Elevark
Introduktion
I dette forløb skal I arbejde med filmen ’Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor’. Før I ser filmen, skal I tale om filmen og tegne jer selv. Efter I har set filmen, skal I arbejde med venskaber og det at være enten for stor eller for lille. Herefter skal I arbejde i dybden med filmen ved at finde lyde, lave vennebøger og tegne et kort over Mumbos rejse.
Læringsmål: I opgaverne skal I arbejde frem mod at …
- Tegne tegninger for at forstå en film.
- Bruge en skabelon.
- Kunne tale med en eller flere personer om en film.
- Lytte efter lyde i en film.
Film og forforståelse
’Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor’ er baseret på en bog med samme navn af Jakob Martin Strid. I filmen møder vi Mumbo og hans venner, der skal på eventyr, efter Mumbo på magisk vis er blevet kæmpestor.
Mumbo Jumbos egne ord
I klassen
Kig på følgende citater:
- ”Når mine venner ikke er her, er det ligesom, jeg selv ikke er her.”
- ”Det er sundt at komme ud af sin komfortzone.”
- ”Jeg føler mig lillebitte, selvom jeg er kæmpestor.”
- ”Jeg forsætter, selvom jeg ikke kan mere.”
Tag et citat ad gangen, og svar på spørgsmålene:
- Hvad tror I, at Mumbo mener her?
- Hvad tror I, der er sket, siden Mumbo siger det?
- Har du nogensinde selv følt det, som Mumbo siger? Hvornår og hvorfor?
Hvis jeg var stor…
Alene og i klassen
- Find et stykke papir og dit penalhus frem.
- Tegn dig selv som stor – hvilken situation er du i? Hvem står du ved siden af?
- Tal om, hvornår man gerne vil være stor, og hvornår man hellere vil være lille.
Handling
Mumbo Jumbo er på et vildt eventyr med sine venner, hvor de skal klare mange udfordringer. I skal nu prøve at genfortælle handlingen ved hjælp af tegninger.
Alene og i grupper
- Tegn to eller tre af dine yndlingsdele af filmen.
- Gå sammen med en makker eller to.
- Læg jeres tegninger i rækkefølge efter filmens handling.
- Genfortæl handlingen fra start til slut. Brug jeres tegninger som hjælp
Temaer
Venner er det bedste, vi har
”Det er mærkeligt. Når mine venner ikke er her, er det ligesom, jeg selv ikke er her.”
Det siger Mumbo, da han tror, at han har mistet sine tre venner. Vores venner kan betyde alt, og for mange er det det bedste, man har. I skal se et klip, og så skal I lave en samarbejdsøvelse.
KLIP
Samarbejdsøvelse: Grupper på tre
- Læreren laver grupper på tre og vælger et start- og slutpunkt på en kommende gå-rute.
- Del roller ud. En skal være satellit, som skal have lukkede øjne, men godt må tale. En skal være rebet, som må røre ved satellitten, men som ikke må tale. Den sidste skal være lygten, som må tale, men ikke må røre ved de to andre.
- Gå fra startpunktet over til slutpunktet sammen. Husk at være jeres roller.
- Arbejdede I sammen? Hvordan?
At være for stor eller for lille
Du kender det måske – nogle gange føler du dig for lille til at må ting, og andre gange er du for stor. Samme følelse har Mumbo. I skal nu tale om, hvornår Mumbo føler sig for lille og for stor. I skal også lave en tegning med jeres eget eksempel.
Alene og to og to
- Del et papir op i to. På den ene side skal du lave en tegning af engang, hvor du følte dig for lille til at få lov til noget. På den anden side skal du lave en tegning af engang, hvor du var for stor.
- Vis tegningerne til en makker, og tal om, hvornår Mumbo føler sig for lille og for stor – og hvorfor?
Filmsprog
Filmiske virkemidler
Filmens lyde
I film kan man både bruge musik og lyd som virkemidler. Musik fortæller tit noget om følelserne eller stemningen i filmen. Den kan derfor både være glad, trist, hurtig, langsom og meget mere. Lydene kan være med til at fortælle noget om handlingen. Det kan være fodskridt, et gab, en dør, der smækker osv.
KLIP
I klassen
- Se klippet.
- Tal om, hvilken musik I kan høre. Er den trist, glad, hurtig, langsom eller noget andet?
I klassen og alene
- Se klippet igen sammen i klassen.
- Tegn eller skriv de lyde, som du kan høre
- Vis jeres tegninger til sidemakkeren. Hvad har I til fælles? Hvad har kun den ene lagt mærke til?
Dramaturgi
Vennebog
Mumbos venner er meget forskellige, men de betyder alle sammen meget. Alle karakterer i filmen har noget, som de er gode og mindre gode til. I skal nu lave en vennebog om Mumbos venner.
Alene
- Vælg en af Mumbos venner, som du vil arbejde med. Du kan vælge Mimbo, Geparden, Tapir, Baba Jaga, Krokodillen eller Frede.
- Udfyld skabelonen ’Vennebog’.
- Hvis du har tid, kan du vælge en ny ven og lave en ny side.
I klassen
- Sæt jeres sider sammen til en fælles vennebog.
- Hvilken karakter har I tegnet flest af? Hvorfor tror I det?
Genre
Roadmovie – en rejse med betydning
’Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor’ kan man kalde for en roadmovie. Det er en genre, der handler om en tur et bestemt et sted hen. Det er turen og de oplevelser, man har her, der er vigtige.
I klassen – læreren skriver eller tegner på tavlen
- Hvad oplever Mumbo og vennerne på turen?
- Hvem møder de?
- Hvilken betydning har/får turen for Mumbo Jumbo?
Alene og to og to
- Lav et kort over rejsen til Sibirien. Du skal tegne en rute med tegninger af, hvad Mumbo og vennerne laver, og hvem de møder. Tænk over omgivelserne og dem, de møder på vejen.
- Sæt dig med en makker. Gå gennem jeres ruter sammen, og genfortæl handlingen.