Fokus på dokumentar – Elevopgaver udskoling elev

Hjem
  • Introduktion
  • Nanook – kuldens søn
  • Invisible
  • Slaver
  • Vesterbro
  • Med døden til følge
  • Burma VJ – Reporter i et lukket land
  • Min Avatar og mig

Introduktion

Nu skal I arbejde med dokumentarfilm!

I skal se klip fra 7 forskellige film. Klippene varer 1-7 minutter. Filmen 'Slaver' skal I se i sin fulde længde, den varer 15 minutter.

Sådan gør I:

  1. I finder de 7 filmklip og tekster i menuen til venstre.
  2. Læs først teksten om filmen og det klip, I skal se.
  3. Klik på linket og se filmklippet.
  4. Løs opgaverne – brug elevarket 'Dokumentarfilmens fem grundformer' (klik på linket til venstre på siden).

---

Start nu med at klikke på den første film 'Nanook – kuldens søn' i menuen.

Nanook – kuldens søn

Nanook – kuldens søn

  • Dansk tekst, Stumfilm, Sort/hvid
  • Dokumentar, 1922, 79 min.
  • Af Robert J. Flaherty

Filmen er lavet for ca. 100 år siden, i 1922, da jeres oldeforældre var børn. Den handler om fangeren, Nanook, og hans familie. Filmens instruktør boede sammen med familien over en længere periode for at følge Nanooks liv og overlevelse i Nordcanadas kulde. I 1922 var der ingen tale og lyd på filmen, men i 1976 lagde man musik på. Dengang kostede filmfremkaldelse mange penge, da der var rigtigt sølv i filmrullerne. I dag optager man typisk dokumentarfilm digitalt, hvilket er langt billigere.

--------------------------------------------------------------------------------

Klip fra 'Nanook – kuldens søn': Om Nordcanada

Ankomst i kano. Filmklippet viser blandt andet Nanook og hans families ankomst til en bred med deres kajak. Det er filmens første præsentation af hovedpersonen Nanook og hans familie.

Opgaver

  1. Beskriv, hvad vi ser i filmens start.
  2. Hvilken grundform har denne dokumentarfilm? Begrund ud fra klippet.
  3. Beskriv, hvor kameraet står, når det filmer Nanook og hans kajak, som familien kravler ud af. Hvad tror I, instruktøren Robert og hovedpersonen Nanook har aftalt, inden filmoptagelsen går i gang, så instruktøren kan få de billeder med hjem, han ønsker? Er det tilfældigt, hvad han filmer, tror I?

Invisible

Invisible

  • Uden tale, i farver, sort/hvid
  • Dokumentar, 2004, 11 min.
  • Af Kassandra Wellendorf

Denne film har ikke én hovedperson, men skildrer en masse forskellige personer. Instruktøren har sat sig for at undersøge vores måde at opføre os på, når vi venter ved et offentligt busstoppested. Ingen taler med hinanden direkte, men alle påvirker hinandens adfærd og kropssprog.

--------------------------------------------------------------------------------

Klip 1 fra 'Invisible': Fremmede mennesker gør ens bevægelser

Opgaver

  1. Hvilke grundformer tilhører filmen? (Der er flere end én grundform). Begrund ud fra klippet.
  2. Hvilke ens bevægelser gør menneskerne i klippet?
  3. Beskriv hvilke lyde, vi hører. (Gense og -hør klippet nogle gange).
  4. Beskriv så, hvordan billede og lyd hænger sammen for at understrege, hvad der sker i klippet.

--------------------------------------------------------------------------------

Klip 2 fra 'Invisible': Lydens og musikkens påvirkning af billede og oplevelse

I dette klip oplever vi, hvordan instruktøren skaber stemning og fornemmelse af byliv gennem udvalgte billeder, der er ordnet og klippet på en særlig måde. Musik og lyd understøtter billederne og vores oplevelse af filmen.

Opgaver

  1. Beskriv, hvad vi ser klip for klip.
  2. Hvad er ens for de fleste af optagelserne af mennesker?
  3. Hvorfor ser vi nogle af billederne i fast motion (altså hurtigere end de ville være blevet opfattet i virkelighedens verden – modsat slow motion)? Hvilken stemning skaber det?
  4. Beskriv, hvilken stemning musikken og lyden af regn sætter os i, når vi ser på billederne.
  5. Hvilke elementer fra de forskellige grundformer kan I se i filmklippet? Beskriv dem.

Slaver

Slaver

  • Danske undertekster. Engelsk, arabisk, svensk tale.
  • Animeret dokumentar, 2008, 15 min.
  • Af David Aronowisch og Hanna Heilborn.

Dette er en animeret dokumentarfilm på 15 minutter, som I bør se fra start til slut. Filmen 'Slaver' er baseret på et interview med pigen Abouk på 9 år og drengen Machiek på 15 år, som blot er to ud af tusindvis af børn, som har været ofre for slaveri under borgerkrigen i det sydlige Sudan. Da filmen bliver til, opholder de sig i Sverige. Abouk og Machiek fortæller om mordet på deres forældre, deres bortførelse af militsen (som betyder oprørsstyrker eller militære samarbejdshære). De fortæller om deres liv som slaver, om deres befrielse og om deres drømme for fremtiden. Stemmerne i filmen tilhører de to (virkelige) børn – optaget ved et interview i Stockholm i 2003. Den udtryksfulde, grafiske og animerede billedside giver publikum mulighed for at kunne rumme børnenes rædselsvækkende historier og oplevelser.

--------------------------------------------------------------------------------

Klip fra 'Slaver': Filmens start og eksempler på flere typer af animerede billeder

Klik her og se først hele filmen

Gense derefter dette klip – se det gerne flere gange og gå i dybden med dets virkemidler.

Opgaver

  1. Hvilket indtryk gør hele filmen på jer?
  2. Hvilken grundform benytter filmen? Begrund ud fra klippet og baggrunden for historien.
  3. Hvilken anden grundform kunne man eventuelt benytte? Og hvad ville det kræve af instruktøren? Er det overhovedet realistisk at beskrive børnenes historier på andre måder?
  4. Hvilke typer animerede billeder præsenteres vi for i filmklippet? Gruppér dem i typer, og giv typerne et navn.
  5. Hvorfor er der forskel på de animerede billeder i starten?
  6. Hvad er instruktørernes ønske med filmen, og hvilken målgruppe vil den gerne nå ud til? Lykkes det, mener I?

Vesterbro

Vesterbro

  • Dansk, Engelsk, Spansk.
  • Dokumentar, 2007, 58 min.
  • Af Michael Noer.

Instruktøren Michael Noer har i denne film givet et digitalt videokamera til sine 20-årige naboer på Vesterbro med en kort besked om at filme, hvad de måtte opleve af dramatiske begivenheder i deres hverdag. Videokameraet fungerer som deres trofaste ledsager gennem deres parforholds op- og nedture. Julie og Martin er impulsive, vilde og konstant på jagt efter oplevelser, men da de pludselig også oplever en større alvor i deres liv, begynder Michael Noer selv at optage dem og skabe filmen om deres samliv på Vesterbro.

Om princippet "Show, don’t tell"
Når instruktøren fortæller med sin film, gør han/hun det først og fremmest i billeder. Man har inden for journalistik og i filmbranchen et udtryk og princip, som hedder ”Show, don’t tell”. Oversat til dansk betyder det: Vis det, sig det ikke! – Altså: Fortæl i billeder, ikke (kun) med ord (voiceover, replikker, tekster, osv.). Vi oplever films billeder på en meget stærk måde, især når der er en hovedperson, som vi følger og identificerer os med. Flere og flere danske instruktører foretrækker at benytte grundformer, som lader hovedpersonerne opføre sig, som "de plejer", i hverdagssituationer foran kameraet. Når der bliver sat lyd (musik og effekter) til, virker billedoplevelsen endnu stærkere. Vi glemmer os selv og bliver til en vis grad forført af filmen.

--------------------------------------------------------------------------------

Tre klip fra 'Vesterbro'

Filmens start:

Filmens konflikt:

Filmens slutning:

Opgaver

  1. Hvilken grundform/hvilke grundformer benytter filmen sig af? Begrund ud fra klippene.
  2. Hvad handler filmen egentlig om, mener I?
  3. Instruktøren benytter sig af berettermodellen. Gør rede for hvordan ud fra de tre filmklip.
  4. På hvilke forskellige måder benytter filmen sig af princippet "Show, don’t tell"? Begrund ud fra klippene.
  5. Hvem henvender filmen sig mest til, synes I? Begrund ud fra klippene.

Med døden til følge

Med døden til følge

  • Dansk Dokumentar, 2010, 58 min.
  • Af Eva Mulvad.

For første gang i Danmarkshistorien har det danske retsvæsen givet lov til, at en instruktør filmer en hel retssag. Dokumentarfilmen 'Med døden til følge' er resultatet af optagelserne. Instruktøren Eva Mulvad tager os i denne film bag om de sensationelle overskrifter i aviser og på TV om den svære sag. Én sag ud af mange komplekse sager, som dommere og domsmænd rundt om i landet dagligt håndterer på danskernes vegne. Den konkrete sag handler om en mand, der slår sin bedste ven ihjel med et samuraisværd. Retssagen undersøger, om det var et uheld eller en bevidst handling, da hovedpersonen Ronny førte sværdet mod sin ven. Der står meget på spil for den tiltalte, som på selve 1-årsdagen for den tragiske nat, hvor hans bedste ven døde, nu skal forsøge at forklare sig igennem en retssag, hvor han står til flere års fængsel og samtidig er dybt berørt af situationen.

--------------------------------------------------------------------------------

Klip fra 'Med døden til følge': Filmens start

Opgaver

  1. Hvilken grundform/hvilke grundformer bruger instruktøren i denne film? Begrund ud fra klippet.
  2. Hvad er formålet med filmen ifølge interviewet?
  3. Passer valget af grundform til budskabet, mener I? Begrund.
  4. Hvilket indtryk får I af Ronny første gang, I ser ham?
  5. Hvilket indtryk ønsker instruktøren, at vi skal få af Ronny, forsvareren og anklageren, tror I? Begrund ud fra filmklippets præsentation af de enkelte.

Burma VJ – Reporter i et lukket land

Burma VJ – Reporter i et lukket land

  • Danske undertekster, Engelsk.
  • Dokumentar, 2009, 1t 26 min.
  • Af Anders H. Østergaard.

Filmen 'Burma VJ – Reporter i et lukket land' handler om de såkaldte VJ’s (VideoJournalister) i det lukkede, diktatoriske Burma. Siden 2010 har landet dog skiftet navn og hedder officielt ikke længere Burma, men Myanmar. Myanmar ledes af en militær magt. Landet ligger nordvest for Thailand. Filmen følger 27-årige Joshua, som er en selvbestaltet videojournalist i Burma. Han er en del af et større undergrundsnetværk af folk, som sætter livet på spil i deres bestræbelser på hemmeligt at dokumentere militærjuntaens menneskerettighedskrænkelser. I stor frygt for at blive opdaget. Optagelserne smugles ud af Burma til verdenspressen, og filmen giver et unikt indblik i et ellers tillukket regime, som ingen udenlandske journalister må rejse til. Filmen er bygget op omkring den store folke- og munkeopstand, der brød løs i september 2007. Den internationale presse var forment adgang til landet, men ved hjælp af VJ’enes optagelser kom billeder fra opstandelsen alligevel ud. Filmen var nomineret til en Oscar i 2010, og den har vundet mange priser – bl.a. Den Internationale Menneskerettighedspris i 2009.

Gå på nettet og læs om Burma/Myanmar samt om den folkevalgte Aung San Suu Kyi, så I forstår baggrunden for de to filmklip.

--------------------------------------------------------------------------------

Klip fra 'Burma VJ – Reporter i et lukket land'

Klip 1: Hvordan Joshua, filmens reporter og VJ, samt selve opstanden startede. 

Klip 2: Filmens afslutning. Joshuas hovedkvarter bliver afsløret.

Opgaver

  1. Hvilken grundform/hvilke grundformer er filmen skabt ud fra? Begrund ud fra klippene.
  2. Hvilken anden grundform kunne man lave film med samme type budskab og historie ud fra? Sammenlign med de andre dokumentarfilm, som I har set klip fra.
  3. Hvorfor har filmen mon vundet så mange priser?

Min Avatar og mig

Min Avatar og mig

  • Dansk dokumentar, 2010, 1 t og 31 min.
  • Af Bente Milton og Mikkel Stolt.

Den lidt uheldige filminstruktør Mikkel Stolt beslutter sig for at prøve lykken i den virtuelle verden, Second Life. Her møder han den smukke avatar Helena, som giver ham en "make over" og hjælper ham i gang med en strålende karriere som instruktøren Mike Proud (Proud betyder stolt på engelsk!). I takt med succesen i Second Life kører hans virkelige liv helt af sporet, kæresten smider ham ud, og han ender med at miste alt. Hans grådighed får også Helena til at droppe forbindelsen med ham, og den virkelige Mikkel sætter nu alt ind på at finde den virkelige Helena. En rejse, som sætter ham i kontakt med blandt andet lysvæsener og videnskabsmanden Danny Hillis, og som til sidst får ham til at indse, hvad der virkelig betyder noget.

Om Second Life

Bemærk den underfundige titel, som betyder "Andet Liv". I Second Life kan man deltage gratis, hvis man vil, og blive "resident" (indbygger) ved at vælge sig en avatar. De fleste avatars ser rigtigt godt og unge ud. Man bestemmer selv sin avatars udseende, og avataren er ens stedfortræder, som både kan gå, flyve og bevæge sig i spring gennem tid og rum. Der er snart sagt ikke det, man ikke kan i Second Life. Man kan besøge spændende steder, gå til koncerter, flyve i luftballon, iklæde sig det lækreste tøj eller chatte med de andre residenter. Second life er gratis. Men man kan også bruge rigtige penge i Second Life og fx købe sig et sted at bo, noget land eller tøj for en pengefod, som kaldes Linden Dollars. Den kan omveksles til rigtige danske kroner og øre igen. Inddragelsen af Second life og hovedpersonens avatar i filmen 'Mig og min Avatar' betyder, at begreber, som "privat" og "personlig" samt "show, don’t tell", får helt ny betydning.

--------------------------------------------------------------------------------

Klip fra 'Min Avatar og mig'

Vi møder instruktør og hovedperson Mikkel Stolt, hans kæreste, ser det sted han bor, og hans mange problemer med at skaffe penge til sine film. Projekter, som han hele tiden får afslag på. I de sidste minutter af klippet veksler vi konstant mellem at være i den (iscenesatte) virkelige verden og i den virtuelle Second Life-verden.

Opgaver

  1. Begrund ud fra klippet, hvilken grundform filmen bruger.
  2. Begrund også, hvorfor det er en dokumentarfilm og ikke en fiktiv spillefilm.
  3. Med inspiration fra 'Min avatar og mig' samt Second Life-universet, skal I definere en ny grundform. Vi kan kalde den for grundform nr. 6. Denne grundform skal hjælpe med at skabe fremtidens nye typer dokumentarfilm, der blandt andet aktivt udspiller sig i virtuelle verdener som Second Life og fx inddrager avatars og sociale chat-medier.
  4. Hvilke betingelser skal sådan en dokumentarfilm opfylde for at være nyskabende?
  5. Oprids 5 punkter, som denne nye grundform nr. 6 skal indeholde.
  6. Giv den nye grundform et passende navn.