Girl

Girl

– et undervisningsmateriale

Fag og temaer

'Girl' er en oplagt film at bruge i dansk og/eller samfundsfag. Den omhandler især identitetsproblematikker, som afspejler sig i Laras kamp for at blive en pige. I dansk er det oplagt at bruge filmen i forbindelse med et identitetsemne, et tema om køn eller et ungdomstema. I samfundsfag kan man fx bruge filmen, når man arbejder med socialisering og identitetsdannelse. 

Girl
Foto: Filmbazar

Elevopgaverne til 'Girl' koncentrerer sig om personkarakteristik og miljøkarakteristik i forhold til Laras konflikt. Man kan se filmens identitetstema ud fra forskellige undertemaer:

Transkønnethed

Der er kommet et øget fokus på LGBTQ-forhold både på det samfundsmæssige og det kulturelle plan. Derfor findes der også flere film, der omhandler LGBTQ-forhold (som dækker over mange forskellige grupperinger). Blandt andet film om homoseksuelle og transseksuelle. Nogle af de kendteste film i forhold til transkønstemaet er 'Den danske pige' (2015), 'Boys Don’t Cry' (1999), 'Transamerica' (2005) og de danske 'En helt almindelig familie' (2020) og 'En soap' (2006). Vis gerne filmtrailers til disse film, fx som forforståelse til emnet eller som perspektiveringsopgave, efter man har set 'Girl'.

I 'Girl' ses transkønnethed som tema mange steder i filmen. Det bliver især berørt ved samtalerne hos lægen, men det er også en del af konfliktbilledet. For eksempel da en lærer beder Lara lukke øjnene og herefter spørger hendes klasse, om de har problemer med, at hun klæder om blandt pigerne. Og senere da hun er til fest og bliver bedt om at vise sit biologiske køn. Begge steder kan man stoppe filmen og tale om konflikten i disse situationer. 

Kroppen som tema

Kroppen har selvsagt stor betydning i en film, der handler om en ung, transkønnet person. Men kroppen spiller også en vigtig rolle i ethvert andet ungt menneskes liv, da man her er inde i en transformationsperiode – både følelses- og kropsmæssigt. Mange spejler sig i idealbilleder, som kan være svære at leve op til, og for nogle kan det føre til selvskadende adfærd. I 'Girl' kæmper Lara ikke direkte med idealbilleder, men med sin selvforståelse som pige/kvinde. Kroppen spiller dog næsten altid ind i opfattelsen af os selv, især når vi er unge. Så de fleste elever vil kunne sætte sig ind i filmens kropstematik. 

Filmen fokuserer meget på Laras forhold til sin krop. Der er mange spejl- og vinduesscener, hvor Lara ser på sig selv – hvor hun nærmest prøver at fange eller befri sit eget selvbillede. I den næstsidste scene i filmen 
ser Lara sig selv i hospitalsvinduet. Billedet er sløret og forvrænget. Det lægger op til en fælles fortolkning i klassen: Er det på grund af Laras fysiske ændring, at spejlbilledet nu også ændrer sig?

Girl  SE FILMKLIP 

Coming of age

Der findes et utal af tekster, også multimodale, der drejer sig om at være teenager og coming of age. Lara er et ungt menneske, der ud over sin kamp for at skifte køn også har flere teenageproblemer at slås med. For eksempel kærlighed, præstationsangst, forhold til familien (selvom hun har en meget forstående far og familie), sociale relationer i skolen, at føle sig fremmed og udenfor osv. Lad eleverne belyse filmen ud fra teenagermotivet, fx ved at de noterer genkendelige problematikker. Saml op i en fælles klassediskussion.

Når man skal arbejde med 'Girl', kan man med fordel dele klassen op i forskellige grupper, der arbejder med de tre motiver og underbyggende scener i filmen. Her kan man også bede dem om at analysere disse scener ud fra de filmiske virkemidler for at se, om de underbygger elevernes pointer. 

Man kan eventuelt supplere arbejdet med filmen med tekster, billeder, sangtekster og andre film, der omhandler kroppen og dens betydning for vores identitet.

Perspektivering: Som beskrevet i 'Om filmen' er 'Girl' kontroversiel af flere årsager. Man kan lave et filmhistorisk oplæg om kontroversielle film og derved belyse, hvordan film har spillet – og stadigvæk spiller – en rolle i forhold til kultur- og samfundshistorien. Kom fx ind på følgende film: 'The Birth of a Nation' (1915), 'A Clockwork Orange' (1971), 'The Passion of the Christ' (2004) og 'The Interview' (2014).

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle