Introduktion og formål
Dansk efter 2. klassetrin
|
Kompetenceområde: Fremstilling.
Kompetenceområde: Fortolkning.
Kompetenceområde: Kommunikation. |
Billedkunst efter 2. klassetrin
| Kompetenceområde: Billedefremstilling. Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder. |
Film og forforståelse
Om filmen
’Krølle Bølle’ er en børnefilm med fokus på fantasi og følelser.
Filmen er velegnet til indskolingen med sin enkle fortælling. Opgaverne i elevdelen er lavet til klassetrinnene 0.-3. klasse. Det fremgår af materielaet, når opgaverne kun er tiltænkt 3. klassetrin. 0.-2. klasse er som udgangspunkt lærerstyret undervisning.
Forforståelse
Eleverne skal kende til:
- Hvad et eventyr er.
- Hvad er en trold er.
- Har de måske hørt om Krølle Bølle før? Eller sunget ”Oppe i Norge…”?
- Vis også på et kort, hvor Bornholm ligger.
Filmens Credits
Titel: Krølle Bølle
Produktionsland og år: Danmark, 2026
Længde: 75 min.
Instruktion: Jan Rahbek
Manuskript: Toke Westmark Steensen, Philip LaZebnik, Søren Frellesen
Distribution: Scanbox Entertainment Danmark A/S, Scanbox
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Medvirkende (stemmer):
Krølle Bølle: Carl Løber Roliggard
Krølle Borra: Dagmar Celinder Norrbom
Far Bobbarækus: Troels Malling
Mor Bobboashina: Ellen Hillingsø,
Bedstefar: Kjled Nørgaard
M.fl.
Handling
Krølle Bølle bor under jorden på Bornholm sammen med sin familie og de andre trolde. Troldene lever efter strenge regler, især at de aldrig må gå op til menneskene. Krølle Bølle synes, at reglerne er kedelige, og han elsker at lave ballade.
En dag hører han en mystisk buldren fra overfladen. Hans nysgerrighed tager over, og han sniger sig op for at undersøge det. Hans lillesøster, Borra, følger efter. På overfladen møder de menneskebørn og opdager, at mennesker ikke nødvendigvis er så farlige, som de har fået at vide.
Samtidig viser det sig, at larmen skyldes, at menneskene er ved at bygge og grave i området, hvilket truer troldenes hjem. En gammel konflikt mellem trolde og mennesker blusser op igen, og situationen bliver farlig for begge parter.
Krølle Bølle må nu tage ansvar. Sammen med Borra og de nye menneskevenner forsøger han at finde en løsning, så både trolde og mennesker kan være der uden at ødelægge hinandens verden.
Til sidst lykkes det Krølle Bølle at stoppe arbejdet, så troldenes huler ikke bliver ødelagt. Menneskene lover at passe bedre på naturen, nu da de har opdaget, at troldene bor der. Historien ender med, at trolde og mennesker ikke længere er fjender, og Krølle Bølle har lært, at man godt kan være modig og stadig tænke på andre.
Handlingspunktet i elevdelen går ud på at genfortælle handlingen, både visuelt, mundtligt og skriftligt.
Temaer
Venskab
Temaet venskab spiller en central rolle i filmen om Krølle Bølle, og det udvikler sig gennem hele historien.
I starten står venskab ikke højest på dagsordenen hos Krølle Bølle. Han tænker mest på sjov og ballade og tager ikke altid hensyn til andre. Hans forhold til lillesøsteren, Borra, viser sig dog at blive et spirende venskab, hvor hun både følger ham og samtidig udfordrer ham. Hun fungerer som en slags spejl, der viser, hvornår han går for langt.
Da Krølle Bølle møder menneskebørnene, står temaet endnu tydeligere frem. Trolde og mennesker kommer fra to forskellige verdener og har lært, at de skal være bange for hinanden. Alligevel opstår der langsomt et venskab, fordi de hjælper hinanden og begynder at stole på hinanden. Her viser filmen, at venskab ikke handler om at være ens, men om at forstå den anden.
Venskabet bliver også sat på prøve. Der opstår konflikter og farlige situationer, hvor Krølle Bølle må vælge mellem at tænke på sig selv eller hjælpe andre. Det er netop i de situationer, at han udvikler sig. Han lærer, at ægte venskab kræver mod, ansvar og vilje til at gøre noget for andre.
Til sidst bliver venskab det, der løser konflikten mellem trolde og mennesker. Ved at samarbejde og stole på hinanden skaber de en fredelig løsning. Filmen viser dermed, at venskab kan bygge bro mellem forskelle og skabe forandring.
Mod til at gøre det rigtige
I begyndelsen viser Krølle Bølle en form for mod, men det er mest dumdristighed. Han tør bryde reglerne og gå op til overfladen, selv om det er forbudt. Her handler hans mod ikke om at gøre det rigtige, men om nysgerrighed og lyst til ballade.
Efterhånden som historien udvikler sig, bliver situationen mere alvorlig. Da troldenes hjem er i fare, og konflikten med menneskene vokser, står Krølle Bølle over for svære valg. Han opdager, at det ikke længere er nok bare at være modig for sin egen skyld. Nu kræver det mod at tage ansvar og tænke på andre.
Det tydeligste eksempel er, at han vælger at hjælpe både trolde og mennesker, selv om det kan få konsekvenser for ham selv. Han risikerer at blive misforstået af sin egen familie og samtidig blive afvist af menneskene. Alligevel vælger han at gøre det, han ved, er rigtigt.
Modet kommer ikke til udtryk gennem store, vilde handlinger, men gennem de svære valg, der skal træffes. Krølle Bølle lærer, at ægte mod handler om at turde stå ved det rigtige – også når det er svært, og når man står alene.
Hans mod gør det muligt at skabe fred mellem trolde og mennesker. Mod er ikke bare at turde gøre noget farligt, men at turde gøre det rigtige for fællesskabet.
Elevdelen er dialogbaseret, både samlet som klasse og i små grupper.
Filmsprog
Spørgsmålene i elevdelen er tænkt som en dialog med sidemakkeren, men spørgsmålene kan også besvares i fællesskab sammen med klassen.
Filmiske virkemidler
KLIP
Eleverne ser klippet og bliver sporet ind på lyd og musik og farver og lys.
Lyd og musik
Lyd og musik er tæt koblet til karakterernes følelser. Når Krølle Bølle bliver usikker eller står i en svær situation, ændrer lydbilledet sig og bliver mere stille eller spændt. Det gør det blandt andet nemmere at forstå Krølle Bølles følelser.
Musikken ligger ofte som baggrund og hjælper med at fortælle, hvordan vi skal opfatte en scene. Når Krølle Bølle laver ballade, er musikken let, hurtig og legende, hvilket understreger det humoristiske. I mere alvorlige eller spændende scener bliver musikken langsommere, dybere og mere dramatisk. Musikken gør, at selv yngre seere kan mærke, hvornår noget er farligt eller vigtigt.
Filmen bruger mange lydeffekter, fx fodtrin, rumlen, vind og grin. Effektlydene gør universet mere levende og konkret for seeren – men de bidrager også til spænding, som man mærker på fodtrinene i klippet. Især i animationsfilm er lydene ofte lidt overdrevne, så handlingen bliver tydeligere ”tegnet op”, og karaktererne bliver tydeligere i, hvem de er. Lydene understøtter fx Krølle Bølles personlighed som en ballademager, blandt andet gennem sjove eller pludselige lyde.
Farver og lys
Filmen arbejder med en markant kontrast mellem troldenes verden og menneskenes verden. Under jorden er farverne mørkere, mere dæmpede og ofte i kolde nuancer som brun, grå og mørkegrøn. Lyset er svagt og indirekte, hvilket skaber en følelse af tryghed, men også af noget lukket og skjult.
På overfladen er farverne derimod lysere og mere mættede. Her er der varme farver og stærkere lys, som giver en oplevelse af åbenhed, liv og bevægelse. Kontrasten på overfladen hjælper publikum med hurtigt at ”mærke”, hvor vi befinder os, men også hvilken stemning der er heroppe.
Lys bruges især til at styre publikums opmærksomhed. Vigtige figurer eller handlinger bliver ofte fremhævet med stærkere lys, mens mindre vigtige dele af billedet holdes i skygge. Derudover kan lys bruges symbolsk – fx når noget nyt opdages, eller hvis en karakter udvikler sig.
Mørket under jorden understreger det trygge, men skjulte og begrænsede liv, mens lyset på overfladen symboliserer nye muligheder, udvikling og erkendelse. Krølle Bølles bevægelse mellem de to miljøer afspejler hans personlige udviklingsrejse.
Tegninger og fotos fra opgaven til 3. klasse kan ses i fællesskab med skiftende baggrundsmusik.
Idéer til baggrundsmusik:
- Rock
- Klassisk
- En MGP-sang
Lav en fælles opsamling på spørgsmålene i klassen.
Dramaturgi
Filmens opbygning følger den klassiske berettermodel.
Anslag
Filmen åbner i troldenes verden under jorden, hvor vi møder Krølle Bølle og hans liv med regler og huleliv. Allerede her etableres konflikten: Krølle Bølle bryder sig ikke om reglerne og elsker at lave ballade.
Præsentation
Vi lærer de vigtigste karakterer at kende, herunder familien og lillesøsteren, Borra. Samtidig bliver den centrale regel slået fast: Trolde må ikke gå op til menneskene. Denne regel er afgørende for historiens videre udvikling.
Uddybning
Da Krølle Bølle hører den mystiske buldren, begynder spændingen at stige. Han sniger sig op til overfladen, og konflikten udvikler sig, da han møder menneskene. Her bliver det klart, at de to verdener ikke forstår hinanden.
Point of no return
Da troldenes hjem trues af menneskenes aktiviteter, kan Krølle Bølle ikke længere vende tilbage til sit gamle liv uden at handle. Konflikten er nu så alvorlig, at der er noget på spil for både trolde og mennesker.
Konfliktoptrapning
Spændingen stiger, efterhånden som misforståelser og farer vokser. Krølle Bølle bliver presset til at vælge mellem reglerne og det, han selv mener er rigtigt. Samtidig bliver forholdet mellem karaktererne sat på prøve.
Klimaks
Klimakset opstår, da konflikten mellem trolde og mennesker når sit højdepunkt, og troldenes hjem er i fare. Her må Krølle Bølle handle modigt og tage ansvar for at finde en løsning.
Udtoning
Konflikten bliver løst, da trolde og mennesker begynder at forstå hinanden. Der bliver skabt en ny balance, og Krølle Bølle har udviklet sig fra ballademager til en mere ansvarlig karakter.
Genre
Filmen er især inspireret af eventyrene. Historien rummer eventyrets klassiske hjem-ude-hjem-bevægelse, hvor hovedkarakteren starter hjemme i trygge rammer, men skubbes ud på en dannelsesrejse i den store verden, for til sidst at vende hjem forandret og mere vidende end før.
Derudover er der mange eventyrlige elementer i universet, ikke mindst troldene selv.
Ved hjælp af billederne på elevarket skal eleverne fortælle eller skrive om filmens eventyrtræk.
Inspiration til svar:
- Overnaturlige væsner
- Magiske elementer
- Eventyrtal
- En virkelig verden og en eventyr verden
- En indre og en ydre udvikling for hovedpersonen
- Hjem-ude-hjem-strukturen
- Udfordringer og prøvelser, der skal overvindes
- Historiens morale
- Kampen mellem det gode og det onde
Videre arbejde
Der er flere muligheder for videre arbejde med filmen.
I kan også overveje et tværfagligt samarbejde, fx med billedkunst.
Inspiration
- Tegn din yndlingsscene
- Lav jeres egen troldehistorie
- Spil en scene fra filmen