


Drakan henter Dina - interview med lyddesigneren


Se det generelle afsnit ”Fra bog til film”, hvor der er eksempler på forskellene mellem filmen og bogen.

Scene: Dina og Nicodemus i dragegården

Spændingen (suspense) er opbygget ved hjælp af blandt andet synsvinkler, lys, beskæring og lydeffekter. I scenens første indstilling ser vi Dina og Nicodemus i supertotal. De står som to små, sårbare skikkelser i den store mørke dragegård. På lydsiden hører vi dragernes knurren samt rindende vand. Via lydsiden bliver der således skabt en forbindelse til Drakan og dennes skamning, hvor rindende vand er et vigtigt element.

Scenen er sparsomt belyst med flakkende fakler. Vi kan konstant høre dragernes murrende baggrundslyde blandet med Nicodemus' nervøse vejrtrækning og afdæmpet ildevarslende musik.

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

I en supertotal ser vi et sløret billede af Dina og Nicodemus, indtil fokus skifter. Så opdager vi, at det er en refleksion set i et drageøje i ultranær. På den måde bliver der hentydet til skammerscenerne med Nicodemus og Drakan. Samtidigt er vi klar over, at Dina og Nicodemus nu er potentielt drage-bytte. Flere billeder viser de to i billedets baggrund, som om de ses fra en af dragernes synsvinkel. Vi kan se flere af bæsterne bevæge sig mere og mere aggressivt i forgrunden.

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Da Nicodemus vil holde en drage stangen, går Dina baglæns. Da hun vender sig om, står hun pludselig ansigt til ansigt med en drage. Der klippes til en indstilling skudt hen over dragens "skulder", hvorfra vi ser Dina i fugleperspektiv, så hun fremstår sårbar og lille. Efter dragen har bidt hende, ser vi hende et par gange i samme perspektiv med dyret bøjet over sig.

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Vi får også fornemmelsen af monstret set fra hendes synsvinkel i et par korte indstillinger, men perspektivet er ikke helt tydeligt. Det skyldes, at VFX-holdet havde den udfordring, at dragen lignede en lille og ikke særligt skræmmende hundehvalp, når man animerede den i frøperspektiv. Se interviewet om dragen i frøperspektiv med senior VFX supervisor Martin Madsen nedenfor.

Øjeblikket, hvor dragen kaster med Dina kan ses i flere udgaver i Elevopgaverne under "Dina og Nicodemus i dragegården". Det kan også ses her i en meget tidlig testversion, der blev lavet for at afprøve drageanimationerne:

Dragen kaster med Dina - animeret testversion


 

Dragen i frøperspektiv - interview med senior VFX supervisoren

Processen med at designe dragens lyd og udseende er yderligere beskrevet i interviews i Elevopgaverne under ’Dina og Nicodemus i dragegården”. Når eleverne selv skal i gang med at lave deres eget filmmonster, skal de tage udgangspunkt i et faktisk dyr på samme måde som filmholdet har taget udgangspunkt i den forhistoriske megalania (kæmpestort firben). For at opgaven får noget faglig dybde, er det vigtigt, at eleverne bruger de rigtige naturfaglige udtryk og kan klassificere deres monster. De skal også forklare, hvordan monstret fx har tilpasset sig de omgivelser, det lever i.

Hvis man vil arbejde med dragen som symbol på ondskab eller djævelen set i forhold til kristendom eller samfundshistorie, kan man med fordel søge på ordet ”Dragen” i en online Bibel eller bruge andre af de sider, der er nævnt i afsnittet Links.

Scene: Dina og Rosa på Dunark-klippen

Der opbygges spænding (suspense) og ildevarslende stemninger på flere måder i scenen. Den foregår i nattens dybe mørke, som kun brydes af flakkende levende lys, der sammen med regnen er med til at skabe usikkerhed om, hvad vi ser. Lydsiden er præget af kraftig regn samt fjern torden.

Den eneste chokeffekt kommer, da våbenmesteren overmander Rosa bagfra, mens dyster underlægningsmusik sætter ind. Stemningen bliver herefter yderligere forstærket af billeder af Rosa og Dina, der er både bundne og kneblede. De er vist i nær og ultranær, så vi tydeligt kan aflæse deres forskræmte udtryk.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Ved Dunark-klippen står den kutteklædte våbenmester ud af vognen, som vi ser i supertotal under den mørke himmel med sorte skyer og fuldmåne. Mens han tager en kniv frem, bliver musikken blandet med effektlyde af hjerteslag og dybe lyde afspillet baglæns. Til sidst bliver lydene skruet ned, så vi kun kan høre havet og pigernes åndedræt. Da våbenmesteren beder dem om at stikke af, er den overhængende fare forbi, og stemningen i scenen skifter. Det bliver understreget af, at våbenmesteren tager hætten ned, da Dina begynder at appellere til ham.

Scenen er et vendepunkt i filmen på samme måde som Rosas skamning. Dina er ikke længere alene i verden. Hun har både venner og forbundsfæller, hvilket bliver understreget af, at der lyder samme musik i begge scener. Dinas ord om, at våbenmesteren godt ved, hvad der er rigtigt og forkert, er netop filmens budskab. Det gode kan sejre over det onde, hvis bare vi lytter til vores fornuft, vælger at handle rigtigt og hjælper hinanden som mennesker.

Man kan vælge at arbejde yderligere med scenens lyddesign, hvis man ønsker det. Lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov fortæller om det her:

Dina og Rosa på Dunark-klippen - interview med lyddesigneren

Scene: Dina skammer menneskemængden

Scenen, hvor Dina skammer menneskemængden, er filmens klimaks. Det er et usædvanligt veludført klimaks, der på fornemmeste vis rummer og opsummerer de fleste af de elementer, som eleverne har arbejdet med undervejs. Scenen var en stor udfordring for filmholdet, da der både skulle bruges statister, stunts, alle skuespillere, skamning samt en del VFX og flere 3D-animerede drager. Instruktør Kenneth Kainz kalder det for ”en kortfilm i filmen” - se interviewet herunder. Interviewet ligger også i Elevopgaverne om scenen ”Dina skammer menneskemængden”.

Filmens klimaks - interview med instruktøren

Der er tale om virkelig godt filmisk håndværk. Det anbefales derfor først at lade eleverne opleve scenen i sin helhed, uden at de skal analysere undervejs.

Efter Drakan har holdt sin tale til folket, har scenen tre vendepunkter:

  1. Dina råber pladsen op og skaber tvivl om Drakans hæderlighed. Det går op for ham, at han er blevet forrådt. Han er presset af folkemængden.
  2. Drakan ser moren og Dina i øjnene og viser folket, at de to ikke kan skamme ham – de må derfor være hekse. Dinas plan er slået fejl, og alt håb synes ude.
  3. Mens dragen er på vej ud under stor hujen og jublen, begynder Dina at skamme folk. Der bliver stille, og menneskemængden vender deres vrede mod Drakan.

Drakans tætte forhold til sin mor, Dama Lizea, og hendes magt over ham understreges i scenen ved, at han flere gange vender hovedet og ser på hende. Under hans tale til folket ser vi hende sidde bag ham med et tilfreds udtryk i ansigtet – hun står bag hele komplottet.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Da Dina forsøger at skamme Drakan bliver det nærmest til en viljernes kamp. Efter pres fra mængden går han på knæ foran Dina og vrænger hånligt ”Godt, så se, hvad du vil!”. Skamningen begynder som den tidligere skamning med en ultranær af Dinas pupil og Drakans refleksion i den, mens vi hører skammer-lydene. Herefter ser vi skamningens indre billeder krydsklippet med ultranær af skiftevis Dinas og Drakans øjne. Vi ser først et totalbillede af en gang med døren til den myrdede fyrstes soveværelse for enden. Herefter klippes der tilbage til Dina. Så klip til gangen, som kameraet bevæger sig ned ad, indtil det er tæt ved døren. Klip til Drakans øjne, der viser et rystet udtryk. Klip til Dinas øjne og tilbage til gangen, hvor den samme optagelse som før nu afspilles baglæns, så vi bevæger os væk fra døren. Klip til Drakans øjne, der ser tilfredse ud – han har afvist hendes forsøg på at afsløre ham. Herefter krydsklippes der mellem fem næsten ens indstillinger af Drakan og Dina i nærbillede, skiftevis set hen over skulderen på hver af de to. Drakan smiler triumferende og fortæller Dina, at han aldrig kommer til at skamme sig, men tog deres liv med ”glæde og stolthed”. Dina synker udmattet sammen foran ham.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Scenens – og filmens – absolutte klimaks er øjeblikket, hvor Dina skammer menneskemængden. Det er et usædvanligt højdepunkt i den forstand, at det foregår meget stille i forhold til klimaks i mange andre film. Stilheden er med til at gøre det endnu mere udtryksfuldt og smukt.

Under en række krydsklip mellem folkemængden, dragerne og Dina, der klamrer sig til sin mor, begynder skammer-lyde og forløsende musik at høres gennem larmen. Dina set i ultranær åbner øjnene, ser op ad sin mor og vender sig mod folk. Gennem morens øjne ser vi Dina, der står med menneskemængden bag sig. Det er ved at gå op for Dina selv, hvilken evne og magt hun har. Det bliver gjort tydeligt af en kraftig, stigende skammer-lyd, der afløser musikken og realydene af folk. Dina sænker hovedet og gør sig klar til skamningen, hvorefter billedet viser de ophidsede folk i slowmotion. Stadig i slow motion bliver der herefter krydsklippet flere gange mellem Dina set i nær og enkelte mennesker i folkemængden set i halvnær. En efter en stopper de op til lyden af hendes skammer-stemme, der er dubleret, så den virker som mange stemmer på én gang. Til sidst i skamningen ses flere indstillinger i henholdsvis totalbillede og nærbillede af folk, så vi dels kan se, at det virker på dem alle, dels aflæse deres ansigtsudtryk.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Drakan kommer fortumlet ned ad trappen, mens musikken stille og roligt begynder igen. I supertotal ser vi ham stå foran den store menneskemængde. Først er de tavse, men så begynder de råbende at anklage ham. Samtidig bliver der skruet ned for skammer-lyden, indtil den forsvinder helt i mængdens brøl. Vi ser både våbenmesteren, moren, Dama Lizea og Dinas reaktioner, før Drakan desperat håner og truer folket til svar. Til stille musik og larmen fra folk krydsklippes der mellem ham og Dina, der stirrer på hinanden. Hun er nu klar over sine evners fulde magt. I afmagt nægter han at se sit nederlag i øjnene og beordrer alle drageporte åbnet, hvorefter kampsekvensen begynder.

Er man interesseret i scenens VFX, kan man her se senior VFX supervisor Martin Madsen fortælle om, hvordan man har fået dragerne til at passe ind i menneskemængden. Bemærk at samme interview ligger under scenen "Dina og Nicodemus i dragegården" i Lærervejledningen:

Dragen i frøperspektiv - interview med senior VFX supervisoren


 

Endelig kan man kan også lade eleverne arbejde med scenens musik. Hvordan er fokus? Er musikken med til at understrege handlingen? Hvilke skift sker der i musikken undervejs? Komponist Jeppe Kaas gennemgår musikken her:

Filmens klimaks - 1 - interview med komponisten

Filmplakater

Nedenfor er der tre versioner af filmens plakat. En af de tydeligste forskelle på plakat 1 og plakat 2 (som blev den endelige) er Dina og Drakans placering i kompositionen. På udgave 1 ses Drakan højt til hest, nærmest som sejrherre, mens Dina slæbes af sted, overvundet af to vagter. I udgave 2 er rollerne byttet om. Dina står klart og nærværende i et ultranærbillede, hævet over den ondskab, hun overlever og overvinder - nemlig Drakan, dragen og hæren af vagter. Hendes intense øjne sender et klart budskab til dem og os: ”Jeg ser dig. Skammer du dig ikke?”.

Med sloganet ”Sandheden er det skarpeste våben” drejes det imidlertid mere over i den besked, som våbenmesteren får på Dunark-klippen: ”Du ved godt, hvad der er rigtigt og forkert”. Med andre ord: Hvis vi tænker os om, ved vi godt, at det er sandt og rigtigt at vælge det gode og medmenneskelige.

Plakat 3 viser Dina som et håb eller lys i mørket men uden at forklare eller vise, hvad det onde er. I elevernes plakatfremstilling er det vigtigt, at de kan begrunde og forklare deres valg af billeder og komposition, så deres produkter bliver tolkninger af filmen og ikke blot et kreativt udtryk uden faglig dybde.

Der ligger 80 stillbilleder i en billedpakke. Eleverne skal bruge stillbillederne til at lave filmplakater med på SmåP.dk. ved hjælp af programmet Pixel editor. SmåP - Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner. Billedpakke og link til SmåP.dk ligger under kapitlet om filmplakater i Elevopgaverne.

Plakat 1

grundskolen

Plakat 2

grundskolen

Plakat 3

grundskolen

Skab din egen lydside til en filmscene

Målgruppe: Udskoling
Tidsforbrug: Max 4 × 45 minutter

Lydsiden er i høj grad med til at skabe en intens og spændingsmættet stemning i "Skammerens datter". Et af de meget betydningsfulde elementer på filmens lydside er dragebrølene. De understøtter den intense stemning i nogle af filmens allermest spændingsfyldte scener. Filmens lyddesigner har lavet et stort arbejde med at designe den helt rigtige, uhyggelige dragelyd.

I grupper på to skal eleverne nu selv prøve at skabe lydsiden til scenen ’Dina og Nicodemus i dragegården’. De bliver dermed gjort bevidste om lydsidens betydning for filmmediet.

Ved at sammensætte lydeffekter fra et lydbibliotek skaber eleverne selv dragelydene. Derefter tilføjer de øvrige effekter, atmosfærelyd og vælger et stykke musik, så scenen til sidst får et professionelt finish.

Opgaven laves på SmåP.dk ved hjælp af programmet VideoPad som findes i en gratis version. SmåP - Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

Lærervejledning: ’Dragelyd til Skammerens datter' - se vejledning på SmåP.dk

Elevaktivitet: ’Dragelyd til Skammerens datter' - se aktivitet på SmåP.dk
 

Skab din egen lydside på SmåP.dk

Afsluttende opgaver

De afsluttende opgaver afrunder forløbet og giver eleverne mulighed for dels at komme i dybden med områder, som de øvrige afsnit ikke dækker, dels at anvende den viden, de har opnået undervejs.

Eleverne skal blandt andet forholde sig til bogens og filmens dramaturgi. De skal også arbejde med filmens overordnede tema, budskab, menneskesyn og etik.

Der er desuden mulighed for at skrive en anmeldelse af filmen samt arbejde med ’helten’ som begreb, både i fantasy-genren og andre genrer.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Elevopgaver

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI.

I de følgende opgaver, får du først generel viden om filmens produktion. Det sker gennem tekst, interviews og opgaver. Derefter skal du bruge denne viden i analyse af enkelte scener, som ligger i materialet. Interviews med filmholdet bliver brugt som baggrundsviden og til at forklare scenernes opbygning, når du har arbejdet med dem.

Dine svar er ikke forkerte, selvom de er anderledes end det, der bliver sagt i interviewene. Når der er tale om kunst, kan man sagtens opfatte filmen anderledes, end filmholdet havde tænkt.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Mål

Der er mange forskellige mål i dette materiale, som afhænger af hvilke opgaver, man vælger at løse.

Men overordnet skal du:

  • Opnå kendskab til fantasy-genren.
  • Lære om processen i en filmproduktion, så du bliver bedre i stand til at analysere og vurdere film.
  • Opnå kendskab til filmiske virkemidler og bruge dem i analyse.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Fantasy-genren

Fantasy og realisme

Opgaver:

  • Lav en liste over fantasy-film, I har set.
  • Diskuter om nogle af filmene også kan tilhøre andre genrer (fx ungdomsfilm, historiske film eller eventyrfilm).
  • Vælg 5 titler ud og lav en liste over, hvad der er typisk for disse film (genrekendetegn). Kom ind på ting som temaer, kostumer, miljø, univers, særlige evner, musik, samfundsforhold, dyr og væsener samt rekvisitter.
  • Er en typisk fantasy-film realistisk eller urealistisk? Se på jeres liste og afgør for hver enkelt film.
  • Hvilke genrekendetegn har ”Skammerens datter”?
  • Hvis filmen tydeligt foregik i en historisk periode, ville den så tilhøre genren ”Historiske film”? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvad skulle der eventuelt laves om, for at den kunne være en historisk film?

Skaberne af ”Skammerens datter” har gjort meget ud af, at filmens univers skulle være så realistisk som muligt. Alt i filmen har rod i noget fra virkelighedens verden eller er baseret på noget, der faktisk findes. Se mere om dette i afsnittet om filmdrager under scenen med ”Dina og Nicodemus i dragegården”.

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Opgaver:

  • Synes du, at det er lykkedes at gøre filmens univers realistisk? Hvad kunne finde sted i virkeligheden, og hvad kunne ikke?
  • Er Dinas evne til at skamme magisk eller ikke?
  • Diskuter, om en film kan kaldes ’fantasy’, hvis der intet magisk eller overnaturligt foregår i den.

Fordybelsesopgave: Undersøg hvad high fantasy og low fantasy er. Placer ”Skammerens datter” og de øvrige film på jeres liste inden for disse to subgenrer. Vær opmærksom på, at der findes flere forskellige definitioner af de to begreber.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Fra bog til film

Opgaver:

Når man filmatiserer en bog, vil handlingen næsten altid ændre sig. Det, der virker godt i en bog, virker ikke altid godt i en film. I bogudgaven af ”Skammerens datter” foregår handlingen fx set gennem Dinas tanker og følelser, hvilket let kan blive kedeligt på film. Man er derfor nødt til at lægge dramatiske scener ind, der kan holde gang i handlingen og tilskuernes interesse.

  • Lav en liste over, hvilke ting der er ændret fra bog til film.
  • Tag stilling til alle de ting, der er ændret og overvej, hvorfor det er sket.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Opgaver:

Forfatteren Lene Kaaberbøl havde kun én betingelse i forhold til filmatiseringen af bogen: Dina måtte ikke skamme Drakan.

  • Hvorfor tror I, at det var vigtigt for hende? Hvorfor kan Dina ikke skamme Drakan?
  • Dina skammer faktisk alligevel Drakan i filmen – hvor? Hvad skammer han sig over?
  • Diskuter: Er det en god eller dårlig filmatisering af bogen? Hvad er godt, og hvad er dårligt?
  • Hvis der er dårlige ting, hvordan skulle de så have været anderledes?

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Genskabelse af bogens univers og miljø

Visuelt koncept

I processen fra bog til film var en af de første opgaver at få skabt nogle billeder af, hvordan bogens univers skulle se ud i filmen – fx omgivelser og befolkning. Filmholdet lavede derfor en bog om filmens visuelle koncept (concept art) med billeder af nogle af de vigtigste steder, scener og personer fra bogen. Dette er usædvanligt for film, og noget man ellers normalt mest kender fra computerspil som fx Wolfenstein eller World of Warcraft. Se her interviewet med instruktør Kenneth Kainz, der fortæller om processen fra bog til film:

Filmens visuelle koncept - interview med instruktøren

Opgave:

Hvorfor var det nødvendigt for Kenneth Kainz at udarbejde et visuelt concept, før de begyndte at filme?

I planen for udviklingen af filmens univers står der blandt andet: ”Vi har ikke at gøre med et bestemt land eller en bestemt tidsperiode. Derfor vil vi lade os inspirere af forskellige folkeslag fx inuitter, vikinger, beduiner, indianere, afrikanske stammefolk osv. (...) Mange af vores karakterer ernærer sig ved jagt, fiskeri, landbrug osv. og det er derfor vigtigt, at deres kostumer reflekterer dette (...) Vi skal tage beslutning om, hvordan klimaet er, hvordan ændrer tøjet sig pga. de skiftende sæsoner (...) Ved Ravnens hof samt ved Dragens orden er klædedragterne mere overdådige – stofvalg og farvevalg er influeret af de sociale omgivelser”.

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

Opgaver:

  • Hvordan kan man se i filmen, at udseendet på Dunarks og Birkenes befolkning er inspireret af rigtige folkeslag? Hvilke folkeslag kommer I til at tænke på?
  • Hvad menes der med, at kostumerne skal reflektere folks erhverv?
  • Hvad betyder det, at tøjet ved hoffet er ”influeret af de sociale omgivelser”?
  • Lav en miljøkarakteristik af filmens univers, hvor I kommer ind på samfundsopbygning, generel stemning, folks forhold til hinanden, erhverv og uddannelser, modsætninger (rig-fattig, fællesskab-isolation), klædedragter m.m.
  • Hvilken historisk periode minder universet i filmen om? Hvilken styreform havde man fx dengang? Hvilken styreform har man i Dunark?
  • Hvilke andre fantasy-film er inspireret af samme periode? Havde historien fungeret, hvis den fx foregik i det gamle Ægypten? I Romerriget? I fremtiden/rummet med rumskibe? I 1864? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Overvej hvilke historiske perioder eller steder, filmens handling ville kunne fungere i? Hvem ville de vigtigste personer være? Hvilke titler ville de have? Hvilke klasser ville de tilhøre? Hvor ville de vigtigste scener finde sted?
  • Lav en billedanalyse af ”The characters” (karaktererne) fra bog nr 2 om filmens visuelle koncept. 
    • Hvordan kan man se deres sociale status eller samfundsmæssige stand på billederne?
    • Hvordan kan man se deres familiære tilhørsforhold og sammenhæng?
    • Hvordan kan man se, at Dina, Dinas mor Melussina og Mester Maunus ”arbejder” inden for næsten samme område?
    • Hvor har designerne hentet inspiration til karakterernes tøj?
      Hvordan understreger tøjet karakternes forskelle og ligheder i personlighed (Drakan/Nicodemus, Rosa/Dina, Mester Maunus/Melussina)?

Fordybelsesopgave: Skab jeres eget visuelle koncept, hvor I fremstiller billeder af et miljø og univers fra en fantasy-bog, I har læst. I kan også selv finde på en handling at arbejde ud fra. I jeres visuelle koncept skal indgå:

  • De vigtigste steder.
  • Afgørende scener fra handlingen.
  • De vigtigste personer.

I kan lade jer inspirere af folkeslag, historiske perioder eller måder at bygge samfund op på.

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

Casting

Det er altafgørende for en film som ”Skammerens datter”, at man finder den rigtige person til at spille hovedrollen. Det kaldes casting og kan være rigtig svært, når man skal bruge børneskuespillere, der ofte er ret uerfarne. Til ”Skammerens datter” havde man over 5000 piger til casting, før man ved et tilfælde fandt Rebecca Emilie Sattrup, der endte med at få rollen som Dina.

Opgaver:

  • Lav en liste over egenskaber, en ”Dina” skal have.
  • Gør det samme for Rosa.

Se interviewet herunder med caster Karin Jagd, der fortæller om processen.

Casting - interview med casteren

Opgave:

  •  Hvorfor tror du, at de valgte metoden med at pigerne skulle se dem i øjnene?

Som Karin Jagd nævner, skal man som skuespiller kunne klare en del forskellige ting, og det kan til tider være grænseoverskridende, fx at blive mobbet eller revet i af voksne. I nedenstående optagelser kan man se en af de første castingoptagelser med Rebecca (Dina). Vær opmærksom på, at scenen kan virke voldsom. Rebecca har sit eget tøj på, hvilket kan få det til at virke mere ægte og derfor ubehageligt. Denne følelse kan også blive forstærket af, at scenen er længere end i filmen, og at Rebecca er dygtig til at få det til se at virkeligt ud. Men det er altså kun skuespil.

Rebecca øver herunder scenen, hvor Cilla driller hende. Caster Karin Jagd spiller Cilla.

Rebecca øver scene, hvor Cilla driller hende

Der er flere opgaver til casting under scenen med ”Dina og Rosa på Dunark-klippen”.

Plaugborg pjatter med Rebecca og Rosa
Dina (Rebecca) og Rosa (Petra) er i virkeligheden gode venner med Drakan (Peter Plaugborg).
Foto: Nepenthe Film

VFX - Visuelle effekter

VFX står for visual effects – på dansk visuelle, billedmæssige effekter. Man bruger også udtrykket VFX på dansk. Det er effekter eller elementer, som man blander med rigtige filmoptagelser ved at sætte dem sammen lag på lag. Hvert lag kaldes en plate. Man bruger VFX, hvor det fx ville være for dyrt, farligt eller på anden måde umuligt at lave optagelsen i virkeligheden. En måde at fremstille kunstige omgivelser på er fx at filme skuespillerne foran en grøn eller blå skærm (greenscreen / bluescreen). Derefter indsætter man den ønskede baggrund.

Hvis der er tale om computer-fremstillede effekter kaldes det også CGI (computer-generated Imagery – computer-genereret billedsprog).

Der er blandt andet brugt VFX til at skabe det helt rigtige miljø i filmen. Selvom filmholdet fandt gode locations i blandt andet Tjekkiet og på Island, har man været nødt til at tilføje VFX. Andre scener er ændret for at holde udgifter til statister nede eller for at undgå at bygge store kulisser.

Dragen er lavet i CGI. Scenen i dragegården, hvor dragen kaster med Dina er et godt eksempel på, hvordan flere former for VFX er med til at få scenen til at fungere. Senior VFX supervisor Martin Madsen har stået for filmens visuelle effekter. Han forklarer her, hvordan scenen er lavet.

Dragen kaster med Dina - Interview med senior VFX supervisoren

Scenen her kan ses i flere udgaver:

Dragen kaster med Dina

Med greenscreen

Med greenscreen og ufærdig drage

Færdig scene

Opgaver:

Se nedenstående optagelser med og uden VFX og svar på:

  • Hvad er lavet om?
  • Hvorfor tror I, at det er lavet om? Hvorfor har det været nødvendigt at bruge VFX?

Til hver optagelse er der et interview med Martin Madsen, der forklarer, hvilke VFX der er brugt. Se først interviewet, når du har svaret på opgaven,

Ankomst til Dunark

Før VFX

Efter VFX

Interview med senior VFX supervisoren

Arsenalgården

Før VFX

Efter VFX

Interview med senior VFX supervisoren

Ravnen letter

Her skal du lægge mest mærke til baggrund og perspektiv.

Før VFX


 

Efter VFX

Interview med senior VFX supervisoren
Bemærk, at når han siger ”skyder”, mener han ”optage”.

Drakan hilser folket

Før VFX

Efter VFX

Interview med senior VFX supervisor
Bemærk, at han bruger ordet ”dolly”, som er en lille vogn, man kan spænde et kamera fast på.

Kenzie klanens hus

Før VFX



Efter VFX

Interview med senior VFX supervisoren

Lyddesign

Når man laver en film, kan man sjældent bruge alle lydene fra optagelserne – der kan være baggrundsstøj eller larm fra fly eller andet, som ikke passer ind i filmens univers. Man er derfor nødt til at optage nye stemmer og fremstille kunstige baggrundslyde. Lydene kan også bruges til at skabe bestemte stemninger eller til at understrege filmens handling.

På ”Skammerens datter” var det lyddesigner (sound designer) Henrik ”Gugge” Garnov, som havde ansvaret for lyden. Han fortæller om det her:

Filmens lyd - Interview med lyddesigneren

Opgave:

  • Hvorfor har man ændret lydens hastighed på mange af optagelserne?

Der er opgaver om lydeffekter under de enkelte scener.

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Skammer-scenerne

1) Generel filmanalyse

Opgaver:

Se skammer-scenerne herunder og lav en sammenligning af dem, hvor I kommer ind på:

  • Hvordan vises skamningens begyndelse?
  • Hvad ser Dina?
  • Hvad ser vi som publikum gennem hendes øjne?
  • Hvad fortæller Dinas stemme?
  • Klippes der hurtigt eller langsomt?
  • Er der brugt VFX?
  • Hvilke lyde hører vi?
  • Er der musik?
  • Hvad skammer personen sig over?
  • Hvad er personens reaktion på skamningen?
  • Hvordan kan vi se, om det er en god eller dårlig skamning?
  • Hvorfor skal man se ind i nogle personer og ikke andre?

Lav eventuelt et skema med ovenstående punkter, så det bliver mere overskueligt.
Se bagefter instruktør Kenneth Kainz fortælle om forskellene på skammer-scenerne.

Dina skammer Cilla

Dina skammer Nicodemus

Dina skammer Drakan

Dina skammer Rosa

Dina skammer våbenmesteren

skammer-scenerne - interview med instruktøren

I de øvrige interviews fortæller lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov og filmens komponist Jeppe Kaas om lyden og musikken i scenerne:

Skammer-scenerne - interview med lyddesigneren.

Skammer-scenerne - interview med komponisten

Opgave:

  • Hvorfor har man valgt ikke at have musik på de fleste af skammer-scenerne?

2) Fra bog til film

Opgaver:

Skamningerne finder sted i kapitel 1, 8, 9, 15 og 18 i bogen. Læs en eller flere af dem og sammenlign med scenerne fra filmen. Hvilke ligheder og forskelle er der?

  • Hvilken skammer-scene er lykkedes bedst i filmen? Hvorfor?
  • Hvilken skamning er den vigtigste for Dina? Hvorfor?

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

3) Øjet

Opgaver:

  • Hvor i filmen ser man ellers refleksion i øjne?
  • Hvilke andre fortællinger eller film kender I, hvor øjne spiller en vigtig rolle?
  • Undersøg, hvad et øje kan være symbol på:
    - Hvad betyder fx et øje i en trekant?
    - Hvad er et ”ondt øje”?
    - Hvad betyder det at være ”seende” eller ”en seer” (når det ikke handler om tv)?
    - Hvilke bibelske fortællinger handler om blinde? Hvad betyder de?

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Scene: Fyrstefamilien findes død

Fyrstefamilien findes død

1) Generel filmanalyse

Opgaver:

Lav en analyse af scenen herover, hvor I kommer ind på:

  • Hvordan præsenteres miljø og personer?
  • Hvilke filmiske virkemidler bruges til at gøre stemningen dyster og ildevarslende?
  • Hvordan afsluttes scenen? Hvad bliver bloddråben til?
  • Hvilken anden scene i filmen minder afslutningen om?

2) Fra bog til film

Opgaver:

  • Scenen er ikke med i bogen – hvorfor er den med i filmen?
  • Sæt scenen ind i berettermodellen

3) Underlægningsmusik

Opgaver:

  • Lyt til musikken herunder, uden at I ser scenen. Find 5-10 tillægsord, der beskriver musikken.
  • Hvordan kan man høre, at tjenestepigen finder ligene? Hvad sker der i musikken?
  • Se scenen med musik herunder. Hvordan passer jeres ord med det, der sker i scenen? 
  • Hvorfor har man valgt at bruge underlægningsmusik? Hvilken virkning giver det?
  • Se scenen uden musik herunder. Foretrækker du scenen med eller uden musik? Begrund dit svar.
  • Hvorfor har man valgt et orkester? Hvilke stemninger er det med til at skabe?
  • Lav jeres egen musik eller lydtæppe til scenen.

Scenens Musik

Scenen med underlægningsmusik

Scenen uden underlægningsmusik

Se her interviewet med komponisten Jeppe Kaas om musikken til scenen:

Filmens anslag - interview med komponisten

I optagelserne her kan man se, hvordan der ser ud i kontrolrummet under indspilningen af musikken til scenen. Komponisten Jeppe Kaas og de andre folk kan på én gang holde øje med orkester, filmens billeder og de enkelte instrumenters niveauer i redigeringsprogrammet på computeren. Hvis de vil have noget ændret, kan de tale med dirigenten via samtaleanlægget på bordet. Det sidste klip viser, hvordan det ser ud inde hos symfoniorkesteret under optagelserne. I klippet spiller de musikken fra Dinas rejse til Dunark.

Musikalsk kontrolrum

Redigering

Symfoniorkester

Scene: Drakan henter Dina

1) Generel filmanalyse / Fra bog til film 

Opgaver:

  • Diskuter: Hvorfor er der forskel på, hvad der virker i henholdsvis bøger og film?
  • Lav en liste over virkemidler, som fungerer i bøger men ikke på film.
  • Kom med forskellige løsninger på, hvad man i stedet kan gøre på film.
  • Findes der filmiske virkemidler, der ikke fungerer i bøger? Hvorfor / hvorfor ikke?

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

Opgaver.

  • Læs kapitel 4 i bogen og sammenlign med scenen i filmen. Hvilke forskelle er der på de to udgaver?
  • Hvorfor er der mange billeder i supertotal under rideturen?
  • Hvorfor tror du, at Dina rider ind gennem byens hovedport og ikke gennem en sideport? Hvorfor skal man se byen?
  • Hvordan er stemningen i scenen? Hvordan oplever Dina situationen? Hvilke filmiske virkemidler er brugt for at understrege stemningen og hendes oplevelse?
  • Hvad sker der i de efterfølgende scener?
  • Sammenlign bogens beskrivelse af Dunark med filmens fremstilling af byen.
  • Vurder: Passer filmens univers med bogens beskrivelser?

2) Musik

Opgaver:

  • Lyt til musikken herunder.
  • Find 5-10 tillægsord, der beskriver musikken.
  • Se scenen med musik herunder. Hvordan passer jeres ord med det, der sker i scenen?
  • Hvorfor har man valgt at bruge underlægningsmusik? Hvilken virkning giver det?
  • Hvornår sker der skift i musikken? Hvorfor?
  • Se scenen uden musik herunder.
  • Foretrækker du scenen med eller uden musik? Begrund dit svar.
  • Lav jeres egen musik eller lydtæppe til scenen.

Musikken til scenen

Scenen med musik

Scenen uden musik

Se her interviewet med komponisten Jeppe Kaas om musikken til scenen:

Drakan henter Dina - interview med komponisten

Opgaver:

  • Lyt til Dinas tema herunder.
  • Hvordan er stemningen i Dinas tema?
  • Hvordan synes I, at det passer med figuren Dina?
  • Kender I andre film, hvor nogle af karakterne har deres egne temaer? Hvilke?

Dinas tema

Fordybelsesopgave: Lav jeres egne temaer, som I synes passer til filmens hovedpersoner, fx Dina, Rosa, Nicodemus og Drakan. Brug tid på først at lave personkarakteristikker eller lister over de egenskaber, som musikken skal passe til.

3) Lyddesign

Lyddesigner Henrik "Gugge" Garnov fortæller her om lyden til scenen. I interviewet nævner han blandt andet atmos, som er et specielt lydsystem, der kan give en oplevelse af at være et bestemt sted, fordi man er omgivet af lyde.

Drakan henter Dina - interview med lyddesigneren

Opgaver:

  • Se scenen uden lyddesign herunder.
  • Se lydoptagelserne af menneskemængden herunder.
  • Hvor meget betyder baggrundslydene for vores opfattelse af Dunark? Hvilken funktion har de?
  • Hvorfor tror du, at man har lavet replikker til folk, der kun høres i baggrunden?
  • Skriv et eller flere eksempler på dialoger til lyd-statisterne.

Scenen uden lyddesign

Lydoptagelser af menneskemængden

Scene: Dina og Nicodemus i dragegården

Dina og Nicodemus i dragegården

1) Generel filmanalyse

Opgaver:

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

2) Drager i film og som symbol

Opgaver:

  • Hvilke andre film kender I, hvor der er drager eller monstre med?
  • Sammenlign med dragen i filmen: Hvilke ligheder og forskelle er der?
  • Er Drakans drage realistisk eller urealistisk?
  • Diskuter og vurder: Hvilket slags filmmonster foretrækker I? Et realistisk eller et med overnaturlige evner?
  • Undersøg: Hvad er dragen symbol på i kristendommen? Hvordan har man historisk set opfattet drager?
  • Hvilke fortællinger findes der om drager i bibelen? Hvilke fortællinger findes der med onde reptiler?
  • Find eksempler på billedkunst med kristne motiver, hvor der også indgår drager eller reptiler. Sammenlign dem med filmens drage. Hvad er dragernes/reptilernes funktion i billederne?

For instruktør Kenneth Kainz var det vigtigt, at filmens univers var så realistisk som muligt – også dragen. Det fortæller han om i interviewet her:

Realistiske drager - interview med instruktøren

Se også interviewet med senior VFX supervisor Martin Madsen omkring 3D-udviklingen af dragen:

udvikling af dragen - interview med senior VFX supervisoren

Opgaver:

  • Hvilket dyr er filmens drage baseret på?
  • Hvilke dyr er dragen ellers sammensat af?
  • Hvilke overvejelser har filmholdet gjort sig om dragernes temperament og natur?

3) Filmmonstre

Opgaver:

Lav dit eget film-monster. Det skal være inspireret af et virkeligt dyr, der enten har levet før eller er nulevende. Der skal laves en grundig beskrivelse og mindst et billede. Beskrivelsen skal indeholde:

  • Navn.
  • Hvilket dyr, det er baseret på.
  • Dyrets række, orden, familie og slægt.
  • Levealder og formering.
  • Udseende, størrelse, kropsbygning – hvorfor ser dyret ud, som det gør?
  • Hvor lever dyret og hvorfor?
  • Hvordan spiser dyret? Hvad spiser det? Hvad er dets placering i fødekæden?
  • Dyrets temperament og karakter.

Husk at bruge de rigtige fagbegreber, når du beskriver monstret. Du må gerne bruge dele fra andre dyr – bare de er virkelige.

Ekstraopgave: Skab en skurk med dragt og udseende, der passer til monstret

Skammerens datter
Visuelt koncept: Nepenthe Film

4) Dragens lyd

Filmholdet brugte både meget tid på dragens udseende, og på at designe de helt rigtige lyde til blandt andet brølet. Det fortæller lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov om her:

Dragens lyd - interview med lyddesigneren

Opgaver:

  • Hvilke forskellige elementer består dragens brøl af?
  • Hvorfor tror du, at lyddesigneren har brugt så meget tid på en lille detalje som dragebrølet?
  • Vurder: Er det nødvendigt eller spild af tid?

Dragens færdige brøl er sat sammen af cirka 30 forskellige lyddele. Du kan nedenfor høre nogle af de forskellige dele, som blandt andet består af instruktøren Kenneth Kainz' stemme. Du kan også høre et af de færdige brøl:

  • Synes du, at det er lykkedes at lave et godt dragebrøl? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Du kan også skabe din egen lydside til scenen 'Dina og Nicodemus i dragegården' på SmåP.dk ved hjælp af programmet VideoPad. Se 'Skab din egen lydside til en filmscene' til venstre i menuen. Opgaven er rettet mod elever i udskolingen.


Scene: Dina og Rosa på Dunark-klippen

1) Generel filmanalyse

Opgaver:

Se scenen herover. Lav en analyse af scenen med følgende fokuspunkter:

  • Hvordan er der skabt spænding (suspense)? Kom ind på lyd, musik, omgivelser, kostumer, beskæring og lys.
  • Hvorfor vil våbenmesteren ikke slå Dina ihjel?
  • Hvad skammer han sig over?
  • Hvorfor hjælper han pigerne?
  • Dina siger, at våbenmesteren skal hjælpe ham, fordi han godt ved, ”hvad der er rigtigt og forkert”. Hvad mener hun med det?
  • Bliver våbenmesteren skammet i scenen?
  • Musikken i scenens sidste del er også brugt i skammerscenen med Rosa. Hvorfor? Hvad er forbindelsen mellem de to scener?
  • Scenen kan betragtes som et vendepunkt i filmen. Hvorfor? (se Tre-akter-modellen)

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

2) Casting

I casting-optagelserne herunder kan du se skuespillerne Rebecca Emilie Sattrup (Dina) og Petra Maria Scott (Rosa) spille scenen. Instruktøren Kenneth Kainz har endnu ikke bestemt, hvem af pigerne, der skal spille Dina og laver derfor prøver med dem begge to.

Rebecca (Dina) på Dunark-klippen

Petra (Dina) på Dunark-klippen


En anden vigtig scene med våbenmesteren er den, hvor Dina skammer ham første gang. Den kan ses her i en udgave med hver af pigerne:

Rebecca (dina) skammer våbenmesteren

Petra (Dina) skammer våbenmesteren


Opgaver:

  • Hvilke forskelle er der på de to pigers måder at spille scenerne på? Hvilket udtryk har de i øjnene? I stemmen?
  • Hvorfor tror du, at instruktøren valgte Rebecca? Hvad kan hun?
  • Hvorfor tror du, at Petra blev valgt til Rosa? Hvad er hun god til?
  • Hver casting-optagelse med pigerne er kun én ud af mange. Hvorfor gentager de mon scenerne om og om igen?
  • Hvorfor bliver instruktøren ved med at sige ”Hvem er du?” til Rebecca?

Lav en personkarakteristik af henholdsvis Dina og Rosa, hvor du blandt andet kommer ind på:

  • Personlighed og egenskaber
  • Venner og familie
  • Ligheder og forskelle
  • Hvorfor kan Rosa se Dina i øjnene
  • Vurder: Hvordan synes du, at skuespillerne passer til figurerne?

3) Fra bog til film

Opgaver:

  • Scenen er ikke med i bogen – hvorfor tror du, at den er kommet med i filmen?
  • Hvorfor tror du, at Rosa er mere med i filmen end i bogen?

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Scene: Dina skammer menneskemængden

1) Generel filmanalyse

Opgaver:

Lav en analyse af scenen herover, hvor du kommer ind på følgende spørgsmål og punkter:

  • Hvilke vendepunkter er der i scenen?
  • Hvor er scenens højdepunkt / klimaks?
  • Hvordan er Drakans forhold til sin mor? Er det hende eller ham, der står bag planen om mordene? Hvordan er det vist i scenen?
  • Beskriv Dinas forsøg på at skamme Drakan. Hvilke filmiske virkemidler er der brugt? Hvad ser hun inde i Drakans hoved? Hvorfor kan hun ikke skamme ham?
  • Beskriv situationen hvor Dina skammer menneskemængden. Hvilke filmiske virkemidler er der brugt? Er det et klimaks i almindelig forstand? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Hvordan passer scenen med ”Sandheden er det skarpeste våben”?
  • Hvorfor kan Nicodemus ikke slå Drakan ihjel?
  • Hvilken udvikling sker der med Dina fra filmens begyndelse og til scenen, hvor hun skammer menneskemængden? Hvad har hun opdaget?

Se instruktøren Kenneth Kainz fortælle om scenen her:

Filmens klimaks - interview med instruktøren

Opgave: Hvorfor var scenen vanskelig at lave?

Fordybelsesopgave: Kenneth Kainz kalder scenen en ”kortfilm i filmen”. Kan den sættes ind i berettermodellen? Hvorfor / hvorfor ikke?

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl
 

Filmplakater

Det er vigtigt at udarbejde en iøjefaldende plakat, når man skal markedsføre en film. Samtidig skal plakaten også vise noget af det vigtigste i filmen, så publikum både får lyst til at se filmen, og får en idé om, hvad de skal ind at se.

Plakat 1

grundskolen

Plakat 2

grundskolen

Plakat 3

grundskolen

Opgaver:

  • Se på plakat 1-3, som er forskellige udkast til filmplakaten. Hvilken en synes du bedst om? Hvorfor?
  • Lav en billedanalyse af hver plakat og kom ind på følgende spørgsmål:
    • Hvordan er stemningen i billedet?
    • Hvilke kontraster eller modsætninger er der i billedet?
    • Hvem er den mest fremhævede person på plakaten?
    • Hvorfor står der: ”Sandheden er det skarpeste våben”?
  • Lav din egen plakat til filmen. Plakaten skal mindst indeholde følgende:
    • Filmens titel (Skammerens Datter)
    • Et slogan, der passer til filmen, eller et citat fra filmen. Du må gerne bruge ”Sandheden er det skarpeste våben”, men også gerne noget, du selv finder på.
    • Premieredato (26. marts 2015) og credits med de medvirkende. .
  • Du skal kunne forklare, hvordan din plakat er opbygget og begrunde dit valg af billeder

Brug de 80 stillbilleder, der ligger i billedpakken:

Billedpakken 

Billederne må gerne beskæres, og du må gerne bruge mere end et billede i din plakat.

Lav dine egne plakater på SmåP.dk ved hjælp af programmet Pixel Editor:

Lav en filmplakat på SmåP

Lav en filmplakat på SmåP.dk

Fordybelsesopgave: Find filmplakater fra en række andre fantasy-film og sammenlign dem. Har plakaterne nogle fællestræk i fx opbygning, motiver, farver, skrifttype? Hvad karakteriserer en fantasy-film plakat?

Fordybelsesopgave: Lav en eller flere plakater til ”Skammerens datter”, som de ville se ud, hvis filmen var i en anden genre – fx Disney-prinsesse-film, actionfilm, superhelte-film, ungdomsfilm eller andet. Husk at bruge et nyt slogan.

Skab din egen lydside til en filmscene

Målgruppe: Udskoling
Tidsforbrug: Max 4 × 45 minutter

Lydsiden er i høj grad med til at skabe en intens og spændingsmættet stemning i "Skammerens datter". Et af de meget betydningsfulde elementer på filmens lydside er dragebrølene. De understøtter den intense stemning i nogle af filmens allermest spændingsfyldte scener. Filmens lyddesigner har lavet et stort arbejde med at designe den helt rigtige, uhyggelige dragelyd.

I grupper på to skal I nu selv skabe lydsiden til scenen ’Dina og Nicodemus i dragegården’. Ved at sammensætte lydeffekter fra et lydbibliotek skaber I selv dragelydene. Derefter tilføjer I de øvrige effekter, atmosfærelyd og vælger et stykke musik, så scenen til sidst får et professionelt finish. Ved at lave denne opgave bliver I bedre til at: 

  • At forstå lydsidens betydning i film 
  • At opbygge lydsiden til en film ved hjælp af lydlagene dialog, lydeffekter og musik 
  • At lave lydeffekter 
  • At bruge et videoredigeringsprogram, især til lydarbejde

Opgaven laves på SmåP.dk ved hjælp af programmet VideoPad som findes i en gratisversion.

Lærervejledning: ’Dragelyd til Skammerens datter' - se vejledning på SmåP.dk

Elevaktivitet: ’Dragelyd til Skammerens datter' - se aktivitet på SmåP.dk

Skab din egen lyd Skammerens datter

Afsluttende opgaver

1) Dramaturgi og budskab

  • Indsæt filmens handling i berettermodellen.
  • Er filmens dramaturgi den samme som i bogen?
  • Kan man bruge berettermodellen begge steder?
  • Hvilke forskelle er der? Hvorfor?
  • Hvad er filmens overordnede tema? 
  • Hvad er filmens budskab? Hvilken form for menneskesyn og etik ligger bag dette?

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

2) Filmanmeldelse

  • Skriv en anmeldelse af ”Skammerens datter”. Brug eventuelt Filmcentralens undervisningsmateriale om at skrive filmanmeldelser, se Links. Kom fx ind på:
    • Brug af VFX, herunder dragen
    • Filmens genre
    • Casting og skuespillerpræstationer
    • Fra bog til film
    • Realisme
    • Musik og lyde

Du skal nævne nogle af de pointer, du har fundet frem til ved at løse opgaverne i materialet.

3) Fantasy-helt

Opgave:

  • Minder Dina om hovedpersoner eller helte fra andre bøger, film, tegneserier osv.? Hvilke? Hvordan?

Fordybelsesopgave:

  • Lav en karakteristik af en typisk fantasy helt. Hvilken udvikling gennemgår han/hun typisk? Hvilke egenskaber skal han/hun have? Kan han/hun klare udfordringerne alene?

Opgave:

  • Sammensæt en top 10 over dine favorit filmhelte – også gerne uden for fantasy-genren. Begrund hvorfor de skal på listen. Sammensæt herefter den perfekte helt ud fra de forskellige heltes styrker og svagheder. Fremlæg over for hinanden, hvordan helten er sammensat.

Skammerens datter
Foto: Nepenthe Film

Links og litteratur

Filmanalyse og filmanmeldelser

Generelt materiale om filmanalyse i folkeskolen med masser af gode links

Filmcentralens online Filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler

Filmcentralens undervisningsmateriale om at anmelde film

Casting og optagelse

Artikler om castingen af Rebecca Emilie Sattrup (Dina)

Fantasy-genren

Om fantasy-genren og dens sub-genrer high fantasy og low fantasy

Om fantasy-litteratur

Om fantasy-genren

Grundig artikel om fantasy-genren

Politikens undervisningsavis om fantasy

Romanen "Skammerens datter"

Trine Mays undervisningsmateriale til romanen og teaterstykket

Undervisningsmateriale til romanen

Gratis undervisningsmateriale til romanen. Kræver oprettelse som bruger

Drager og filmmonstre

Den Store Danske side om drager generelt

Det Kongelige Biblioteks side om drager historisk set

Nationalmuseets undervisningshæfte om drager. Beregnet til lidt yngre elever, men kan bruges som inspiration eller lettere fagtekster

Artikel om monstre i dansk overtro - Kristelig Dagblad

Filmz’ top 5 over filmmonstre

Andet

SmåP - Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

SmåP.dk - 'Dragelyd til Skammerens datter'

SmåP.dk - 'Lav en filmplakat'

Audacity - gratis lydredigeringsprogram, der kan optage i mange spor

Online Bibel med søgefunktion

Skammerens datter
Foto: Jiri Hanzl

Alle 42 interviews

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI.

Der blev produceret 42 interviews med filmholdet til undervisningsmaterialet. De ligger allesammen her, hvis lærer og elever har brug for flere baggrundsoplysninger. Det er ikke alle interviews, der bliver brugt i selve materialet.

Skammerens datter
Instruktør Kennth Kainz (Foto: Jiri Hanzl)

Instruktør

Kenneth Kainz

1) Filmens anslag

2) Filmens visuelle koncept

3) Drakan henter Dina

4) Realistiske drager

5) Skammer-scenerne

6) Skammer-scenerne og våbenmesteren

7) Mester Maunus' hus

8) Filmens klimaks

Caster

Karin Jagd

1) Casting

Lyddesigner

Henrik "Gugge" Garnov

1) Filmens lyd

2) Filmens anslag

3) Byens lyde

4) Dragens lyd

5) Drakan henter Dina 

6) Skammer-scenerne 

7) Dina og Rosa på Dunark-klippen

8) Filmens klimaks

Senior VFX Supervisor

Martin Madsen

1) Birkene og Dinas hjem

2) Ravnen letter

3) Dunark-klippen

4) Ankomst til Dunark

5) Arsenalgården

6) Udvikling af dragen

7) Dragegården

8) Dina og Nicodemus som refleksion i dragens øjne

9) Dragen kaster med Dina

10) Mester Maunus' bombe springer

11) Mester Maunus' hus brænder - før og efter

12) Drakan hilser folket

13) Dragen trækkes til skafottet - før og efter

14) Dragen i frøperspektiv

15) Nicodemus stikker dragen

16) Dina ankommer til højlandet

17) Kenzie klanens hus

Komponist

Jeppe Kaas

1) Filmens musik

2) Filmens anslag

3) Drejeliren i filmens anslag

4) Drakan henter Dina

5) Skammer-scenerne

6) Dina skammer våbenmesteren

7) Filmens klimaks - 1

8) Filmens klimaks - 2

Film not available: