Moderne tider

Moderne tider

- et undervisningsmateriale

Til læreren

Charlie Chaplin (1889-1977) – eller Charles Spencer Chaplin, som han egentlig hed – er et af filmhistoriens absolut største ikoner. Hans lille vagabond er kendt over hele verden, og figuren er nærmest blevet et symbol på filmen som kunstart. En bowlerhat, en stok og et lille firkantet overskæg vil ofte være nok til, at man ved, at der er tale om film.

Chaplin rejste i 1910 fra England til USA, hvor han hurtigt skabte sig et navn i datidens stumfilmkomedier. Op gennem 1920’erne steg Chaplins popularitet til kolossale højder, og hans offentlige optrædener blev verden over mødt af enorme folkemængder, der ville have et glimt af superstjernen. Før premieren på ”Byens lys” (1931) var publikum så ude af sig selv af forventning og begejstring, at politiet måtte bruge tåregas for at kontrollere menneskemængden.

Charlie Chaplins mimiske talent og hans fysiske komik passede perfekt til stumfilmkunsten, som han perfektionerede i mesterværker som ”Guldfeber” (1925) og ”Byens lys” (1931). Han så derfor ikke med milde øjne på talefilmen, der fra slutningen af 20’erne hurtigt fortrængte stumfilmen. Chaplin frygtede, at talefilmen ville fjerne filmkunstens universelle dimension. Han mente, at den mimiske udtryksform kan forstås af alle, mens den talte dialog ville udgøre en sproglig barriere. Talefilmen var dog kommet for at blive, og selv om Chaplin havde haft stor succes med den stumme ”Byens lys”, forberedte han ”Moderne tider” som en talefilm. Han skrev dialog til hele filmen og optog også enkelte scener med dialog, før han ombestemte sig og vendte tilbage til den stumme form. Selv om der er enkelte replikker og lydeffekter i filmen, regnes ”Moderne tider” således for stumfilmæraens sidste film.

”Moderne tider” er et sandt overflødighedshorn af en film. Den lille vagabond byder på mange veloplagte og fantastisk koreograferede gags, og figuren udstiller samtidig et samfund, der er på vej mod at ensrette mennesket i en sådan grad, at der ikke er plads til leg og kunstnerisk skaben. ”Moderne tider” er en satire, der bider på mange planer. Kunstnerisk er den Chaplins stædige protest mod talefilmen, og socialt udpeger den magthaverne som en instans, der forhindrer mennesket i at være frit. Samtidig er ”Moderne tider” nærmest et visionært kig i krystalkuglen, der viser, hvor galt det kan gå, når det moderne samfund satser entydigt på maskinen. Grundlæggende er filmen en kærlighedserklæring til det frie menneske, der ikke kan passes ind i nogen systemer, og det er således paradoksalt, at filmen førte til, at Chaplin blev anklaget for at være kommunist. Disse anklager og en sag mod det amerikanske skattevæsen førte til, at Chaplin i 1952 forlod USA og slog sig ned i Schweiz.

Dette undervisningsmateriale er inddelt i tre temaer. Det første, ”En plads i en moderne tid?”, kigger nærmere på filmens hovedperson og de genvordigheder, han har med at finde et ståsted i det omgivende samfund. ”Chaplin og den universelle filmkunst” kigger nærmere på Chaplins helt særlige status i filmkunsten og på, hvordan han med ”Moderne tider” vægrer sig mod talefilmen. Materialets sidste tema, ”Mennesket mod Maskinen”, indbyder til en diskussion af filmens meget kritiske fremstilling af maskinen og det moderne industrisamfund.

Da filmen og undervisningsmaterialet har en niveaumæssig bred målgruppe – filmen kan snildt ses lige fra 3. klasse til gymnasiet – er materialet i første omgang henvendt til læreren. Tanken er, at læreren herefter kan formidle temaer og arbejdsspørgsmål til eleverne på et niveau, der passer til den enkelte klasse.

God arbejdslyst.

Lars Knudsen

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle