Heartstone

Heartstone

– et undervisningsmateriale

Fag og temaer

Den sidste sommer

”Heartstone” handler om den sidste sommer. Barndommens sidste sommer, før voksenlivets nye stier forsigtigt skal betrædes med uskyldstab som følgesvend. ’Den sidste sommer’ er et begreb, som er blevet synonym med det store og svære skridt fra barn til voksen. To danske romaner om venskaber i en overgangstid hedder simpelthen ”Den sidste sommer”. De er skrevet af henholdsvis Ken Jacobsen og Nicolai Østergaard i 1995. Temaet findes også i film som Morten Arnfreds og Henning Kristiansens ”Mig og Charly”, 1978, og Rasmus Heisterbergs ”I blodet”, 2016.

’Den sidste sommer’ er måske et særligt nordisk fænomen, der knytter sig til den på vore breddegrader så korte og lunefulde årstid. Sommeren er hos os skrøbelig, flygtig og fordufter så hurtigt som morgendug for solens første stråler.

Men synet på afskeden med barndommens landskab og uskylden er også universel og til alle årstider. Det findes for eksempel i George Lucas’ klassiker ”Sidste nat med kliken” fra 1974, Rob Reiners Stephen King-filmatisering ”Stand By Me” fra 1986 (med Ben E. Kings superhit på lydsiden) og i Lukas Moodyssons ”Fucking Åmål”, 1998.

I ”Heartstone” soler man sig i filmens start, mens sneen til sidst falder, da ingen vej fører tilbage til barndommens korte sommer. Det må Thor erkende, da han forgæves har forsøgt at standse tiden og den uafvendelige udvikling med henvendelsen til Christian: ’Hold op med at være mærkelig, så bliver alt godt igen!’

grundskolen
Foto: Reel Pictures

Arbejdet med ”Heartstone” kan tage sin begyndelse med en samtale i klassen. Tal om årstiderne, årets omskiftelighed som metafor for livets gang med særligt fokus på overgangen fra barn til voksen. Om ønsket om at få tiden til at stå stille eller ligefrem at skrue den tilbage og landskabet som kulisse for menneskets liv, udvikling og død.

Drenge, venskab og seksualitet

Thor og Christian er bedste venner. De tilbringer tiden sammen, og de holder sammen. Splejsen Thor ser lidt op til Christian, der er smuk som en gudernes yndling, og Thor er tiltrukket af Christians tilsyneladende suveræne karisma. Der er en tvetydig fysisk kontakt og en androgyn udstråling, som Thors kunstnerspire af en søster fanger i sine malerier. Drengene prøver også sammen at nærme sig veninderne Beth og Hanna, men det fører til næsten forudsigelige konflikter og splittelse: Pinagtigheden, da Thor tisser i sengen hjemme hos Beth og stikker af, og Christians ubehag i teltet med Hanna. For hvor Thor står over for en seksuel debut med bygdens flotteste pige, må Christian erkende sin homoseksualitet. Christians sårbarhed, der fornemmes i forholdet til machofaderen, fører til sammenbrud og selvmordsforsøg. Da Christian er mest ulykkelig og vil opsøge Thor, er denne ikke hjemme. Han er hos Beth. Man aner en flig af et svigt.

Med udgangspunkt i filmens scener med Thor og Christian kan man i klassen prøve at definere venskab og de to drenges forhold til hinanden. Man kan tale om venskaber i virkeligheden og i film, tegneserier og bøger og inddrage forskellige syn på gryende seksualitet og kønsretning samt dennes betydning for venskabet. Et klassisk, danskfagligt eksempel er Janus og Tore i Klaus Rifbjergs romandebut, ”Den kroniske uskyld” fra 1958, der blev filmatiseret af Edward Fleming i 1985. I Nils Malmros’ ”Kærestesorger” fra 2009 hedder de to rivaler Jonas og Toke.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle