Gode og dårlige kammerater

Gode og dårlige kammerater

- et temamateriale om venskab og mobning

Gode og dårlige kammerater

Af Helle Høiby

Denne filmpakke med titlen "Gode og dårlige kammerater" indeholder seks film, der alle belyser kammeratskabets betydning for børns og unges trivsel og udvikling.

Netop i dag, hvor vi lever i et individualiseret samfund, hvor børnenes verden er opsplittet og omskifteligheden er meget stor, bliver skoleklassens sociale liv af stor betydning for børnenes udvikling. Det er en enestående chance i vores uddannelsessystem, at vi som klasselærere ofte har den samme klasse med stort set de samme børn over en årrække. Det kan vi som lærere udnytte til at lære børnene værdien af at høre til i klassens fællesskab.

Børns indbyrdes forhold betyder uendeligt meget for deres udvikling og trivsel. Hvis børnene i mange år har haft det godt sammen i fællesskabet i klassen, vil det få betydning for deres selvværd, og de vil få en bedre fremtid. Derfor er vi som lærere nødt til at arbejde helt bevidst med at hjælpe dem med at gøre klassens sociale liv så godt, at alle i klassen trives og er glade for at gå i skole. Trygge og glade børn indlærer også meget bedre.

Arbejdet med klassens sociale liv er en permanent opgave gennem hele skoleforløbet, selv når der ingen problemer er! Denne opfordring til at gøre arbejdet med det sociale miljø til en permanent opgave bygger på mange års erfaringer med skoleklasser, der tydeligt viser, at problemerne kan dukke op igen, hvis arbejdet ikke hele tiden bliver fulgt op af læreren.

I temapakkens seks film er der eksempler på det gode kammeratskab - med den samhørighed, forståelse og værdsættelse, der kan være med til at berige livet.

Men der er også eksempler på dårligt kammeratskab. Det kan starte som generende drillerier, der igen kan gå over i direkte mobning. En mobning der er meget skadelig for barnet og den unges udvikling - så skadelig at livet bliver en lidelse og måske ikke værd at leve.

Det karakteristiske ved mobning er, at det er gentagne gange over tid (ofte lang tid) at personen bliver udsat for negative handlinger. Enten psykisk med hån, øgenavne og generende drillerier, eller gennem fysisk vold, f.eks. slag, spark eller at blive holdt fast. Den, der bliver mobbet, er ikke i stand til at forsvare sig og er nærmest hjælpeløs i forhold til den/de, der mobber.

Myten om at "mobning går over af sig selv, bare man lader som ingenting" er meget udbredt, men den har intet hold i virkeligheden. Undersøgelser viser, at elever, der er ofre for mobning, befinder sig i en vanskelig situation over lang tid, ofte flere år, og deres muligheder for at komme ud af situationen er ikke stor, med mindre voksne udefra griber ind.

Fordelingen af de enkelte aktører i en typisk mobbesag vil være:

  • Ét til tre mobbeofre, gerne rangordnet. Er det foretrukne offer fraværende, går turen videre til anden prioritet. Derfor løser man ikke problemet med mobning i en klasse ved at offeret skifter skole - jo måske for offeret, men mobberen vil højst sandsynligt finde et nyt offer.
  • Én til tre mobbere, hvoraf den ene vil være den mest dominerende. Ofte kan lederen være den, der planlægger nye handlinger, og det kan så være de to andre, der udfører handlingerne.
  • Én til flere medløbere. Medløberne er passive mobbere. Antallet kan variere meget, også fra situation til situation, fra en enkelt til næsten hele klassen, men det mest almindelige er to-tre medløbere.
  • "Det tavse flertal". Der kan være tale om et mindretal, men det kan også være næsten hele klassen.

Mobning er skadelig for alle, der medvirker i mobningen. Både for den, der bliver mobbet, for dem der mobber, for medløberne, og for "det tavse flertal", dem der er vidne til mobningen. Og mobningen får konsekvenser for alle, der er involveret:

Den, der bliver udsat for mobning, får efterhånden nedbrudt sit selvværd. Hvis den mobbede hver dag får at vide, hvor uønsket, grim, dum og latterlig vedkommende er, ja så ender det med, at den mobbede efterhånden får det samme syn på sig selv.

Men mobning har også negative konsekvenser for mobberne. Undersøgelser foretaget af den norske professer Dan Olweus (se litteraturlisten i dette materiale) viser, at mobbere, der ikke bliver standset i deres mobning, har en fire gange så stor risiko som andre unge for at havne i kriminalitet. Intet barn skal have den rolle at mobbe andre. Vi voksne, hvad enten vi er lærere, pædagoger, psykologer eller med en anden uddannelse, skal gribe ind og lære dem, der mobber, andre og bedre måder at omgås klassekammerater på. De skal lære at holde op med at dominere, forfølge, håne og nedværdige andre.

Medløberne, der følger lige efter mobberen og gør som mobberen siger, får en usund rolle ved ikke selv at sige fra. Det vil derfor være en opgave at træne medløberne i større selvstændighed, så de kan lære at sige fra og tage ansvar, så også de kan lære at blive gode kammerater.

Det samme gør sig gældende for det tavse flertal, tilskuerne til mobning. Tilskuerne vil ofte tage afstand fra mobningen, men de siger ikke fra. De griber typisk ikke ind, da de er bange for, at det så kan være dem selv, der bliver mobbet. Det tavse flertal skal ligeledes have hjælp til at komme ud af den passive rolle, da de ved at turde sige fra vil kunne få stor betydning for at alle i klassen behandles ordentligt.

Endelig skal det slås fast, at mobning i en klasse gør, at børnene ikke lærer nok, for der vil ofte være en så utryg stemning, at børnene ikke tør være aktive i timen af angst for at blive gjort til grin.

Endelig har mobning også negative konsekvenser for læreren/pædagogen: børnene mister respekten for den voksne, der ikke griber ind og hjælper børnene med at få et godt kammeratskab. Læreren/pædagogen vil miste sin lederrolle og svigter dermed børnene, der overlades til jungleloven.

Vi skal som lærere og pædagoger huske, at vi er dirigenterne, der slår fællesskabets tone an og sørger for, at den er god for alle.

Helle Høiby arbejder professionelt med rådgivning om mobning. Hun er forfatter til bogen Ikke mere mobning - værktøjer for lærere og pædagoger (Kroghs Forlag, 2003). Hun er medarbejder i "Cykelkorpset" ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Albertslund kommune, lærer og autoriseret psykolog.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle