Moderne tider

Moderne tider

- et undervisningsmateriale

En plads i en moderne tid?

”Moderne tider” har i sin begyndelse en kort, skreven introduktion:

’A story of industry, of individual enterprise – humanity crusading in the pursuit of happiness.’

’En historie om driftighed og den enkeltes initiativ – i jagten efter lykke.’
(dansk oversættelse fra filmen)

Denne lille beskrivelse af filmen lyder meget som det, vi i daglig tale kalder den amerikanske drøm. Teksten refererer givetvis til en velkendt passage i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, hvor der står, at ’life, liberty and the pursuit of happiness’ er menneskets umistelige rettigheder.

I ”Moderne tider” er det dog noget tvetydigt, hvordan introduktionen skal forstås. Det er klart, at den lille vagabond søger efter lykken, men det omgivende samfund, eksempelvis politiet og arbejdsgiverne, lægger ham hele tiden hindringer i vejen. Det samfund, som ifølge sin grundlov skal sikre borgerens ret til at søge lykken, synes at gøre det modsatte. Samtidig er sætningen ’humanity crusading in the pursuit of happiness’ tvetydig. Ordet ’humanity’ kan både betyde ’menneskeheden’ og ’menneskeligheden’. Hvis vi oversætter ’humanity’ som ’menneskeheden’, så refererer teksten til samfundets tro på, at industrialiseringen vil skabe mere lykke for det moderne menneske – og i så fald er Chaplin stærkt ironisk! Hvis vi oversætter ’humanity’ som ’menneskeligheden’, refererer sætningen til vagabondens personlige egenskaber, som han sætter op imod det umenneskelige samfund – i så fald er Chaplin stærkt samfundskritisk!

  • Skriv filmens indledende paragraf op på tavlen. Hvad betyder det? Hvad refererer det til?
  • Skriv også på tavlen citatet om de umistelige rettigheder, ’life, liberty and the pursuit of happiness’, som det amerikanske samfund ifølge sin grundlov skal garantere indbyggerne. Hvordan passer citatet på de bestræbelser, som den lille vagabond gør sig i filmen? Hvordan er vagabondens muligheder for at opnå ’liv, frihed og lykke’?
  • Hvad kan I forstille jer, at instruktøren Chaplin vil opnå ved at indlede filmen med en reference til den amerikanske uafhængighedserklæring?
  • Diskuter de to forskellige udlægninger af ordet ’humanity’. Hvem eller hvad refererer ’menneskeheden’ til, og hvem eller hvad refererer ’menneskeligheden’ til?

Charlie Chaplins lille vagabond forsøger at finde vej igennem tilværelsen under 1930’ernes økonomiske depression, hvor USA var plaget af fattigdom og arbejdsløshed. Han drømmer om at få mad på bordet samt et tag over hovedet, og vejen til denne lykke går gennem at få et arbejde. Vagabonden har da også op til flere jobs i filmen, men det lykkes ham ikke at beholde nogen af dem. Samlebåndets monotone arbejde driver ham til vanvid, og da han bliver ansat som nattevagt, resulterer hans medfølelse for sultne tyveknægte i, at han bliver fyret. Da han igen bliver ansat på fabrik, dikterer fagbevægelsen, at der skal være strejke, og da han får succes som sanger, jages hans veninde af politiet.

  • Beskriv vagabonden. Tag en runde i klassen og skriv de ord op på tavlen, der siger noget om vagabonden. Hvilke egenskaber har han? Hvad vil han gerne opnå?
  • Skriv de forskellige jobs, vagabonden har igennem filmen, op på tavlen. Hvad er han god til, hvad er han ikke god til? Hvem eller hvad er det, der gør, at han mister alle sine jobs igen?
  • Hvorfor passer vagabonden ikke ind nogen steder? Hvem eller hvad er det, der forhindrer ham i at finde lykken?
  • Hvorfor er det så vigtigt for vagabonden at få et arbejde? Hvordan adskiller datidens samfund sig fra det samfund, vi nu lever i?
  • Tal om filmens slutning. Da pigen og den lille vagabond til sidst går mod horisonten, vender de den moderne verden ryggen. De har ikke fundet lykken, men de har heller ikke mistet håbet. Er det en lykkelig eller ulykkelig slutning? Begrund dit svar.
  • Digt videre på filmens slutning. Hvad sker der fremover for vagabonden og pigen? Hvilken slags arbejde kan man forestille sig, der vil passe godt til dem? Del klassen op i to grupper – den ene gruppe skal digte en lykkelig slutning, den anden skal digte en sørgelig slutning. Tal om, hvilken af de to slutninger virker mest sandsynlig, og hvilken I bedst kan lide. Begrund jeres svar.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle