FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Tempo og rytme

Klippetempoet bruges til to ting: Til at drive fortællingen fremad, og til at vise, hvordan filmens karakterer har det.

Filmens klippetempo har en fysisk virkning på publikum: Et højt tempo med mange små klip giver en oplevelse af fart, mens et lavt tempo skaber ro og øjet opfanger små detaljer i billederne. Men publikum bliver også nemt forvirret af for højt tempo, og omvendt kommer man hurtigt til at kede sig af et lavt tempo, hvis der ikke er brug for at dvæle.

grundskolen

I filmen "Højdeskræk" (Jacob Tschernia, DK, 2005) afspejles hovedpersonens tilstand i klipningens tempo.

Tempo og fortælling

Det mest almindelige er, at tempoet i klipningen følger tempoet i handlingen. Jo mere kritisk en situation er, jo højere er tempoet. F.eks. er klippetempoet i en scene med en venskabelig samtale lavere end i en scene med et voldsomt skænderi.

Actionfilm er den genre, der generelt har det højeste klippetempo. Her er der godt med fart på, og i mange scener vil det nærmest være umuligt, at registrere alle klip med øjet. Efter en hurtig actionscene vil der typisk komme en rolig scene med et langt lavere klippetempo. Kroppen skal falde til ro igen, og publikum skal have tid til at fordøje, det de har set.

I adventure film er der ofte lange scener med et lavt klippetempo eller helt uden klip, når vi ser et naturskønt eller fremmed område. Det giver publikum tid til at forstå, hvilket miljø filmen foregår i så man kan leve sig ind i handlingen.

I dramagenren er klippetempoet også gerne lavt. Her skal der være tid til, at publikum dvæler ved små situationer og forstår karakterernes personlighed.

Tempo og karakterer

Når tempoet er lavt, får publikum tid til at studere skuespillernes kropssprog og mimik. Det bliver nemmere at forstå, hvorfor personerne gør som de gør. Karaktererne bliver troværdige, og så bliver historien stærkere, fordi publikum nærmest glemmer, at det er en film. Det kræver selvfølgelig, at skuespillerne er rigtig dygtige til at leve sig ind i rollen og vise med hele kroppen, hvordan den karakter, de spiller, tænker og føler.

Man kan også bruge tempoet til at vise noget subjektivt – det vil sige, at tempoet i klipningen viser, hvordan en persons tanker er. Det kan feks. være en person der er nervøs, vred, glad eller følelseskold.

Et eksempel er fra filmen "Højdeskræk", hvor hovedpersonen skal springe ud fra en høj vippe. Han går i baglås, bliver nervøs og tænker tilbage på en ubehagelig episode i sin barndom. Hans sindstilstand afspejles i tempoet, hvor slow motion billeder understreger den psykiske barriere han slås med. Tempoet stiger i takt med hans nervøsitet frem mod klimaks, hvor han springer og tempoet ryger helt ned igen – som et billede på at han genfinder roen.

Rytme

Filmens rytme hænger nært sammen med tempoet. Man kan tale om, at man laver en rytme gennem klipningen, eller man kan tale om, at man klipper billederne efter en rytme i lydsiden.

Når man laver en rytme med klipningen, opstår der et mønster, og på den måde kan rytmen skabe logik og sammenhæng i klipningen. Hvis man klipper rytmisk i længere sekvenser, vil klippene på et tidspunkt blive forudsigelige. På den måde kan rytme være med til at gøre klipningen synlig; hvis publikum oplever rytmen, vil de forvente, at der kommer et klip, og så vil de sandsynligvis blive mere opmærksomme på billederne, der kommer lige før og efter klippet.

Hvis man klipper rytmisk efter lydsiden, kan man få lyd og billede til at smelte sammen. Musikvideoer er nok det mest oplagte eksempel på, hvordan man klipper efter lyd, da klippene tit følger rytmen i musikken. Her konstrueres billederne for at understøtte musikken og ikke omvendt – som det oftest er tilfældet i fiktionsfilmen. Men mange klippere bruger også filmens underlægningsmusik eller andre lyde fra filmen til at klippe efter. F.eks. kan man klippe efter hjerterytmen på en angst person, og derved forstærke følelsen af panik, fordi handlingen så smelter sammen med denne dominerende lyd.

Kontakt

Kari Eggert Rysgaard
tlf: 33743669

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Send en mail vedr. Film-X

 

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle