Om filmen 

‘DJ Ahmet’ er en nordmakedonsk coming of age-film instrueret og skrevet af Georgi M. Unkovski. Filmen følger den unge Ahmet, der vokser op i et traditionelt Yörük-samfund, hvor han oplever en splittelse mellem familiens forventninger og ønsket om frihed, musik og kærlighed.

Filmen havde verdenspremiere på Sundance Film Festival i 2025. Her modtog filmen både en publikums- og jurypris.

‘DJ Ahmet’ er særligt interessant i undervisningen, fordi den tematiserer ungdomsliv, identitet, sociale medier, musik, traditioner og generationskonflikter på en måde, som mange unge kan spejle sig i. Filmen giver samtidig et sjældent indblik i et nordmakedonsk samfund og viser, hvordan unge mennesker kan opleve at være splittet mellem forskellige kulturer, forventninger og drømme.

Før filmen skal eleverne undersøge Yörük-folkets traditioner og skikke for at få en bedre forståelse for og indlevelse i de konflikter og valg, personerne i filmen står overfor.  

​Foto: 'DJ Ahmet' (2026) Angel Films

Filmens credits

Titel: DJ Ahmet
Originaltitel: DJ Ahmet 
Produktionsland og -år: Nordmakedonien
Instruktion: Georgi M. Unkovski
Længde: 99 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Filmen er ikke vurderet 

Medvirkende:
Ahmet: Arif Jakup
Lillebror Naim: Agush Agushev 
Aya: Dora Akan Zlatanova
Ahmets far: Aksel Mehmet

15-årige Ahmet bor i en lille landsby i Nordmakedonien sammen med sin far og lillebror Naim. Efter morens død er Naim holdt op med at tale, og faren er overbevist om, at en lokal healer kan hjælpe ham. Imens må Ahmet forlade skolen for at arbejde som fårehyrde og hjælpe familien. Ahmet og Naim deler en stor kærlighed til musik og dans, som minder dem om deres mor. Men deres far ser moderne musik som noget forkert og forbyder dem at lytte til det.

En dag møder Ahmet den jævnaldrende Aya, som er kommet fra Tyskland til landsbyen. Hendes familie har arrangeret, at hun skal giftes, men Aya drømmer om et andet liv. Ahmet bliver hurtigt draget af Aya og den frihed, hun repræsenterer. 

En nat følger Ahmet lyden af musik dybt ind i skoven og opdager en ravefest med elektronisk musik og dans. Men festen udvikler sig kaotisk, da hans får pludselig løber gennem menneskemængden, mens de festende filmer det hele på deres mobiltelefoner. Da et af fårene forsvinder, bliver faren rasende og tvinger Ahmet til at sove udenfor, indtil fåret er fundet. 

Samtidig forsøger Aya at gøre oprør mod det arrangerede ægteskab. Hun får Ahmet til at hjælpe sig med at øve en TikTok-dans, som hun opfører til landsbyens festival i håb om at slippe fri af familiens planer. Men hendes far holder fast i, at brylluppet skal gennemføres. For at hjælpe Aya med at flygte spiller Ahmet høj musik fra den lokale moské for at distrahere landsbyen og hendes familie. Mens alle forsøger at stoppe ham, flygter Aya fra landsbyen.

Efterfølgende vender landsbyen sig mod Ahmet. Først da hans far og Naim kommer ham til undsætning, sker der et vendepunkt i familien. Filmen slutter med en forsigtig forsoning mellem Ahmet, Naim og deres far. Naim begynder igen at tale, og familien finder langsomt tilbage til hinanden – blandt andet gennem musikken, som igen får plads i deres liv.

Foto: 'DJ Ahmet' (2026) Angel Films

Splittelse mellem forskellige kulturer 

De fleste mennesker kender følelsen af at være splittet mellem forskellige sider af sig selv. Fx mellem familiens forventninger og egne ønsker – og at være i tvivl om, hvad der er vigtigst. I en globaliseret verden er det samtidig blevet mere almindeligt, at mennesker lever mellem flere kulturer. Fx kan man have forældre fra forskellige kulturelle baggrunde, og via medier og sociale platforme bliver man konstant eksponeret for en anden livsverden end den, man selv er en del af.

Under Temaer skal eleverne arbejde med, hvordan hovedpersonen Ahmet oplever en splittelse mellem sine egne drømme og de traditionelle skikke og forventninger, der er i landsbyen og familien. Denne splittelse fungerer som en central drivkraft for filmens konflikter – både de indre og de ydre. Eleverne skal lave en planche, hvor de i grupper arbejder med: de traditionelle skikke og forpligtelser, Ahmet er vokset op med og det moderne ungdomsliv, han bliver fascineret af. 

De skal identificere splittelsen i filmen og inddrage konkrete scener samt karakterernes roller i disse situationer. Derudover skal eleverne reflektere over, hvordan splittelse også kan opstå i deres eget liv, og hvorfor det er vigtigt at forstå, hvordan mennesker kan være påvirket af at stå mellem forskellige forventninger og verdener.

Foto: 'DJ Ahmet' (2026) Angel Films

Sociale medier

Sociale medier er i dag en integreret del af mange menneskers liv. De gør det muligt at følge med i, hvad der sker på tværs af verden, også fra de mest afsides områder. Samtidig fungerer sociale medier som et sted, hvor man kan udtrykke sig selv, fx gennem videoer, billeder og dans på TikTok eller Instagram.

Sociale medier kan derfor give indblik i liv, man ikke selv lever, og kan skabe ønsker og forestillinger om andre måder at leve på. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at sociale medier ikke viser hele virkeligheden. Indhold er ofte udvalgt, iscenesat og påvirket af algoritmer, hvilket betyder, at brugerne ikke selv har fuld kontrol over, hvad de ser.

I ‘DJ Ahmet’ er sociale medier tæt knyttet til filmens centrale konflikt mellem det traditionelle landsbyliv og det moderne ungdomsliv, som især Ahmet og Aya bevæger sig imellem. Under Temaer skal eleverne arbejde med, hvordan sociale medier indgår i unges liv og lave en fiktiv social medie-profil (TikTok eller Instagram) for én af filmens karakterer. Her skal eleverne arbejde med hvem afsenderen er, hvordan identitet fremstilles online, og hvilken rolle sociale medier spiller for Ahmet og Aya i filmen.

Foto: 'DJ Ahmet' (2026) Angel Films

Filmiske virkemidler: Musik 

Musik spiller en vigtig rolle i ‘DJ Ahmet’. Den fungerer både som stemningsskaber, der formidler karakterernes emotionelle verden, og som et tematisk greb, der peger på filmens konflikter. I filmen bruges der eksempelvis traditionel folkemusik som underlægningsmusik i scener, hvor vi ser de smukke landskaber, Ahmet som fårehyrde og hans møde med landsbyens beboere. Denne musik understøtter det traditionelle og det nære fællesskab i landsbyen. I kontrast til dette står den elektroniske musik, som Ahmet selv lytter til. Den repræsenterer hans drømme om frihed, ungdom og en anden livsform – noget, der ikke accepteres af landsbyens autoriteter eller hans far. Det er også gennem musik og dans, at Aya udtrykker sit oprør mod det arrangerede ægteskab, og gennem musikken at Ahmet hjælper hende med at flygte. På den måde fungerer musik både som Ahmets hjælper, modstand og mål.

Eleverne skal først læse og arbejde med, hvordan musik er et filmisk virkemiddel. Herefter skal de analysere to udvalgte scener og undersøge hvilken rolle musikken har. Særligt skal eleverne reflektere over, hvordan musik kan fungere som en form for oprør i filmen, og hvordan dette kommer til udtryk i både handling og karakterernes valg. Som afsluttende opgave skal eleverne selv lave en kortfilm med fokus på musik og lyd.

Filmiske virkemidler: Slowmotion

I ‘DJ Ahmet’ bruges der ofte slowmotion (tidsforlængelse), som gør, at vi oplever en scene eller et klip i et langsommere tempo end normalt. Virkemidlet bruges ofte sammen med musik og fremhæver karakterernes indre følelsesliv og giver ekstra fokus på vigtige øjeblikke, fx når Ahmet ser Aya for første gang. Her bruges slowmotion og en subjektiv synsvinkel, som tydeliggør Ahmets fascination og forelskelse. Da perspektivet skifter væk fra Ahmet ophører brugen af slowmotion, hvilket understreger, at vi bevæger os fra hans indre oplevelse til den ydre virkelighed. Slowmotion bruges også i filmens dansescener. Her skaber tidsforlængelse en drømmende og næsten fortryllende stemning, som understreger Ahmets glæde og hans stærke forbindelse til musikken.

Eleverne skal i to forskellige scener identificere, hvordan slowmotion skaber stemning og hvordan det relaterer sig til filmens temaer. Eleverne opnår forståelse for, hvordan slowmotion anvendes til at understrege følelser og formidle karakterernes indre oplevelser i samspil med filmens æstetik og dramaturgi.

Foto: 'DJ Ahmet' (2026) Angel Films

Dramaturgi: Indre og ydre konflikt

Konflikterne i filmen er drivkraften bag handlingens udvikling. Det er gennem konflikter, at fortællingen bevæger sig fremad, og karaktererne udvikler sig. De indre konflikter knytter sig til Ahmets følelsesliv og personlige valg, fx hans forelskelse i Aya, ønsket om at blive DJ samt ansvaret for lillebroren Naim. De ydre konflikter opstår i mødet med omgivelserne og samfundet, fx farens krav og forventninger, Ayas arrangerede ægteskab, begrænset adgang til omverdenen (fx internet), konflikten med faren samt tabet af moren, som præger familiens dynamik.

Eleverne skal arbejde med filmens dramaturgi ved at identificere og adskille Ahmets indre og ydre konflikter og diskutere filmens slutning med fokus på, hvorvidt konflikterne bliver løst og hvordan dette påvirker forståelsen af filmens budskab. 

Genre: Coming of age

‘DJ Ahmet’ er en coming of age-film, hvilket betyder, at filmen handler om en ung person, der er i gang med at bevæge sig fra barn til voksen og finde sin egen identitet i verden. I filmen følger vi Ahmet, som befinder sig midt i denne overgang. Han er splittet mellem familiens traditionelle forventninger og sit eget ønske om frihed og musik. Aya og lillebror Naim er vigtige relationer i denne udvikling, da de på hver deres måde udfordrer og spejler Ahmets valg og drømme.

Eleverne skal arbejde med genren ved at tegne en udviklingslinje, hvor de placerer de vigtigste vendepunkter og scener, der er med til at forme Ahmets udvikling gennem filmen. Derudover skal eleverne lave en produktionsøvelse, hvor de I grupper filmer en kort scene, der kendetegner en klassisk ungdomsfilm. I denne opgave indgår filmtekniske benspænd, som eleverne skal arbejde bevidst med i deres produktion.

Kulturforståelse og globale perspektiver (FN’s verdensmål)

Filmen kan kobles til arbejdet med kulturmøder, identitet og globalisering bl.a. FN’s verdensmål:

• Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse (adgang til uddannelse og muligheder for unge)
• Verdensmål 10: Mindre ulighed (kulturelle og sociale forskelle i levevilkår)
• Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner (normer, autoritet og kontrol i samfund)

Eleverne kan fx identificere forskellige verdensmål og diskutere, hvordan filmen viser globale problemstillinger om unge, frihed og tradition.

Filmen giver mulighed for at arbejde med religion og tradition som en vigtig del af landsbysamfundets normer, værdier og fællesskaber.

Eleverne kan undersøge:

• Hvilken rolle religion spiller i landsbyen
• Hvilke traditioner og skikke der er vigtige for fællesskabet
• Hvordan traditioner påvirker unges handlemuligheder og valg
• Hvordan religiøse og kulturelle normer både kan skabe fællesskab og sætte begrænsninger

Der kan desuden perspektiveres til, hvordan religion og tradition fungerer i andre kulturer samt i elevernes egen hverdag og samfund.

Foto: 'DJ Ahmet' (2026) Angel Films

Musik (tværfagligt)

‘DJ Ahmet’ er særligt oplagt at arbejde med i musikundervisningen, da musik spiller en central rolle i filmens fortælling og tematik. Musik fungerer ikke kun som stemning, men som et vigtigt udtryk for identitet, konflikt og fællesskab.

I filmen repræsenterer traditionel musik landsbyens normer, fællesskab og autoritet, mens elektronisk musik forbindes med ungdom og frihed. Musikken bliver dermed et tydeligt symbol på spændingen mellem tradition og modernitet.

Samtidig bruges musik og dans som en form for udtryk og modstand, hvor især Ahmet og Aya bruger musik til at markere deres egne ønsker og udfordre de sociale rammer.

Arbejde i musikundervisningen

I musik kan eleverne arbejde med:

• Musik som identitet (hvad fortæller musik om mennesker og kultur?)
• Forskellen på traditionel og elektronisk musik
• Musik som stemningsskaber i film
• Musik som kommunikation og protest

Aktivitetsforslag

Eleverne kan fx:

• Analysere udvalgte musikscener fra filmen
• Arbejde med, hvordan forskellige musikgenrer ændrer en films stemning
• Lave egne lydspor til en kort filmscene 
• Diskutere, hvordan musik kan fungere som en form for oprør