Kort introduktion
Den 16-årige Luca er stjernen i forældrenes familieorienterede SoMe-imperium. Hun lever et luksuriøst liv finansieret af reklamer og brand-aftaler og er konstant i rampelyset. Da Lucas forældre beslutter at få endnu et barn, begynder hendes liv at krakelere. Hun frygter en situation, hvor hun ikke længere er den eneste stjerne i sine forældres univers. Samtidig begynder hun at afsky sit iscenesatte liv, fordi det går op for hende, at hun kun anerkendes og elskes for sin markedsværdi. Med drastiske tiltag forsøger hun at få sine forældres opmærksomhed.
I dette forløb skal I arbejde med filmen ’Babystar’. Materialet indeholder både en del til lærer og elev. De er opbygget efter samme struktur med fokus på filmens handling, temaer og filmsprog. Elevdelen indeholder både opgaver til dansk og sprogopgaver til tysk. Elevdelene indeholder også kreative øvelser. Alle filmiske termer er linket op til Filmleksikon. Sprogopgaverne ligger både online og i en pdf til print.
Fagligt fokus
Temaer
- Materialisme og influens
- Kunstig intelligens
- Grænser og relationer
Filmsprog
- Filmiske virkemidler: Kameravinkler, lys og synsvinkel
- Dramaturgi: Tre-akter-modellen
- Genre: Drama og genrer online
Trailer
Denne film indgår i Med Skolen I Biografen 2026/27
Dette materiale er skrevet af Lisbet Rosenfeldt Svanøe, maj 2026.