Om filmen 

På mange måder er 'Kensukes kongerige' en atypisk film til børn, især fordi den tør dvæle ved svære følelser og melankolske stemninger. Filmen er baseret på en prisbelønnet roman fra 1999 og har blandt andet vundet prisen for Best Feature Film ved British Animation Awards og the Grand Prize ved New York International Children's Film Festival.

Filmen er en rolig og visuelt fortalt animationsfilm med få replikker. Den drejer sig om overlevelse, fællesskab og menneskets forhold til naturen og egner sig særligt godt til arbejde med filmsprog, fordi fortællingen i høj grad bæres af lyd, billeder, stemninger og kropssprog. 

Filmens credits

Titel: Kensukes kongerige
Originaltitel: Kensuke’s Kingdom
Produktionsland og -år: Storbritannien / Luxembourg / Frankrig, 2023
Instruktion: Neil Boyle og Kirk Hendry
Manuskript: Frank Cottrell-Boyce efter romanen af Michael Morpurgo
Længde: 84 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under 7 år 

Danske stemmer:
Michael: Silas Santin
Kensuke: Simon Sears
Michaels mor: Natalie Madueño

Forforståelse

Både 3.-4. klasse og 5.-6. klasse arbejder med forforståelse om:

• 2. verdenskrig
• Nagasaki
• Migration og tab
• Det at flytte eller miste sit hjem
• Overlevelse på en øde ø

Samtalerne er ikke tænkt som historiefaglige gennemgange, men som aktivering af elevernes egne tanker og erfaringer inden mødet med filmen. For de, der ikke kender til krigen, kan det være fint at fortælle det sagligt og undgå detaljerede beskrivelser af vold og ødelæggelse, men fortælle, at det var en exceptionel historisk hændelse i verdenshistorien.

Det er også vigtigt at understrege, at filmen ikke handler om krig og atombomber (!), men om, hvordan historiske begivenheder kan påvirke menneskers liv.

For mange elever vil emnet være nyt og abstrakt. Det anbefales derfor at holde introduktionen enkel og fokusere på:

• Tab
• Savn
• Hjem
• Flugt
• Det at miste sin familie

I begge materialer afsluttes forforståelsen med en øvelse, hvor eleverne forestiller sig, hvad de ville tage med til en øde ø. Øvelsen fungerer som indlevelse i Michaels situation og åbner for samtaler om behov, tryghed og overlevelse.
 

'Kensukes kongerige' handler om drengen Michael, der sejler jorden rundt med sine forældre og hunden Stella på familiens sejlbåd ”Peggy Sue”. Det var ikke forældrenes hensigt, at Stella skulle med, men Michael holder hende skjult og stjæler kiks til hende som hundemad. Hans hemmelighed volder ham konflikter og savn til livet derhjemme. Omsider afsløres hemmeligheden, og Stella får lov at blive. 

En nat bliver båden ramt af en voldsom storm. Michael falder over bord sammen med Stella og skyller op på en øde ø. Han har ingen overlevelsesfærdigheder og må prøve sig frem, mens han kæmper med ensomhed og frygt.

Efter noget tid opdager Michael, at han ikke er alene på øen. En ældre japansk mand ved navn Kensuke holder øje med ham på afstand og hjælper ham i hemmelighed ved blandt andet at efterlade mad og vand. Kensuke ønsker først ikke kontakt med Michael, men langsomt udvikler de et venskab, selvom de ikke taler samme sprog. Stella bliver også et vigtigt bindeled mellem dem.

Kensuke viser Michael, hvordan man lever i pagt med naturen og respekterer øens dyr, især chimpanserne og orangutangerne, som han beskytter. Vi får gennem Kensukes vandfarvetegninger hans baggrundshistorie fortalt: Kensuke er fra Nagasaki, og under 2. verdenskrig rejste han fra sin kone og søn for at gøre tjeneste i den japanske flåde. Men hans skib blev bombet, og han overlevede skibsforliset og strandede på øen. USA kastede en atombombe i Nagasaki, og alt blev tilintetgjort – også hans kone og søn.

Michael forstår i starten ikke Kensukes måde at leve på. Et sted forstyrrer han en ceremoni, hvor Kensuke skænker mad til chimpanserne. Da en stor chimpanse nærmer sig, truer Michael den med en kæp. Kensuke bliver vred og skuffet, fordi Michael bryder den tillid og balance, der findes mellem ham og dyrene. Michael føler sig skamfuld og står alene tilbage.

Senere i filmen bliver Kensuke alvorligt såret, da krybskytter kommer til øen for at fange chimpanserne og andre vilde dyr. Michael må nu selv beskytte både Kensuke og dyrene. Her begynder Michaels udvikling og nye forståelse for naturen for alvor. Han siger til den sårede og sengeliggende Kensuke: “Jeg forstår det nu, hvorfor du ikke ville have, nogen skulle finde dig. Du måtte blive her for at beskytte dem. De er din familie nu…”
Hvorefter han med koncentration og behersket nervøsitet gennemfører Kensukes ceremoni for chimpanserne. Kensuke hører Michaels sang, står op og går ned for at se, at Michael nu virkelig har forstået hans livssyn og forhold til naturen. Herefter tager Kensuke Michael med videre ud på øen, hvor han lærer ham flere gode gerninger for naturen. 

En dag ser de et skib i horisonten, og Kensuke tænder et stort bål, hvorfra der kan sendes røgsignal. Det er Michaels forældre, og afskeden mellem Michael og Kensuke er følelsesladet, fordi de er blevet som familie for hinanden. Michael rejser hjem, og Kensuke smiler sørgmodigt, men tilfreds og håbefuld for Michaels fremtid. 

3.-4. klasse

Eleverne arbejder med filmens handling gennem et mundtligt referat med mobiltelefon. Det kan være parvist eller individuelt, og det kan være en fordel at lave netop denne øvelse så kort tid efter biografturen som muligt (eventuelt i bussen hjem?).  

For indirekte at øve forståelsen af fortællebroen, er der en tegne- og skriveopgave om Kensukes baggrundshistorie. I filmen fortæller Kensuke sin historie gennem tegninger med vandfarver. Han tegner, hvor han kommer fra, hvem han måtte forlade, og hvorfor han måtte rejse fra dem – og ikke mindst hvordan han kom til øen. Denne individuelle skriveopgave om Kensukes historie er kort og mere overskuelig end et skriftligt referat af hele filmen. Eleverne får dog stadig arbejdet med fortællebroen: en begyndelse, en midte og en afslutning. Eleverne kan med fordel se klip 4 for at få historien genopfrisket. 

KLIP 4

Det er en god idé at stilladsere elevernes skrivning med hjælpe-HV-spørgsmål og foreslå dem at starte deres tekst med ”Kensuke kommer fra…” eller ”Jeg kommer fra…”, hvis de gerne vil skrive, som om de selv er Kensuke. Det kan for nogen føles mere spændende og fantasifuldt. 

5.-6. klasse

Eleverne arbejder mere refleksivt med handlingen gennem:

• Logbogsskrivning fra Michaels synsvinkel altså 1. personsfortæller/jeg-form

eller

• Referatskrivning i 3. personsfortæller

Der er også en tænkeopgave, der handler om, hvordan logbogen bringer Kensuke og Daniel tættere sammen. Budskabet er, at mennesker har samme eksistentielle behov uanset alder og etnicitet. De kender begge til savn og sorg, frygt og håb.

Opgaverne understøtter arbejdet med synsvinkel, identitet og karakterudvikling.

3.-4. klasse

Temaerne er bygget op omkring konkrete, sansende og kropslige aktiviteter, der hjælper eleverne med at sætte ord på stemninger, relationer og følelser. De findes også som printbar pdf.

At forstå hinanden uden ord

Filmen udelader bevidst tale, næsten som en afspejling af naturens, og især abernes, særlige interaktion med hinanden. Kensuke, der har levet på øen i årevis, har optaget den nonverbale kommunikationsform, næsten som et symbol på hans pagt med naturen. Efterhånden bliver Michael også indviet i ”naturens sprog”.  

Arbejdet med chimpansernes kropssprog fungerer som en stilladseret introduktion til analyse og fortolkning. Ved først at observere ansigter, bevægelser og handlinger trænes eleverne i at aflæse nonverbal kommunikation, før de senere arbejder med filmiske virkemidler og karakterudvikling.

Mimeøvelserne og de kreative aktiviteter gør analysen fysisk og nærværende. Det anbefales at skabe en tryg ramme omkring aktiviteterne, da nogle elever kan være tilbageholdende i dramaarbejde. Øvelserne fungerer bedst i mindre grupper eller makkerpar.

I pagt med naturen 

Michael er i første omgang uerfaren og akavet i de nye naturlige omgivelser. Han kommer fra menneskenes verden, måske fra storbyen, og kender ikke rigtigt til det vilde liv i naturen, som øen repræsenterer. Det gør til gengæld Kensuke, som har lært at leve i pagt med både planteriget og dyrene på øen. Han er blevet en del af økosystemet og en del af dyreflokken. Han giver chimpanserne mad, samler mad i naturen og er stille for ikke at skræmme dyrene. Præcis det modsatte gør sig gældende for Michael, men langsomt lærer han at holde af maden, skoven og til sidst, hvordan han skal gebærde sig blandt chimpanserne.   

Hvor hører man til?

Efter krybskytterne stjæler de vilde dyr, og man har set, hvordan Michael “går igennem ild og vand” for at redde chimpanseungen, får man en fornemmelse af, at han har lyst til at blive på øen. Kensuke bliver såret, og Michael overtager hans arbejde. Man kommer i tvivl om, hvorvidt Kensuke overlever, og om Michael faktisk ender med at gå i Kensukes fodspor. Temaet om at høre til – og hvad og hvor et hjem er – kan åbne mange snakke og refleksioner og erkendelser. Derfor bliver eleverne spurgt til, hvor de føler sig trygge og hjemme.

Temaet kan åbne for personlige fortællinger om familie, savn og tryghed. Hold gerne fokus på frivillighed og fælles refleksion frem for private bekendelser.

5.-6. klasse

I 5.-6. klasse bliver temaarbejdet mere fortolkende og analytisk. Eleverne arbejder med ritualer, etik og natursyn gennem konkrete nøglescener fra filmen. De findes også som en printbar pdf.

Klippet med ceremonien rummer mange udtryk, og de få replikker gør, at det kan være en god idé at se klippet flere gange med forskelligt fokus:

• Første gang som samlet oplevelse. 
• Anden gang med fokus på lyd, kropssprog og stemning. 
• Tredje gang med fokus på relationer og udvikling. 

Arbejdet med Kensukes ceremonier og chimpanserne lægger op til samtaler om:

• Respekt for naturen.
• Menneskets rolle i naturen. 
• Fællesskab og flokadfærd. 
• Etik omkring dyr og zoologiske haver. 

Det handler ikke om moralske facitsvar, men undersøgende klassesamtaler, hvor eleverne argumenterer og begrunder deres fortolkninger.
 

Filmiske virkemidler

Alle klassetrin

Opgaverne findes som printbar pdf og kan bruges lærerstyret eller i makkerpar.

Eleverne arbejder med forskellige fagord, som man kan læse mere om: 

• Kameravinkler
• Komposition
• Billedbeskæring
• Lyd
• Frøperspektiv
• Fugleperspektiv
• Normalperspektiv
• Supertotal
• Total
• Halvnær
• Nær og ultranær

Fokus er at gøre eleverne opmærksomme på, hvordan billeder påvirker vores oplevelse af personer, stemning og spænding. Denne viden kan de bruge, når de en dag skal filme deres egen film.

Kamera, komposition og billedbeskæring 

En film uden megen dialog kræver visuel fortælling. Kameraet er en vigtig medfortæller i filmen, fx når der er drama i stormen på havet, hvor vinklen er skæv og urolig, eller når Michael ligger skyllet op på stranden i et ensomt fugleperspektiv.   

Komposition og beskæring viser os ofte også, hvad der tematisk er vigtigst i historien. Billedet i elevopgaven har fx Stella, Michael og Kensuke på stranden i baggrunden og den lille skildpadde i vandet i forgrunden. De betragter naturens mirakel i stillbilledets gyldne snit, som understreger det betydningsbærende i et billede. Farvekontrasten er også markant mellem personerne på stranden og skildpadden, som de nu har hjulpet ud i livet. 

Opgaverne om kameravinkler, komposition og billedbeskæring fungerer bedst som lærerstyrede fællesaktiviteter med mulighed for stop undervejs på smartboard eller projektor.

De printbare pdf-opgaver kan bruges:

• Individuelt 
• I makkerpar 
• Som fælles tavlegennemgang 

Eleverne bør først beskrive, hvad de ser, før de introduceres til de filmfaglige begreber. Den undersøgende tilgang styrker elevernes egne observationer og gør begreberne mere meningsfulde.

Arbejdet med komposition lægger særligt op til samtaler om:

• Stemning 
• Blikretning 
• Farver 
• Omsorg og relationer 

Lyd

Lydafsnittet tager udgangspunkt i klip 1 nedenfor, hvor Michael skyller op på øen i tågen. Her er der både reallyde, synkrone og asynkrone lyde. Reallydene hjælper os med at forstå, hvor vi er, og hvad det er for et særligt sted, han er havnet, mens de asynkrone effektlyde især underbygger den mystiske stemning i tågen. Det er et helt fremmed sted, forstår vi. 
 
Lydafsnittet er centralt i materialet, fordi filmen er meget replikfattig. Eleverne skal opdage, hvordan lyd, stilhed og musik udbygger historien.

Det anbefales:

• At vise klippene flere gange. 
• At lade eleverne lukke øjnene indimellem for at skærpe opmærksomheden.
• At stoppe op undervejs og samle lyde på tavlen.

I 5.-6. klasse introduceres begreberne synkron og asynkron lyd. Her er formålet ikke fuld begrebsbeherskelse, men at eleverne bliver opmærksomme på, at tilskueren nogle gange hører mere, end karaktererne gør.

KLIP 1

Dramaturgi – Michaels rejse 

3.-4. klasse

Fortællebroen hjem–ude–hjem introduceres gennem en fysisk cooperative learning-aktivitet med billeder fra filmen. 

Øvelsen gør dramaturgi konkret og overskuelig for yngre elever. Når eleverne beskriver billederne for hinanden og efterfølgende placerer dem kronologisk, arbejder de både med:

• Genfortælling 
• Samarbejde 
• Rækkefølge 
• Fortællingens udvikling 

Gennemfør øvelsen stående med god gulvplads, så eleverne fysisk kan flytte billederne rundt og diskutere deres placering.

Der findes ikke nødvendigvis ét korrekt svar på alle placeringer. Diskussionerne om scenernes betydning er en vigtig del af læringsprocessen.

I arbejdet med Michaels rejse skal eleverne se tre klip, som viser hovedpersonens udvikling og coming of age. I klip 2 ser man først Michael, der vil væk fra øen, men derefter trodser Kensukes streg i sandet (et ordsprog, man også kan arbejde med). Han vælger at gå længere ind på øen og træde de første skridt ind Kensukes Kongerige, hvor levereglerne er helt anderledes, end Michael er vant til. Nemlig et liv i balance med naturen.

KLIP 2

I klip 3 ser man Michael gå mod lyset (symbolsk – han bliver oplyst, får indsigt) og opdage Kensukes ceremoni. Han er slet ikke vis nok endnu til at kunne indgå, og reagerer med frygt og angreb, da han ikke har kendskab og tillid til chimpansen. Kensuke bliver vred og forarget, og Michael føler skyld og skam.

KLIP 3

I klip 4 efter klimakset har Michael oplevet de farlige krybskytter. Han træder ind i en ansvarlig rolle, hvor han passer den sårede Kensuke og gennemfører ceremonien med ro, tillid og balance, selvom det både kræver mod og koncentration. Inden da har han også sagt noget skelsættende til Kensuke:

“Jeg forstår det nu – hvorfor du ikke ville have, nogen skulle finde dig. Du måtte blive   her for at beskytte dem. De er din familie nu.”

Kensuke ser ham gennemføre ritualet og ceremonien. Kensuke anerkender ham og giver ham derefter ligeværdig oplæring i at hjælpe naturen (skildpaddeunger, plante, blomster osv.).

KLIP 4

5.-6. klasse

I arbejdet med berettermodellen bygger eleverne selv fortællingens spændingskurve op ud fra stillbilleder fra filmen. 

Grupperne skal helst være på 8 personer, og lavpraktisk mingler de gruppevis mellem hinanden. De rækker en hånd i vejret som signal om, at de er ledige til at tale. Med øjenkontakt og highfives lukker de deres indbyrdes samtale, hvor de skiftes har beskrevet deres scene og fortalt, hvad handlingen/spændingen går ud på. Når grupperne har hørt hinanden, bytter de billede og stikker hånden i vejret og søger øjenkontakt med en ny gruppe. 

Billedarket til fortællebroen findes som printbar pdf. 

Lad først eleverne arbejde undersøgende med billederne, før fagbegreberne introduceres mere systematisk – og gerne med et læreroplæg.

Alinea dansk har også lavet en fin kort video om berettermodellen. 

Arbejdet med post-its gør modellen fleksibel og understøtter faglige diskussioner om, hvor de forskellige faser er.

Aktantmodellen udfyldes bedst lærerstyret som fælles tavlearbejde. Modellen bruges ikke som facit, men som en måde at undersøge relationerne mellem:

• Michael som helt/subjekt og modtager.
• Kensuke som giver og hjælper.
• Naturen som både modstander og hjælper. 
• Chimpanserne kan også tolkes som givere. 
• Objektet er indsigt, balance og samhørighed med naturen og dens dyr.

Det er særligt interessant at diskutere, hvordan naturen både kan være modstander og hjælper på samme tid.

Begrebet ”dynamisk hovedperson” kobles direkte til Michaels udvikling gennem filmen og fungerer som bro til genrearbejdet med coming of age-fortællingen. 

Genre – et moderne eventyr

3.-4. klasse

Genrearbejdet tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med eventyr og fortællinger. Fokus er ikke på genrebegreber som teori, men på at eleverne genkender mønstre i fortællingen:

• Rejsen væk hjemmefra 
• Prøvelser 
• Hjælpere 
• Farer 
• Hjemkomsten 

Klassesamtalerne fungerer bedst åbent og undersøgende. Formålet er, at eleverne opdager, at film kan ligne eventyr uden nødvendigvis at være klassiske eventyr med magi eller lykkelige slutninger.

Tag gerne udgangspunkt i konkrete scener fra filmen, og lad eleverne sammenligne med eventyr, de allerede kender.

5.-6. klasse

I 5.-6. klasse bliver genrearbejdet mere analytisk og perspektiverende. Eleverne introduceres kort til genrerne:

• Coming of age 
• Drama 
• Robinsonade 
• Moderne eventyr 

Genreafsnittet fungerer som en opsamling på elevernes arbejde med:

• Temaer 
• Dramaturgi 
• Karakterudvikling 

Eleverne skal argumentere for deres genrelæsninger frem for at lede efter ét korrekt svar. En vigtig pointe i arbejdet er netop, at filmen blander flere genrer på én gang.

Begrebet coming of age kobles tæt til Michaels udvikling gennem filmen. Her kan læreren med fordel samle op på arbejdet med den dynamiske hovedperson og diskutere:

• Hvilke oplevelser, der forandrer Michael. 
• Hvordan han bliver mere moden. 
• Hvad han lærer om ansvar, natur og fællesskab. 

Robinsonade-genren kan perspektiveres til andre fortællinger om overlevelse og isolation, fx:

• 'Robinson Crusoe' 
• 'Cast Away' 
• 'Life of Pi' 

Genrearbejdet egner sig særligt godt som fælles klassesamtale, hvor eleverne begrunder deres fortolkninger med konkrete eksempler fra filmen.
 

Praktiske og tværfaglige perspektiver

Materialet lægger op til både kreative, kropslige og tværfaglige arbejdsformer.

I billedkunst kan eleverne arbejde videre med:

• Vandfarver 
• Naturfarver og pigmenter 
• Storyboard 
• Stopmotion 
• Filmplakater 

Filmens brug af vandfarvetegninger og pulveriserede blade giver mulighed for eksperimenterende billedarbejde med naturmaterialer.

I natur/teknologi kan filmen perspektiveres til:

• Navigation 
• Kort og kompas 
• Overlevelse 
• Økosystemer 
• Menneskets påvirkning af naturen 

Arbejdet med origami og papirbåde kan desuden kobles til både billedkunst og animation.

Drama-aktiviteterne kan videreudvikles til:

• Tableau 
• Improvisation 
• Dialog uden ord 
• Korte filmoptagelser med fokus på kropssprog og lyd 

Filmen egner sig godt til multimodalt arbejde, fordi fortællingen bæres af både:

• Lyd 
• Billeder 
• Stemninger 
• Bevægelser 
• Stilhed