Moderne tider

Moderne tider

- et undervisningsmateriale

Chaplin og den universelle filmkunst

Filmkunsten er den yngste af de store kunstarter, og i sin korte levetid har den undergået en rivende teknologisk udvikling. I sin begyndelse var filmkunsten stum og uden farver, kameraerne var store og klodsede, og computere var der ingen, der havde hørt om.

Filmkunsten udvikler sig stadig, og det, der i dag er nyt, spændende og flot, vil allerede om få år tage sig gammeldags ud. Teknologien udvikler sig i stor hast og giver filmskaberne nye muligheder. Det er således ikke overraskende, at nogle film går i glemmebogen, når nyere film tager sig flottere og mere moderne ud. Charlie Chaplins film har dog i enestående grad formået at modstå tidens tand.

  • Tag en diskussion i klassen om Chaplin og hans film. Hvordan er det i dag at se ”Moderne tider”? Hvordan adskiller den sig fra nye film? Er ”Moderne tider” en god film? Begrund dit svar.
  • Tal om de sjove scener i filmen. Beskriv de sjove situationer, I kan huske. Hvorfor er de sjove? Tal også om de sørgelige scener i filmen. Er der nogle scener, der både er sjove og sørgelige? Hvis ja, hvordan kan de være begge dele på en gang?
  • Chaplins film blev lavet, da teknologien bag filmoptagelserne ikke var så udviklet, som den er i dag. Hvordan tror I, Chaplins film havde set ud, hvis han havde levet i dag? Havde han brugt computereffekter og andre moderne opfindelser? Eller ville han bruge håndholdt kamera og lave dogmefilm? Hvilke ting tror I havde været anderledes i en film som ”Moderne tider”, hvis Chaplin havde lavet den i 2006?
  • Har I set andre film, som minder om Chaplins film? Det kunne være film med en humor, der minder om Chaplins, eller film, der også er sort-hvide og fra samme tidsperiode. Vil I anbefale resten af klassen at se dem?
  • Nogle filmfolk mener, at Chaplins film er de eneste, som man vil blive ved med at se, mens alle andre film på et eller andet tidspunkt vil fremstå som forældede. Er I enige i det synspunkt? Hvorfor – hvorfor ikke? Hvis ja – hvad er det, der gør Chaplins film tidløse?

”Moderne tider” regnes for stumfilmæraens sidste film – da Chaplin lavede ”Moderne tider” i 1936, havde talefilmen faktisk for længst udkonkurreret stumfilmen. Den første talefilm hed ”The Jazz Singer” og havde premiere i 1927. Chaplin holdt dog stædigt fast i, at stumfilmkunsten havde unikke kvaliteter, der gjorde den universel, og at hans specielle udtryk gjorde lyde og dialog overflødige.

Da Chaplin lavede ”Moderne tider”, var han givetvis klar over, at han ikke kunne dæmme op for udviklingen, men han lavede alligevel filmen som en sidste, stum protest mod talefilmen, som han frygtede ville overflødiggøre hans kunst. I ”Moderne tider” hører vi stemmer nogle få gange i løbet af filmen, men det er sjældent direkte menneskelig tale – det er menneskestemmer, som taler via maskiner og teknologi. Fabrikkens direktør taler til arbejderne via en fjernsynsskærm, den mekaniserede frokostmaskine lanceres af en sælger, hvis stemme er indtalt på bånd, og da vagabonden løslades fra fængslet, hører man det via radio. Chaplin gør på den måde lidt nar af talefilmen. På film er det jo heller ikke ’rigtige’ menneskelige stemmer, man hører, men en mekanisk gengivelse af menneskets stemme. Samtidig demonstrerer Chaplin ved sin måde at bruge de mekanisk frembragte stemmer i sin film, at han generelt er kritisk over for maskiner og teknologi, som han frygter er en trussel mod menneskelige egenskaber og relationer.

Da instruktøren Chaplin endelig bøjer sig for udviklingens og omgivelsernes pres og lader sin lille vagabond åbne munden – fordi han skal synge en sang – så er det en vrøvlesang, der kommer ud af den. Denne sang bliver en stor succes i filmen, og scenen er uforglemmelig. Her giver Chaplin endelig efter for talefilmen, men han sejrer samtidig over den, fordi han viser, at det ikke betyder noget, om man forstår, hvad han siger. Hans mimik er af afgørende betydning, mens ordene er det rene nonsens.

I sidste ende fik Chaplin faktisk ret i, at talefilmen ville overflødiggøre stumfilmkunsten. Han lavede flere film efter ”Moderne tider”, men den lille vagabond kom aldrig tilbage. Vagabondens sidste replik i ”Moderne tider” blev således hans sidste replik overhovedet og samtidig den sidste replik i stumfilmæraen: ’Buckle up – never say die. We’ll get along!’ siger vagabonden til sin veninde, før de vender ryggen til og forsvinder ud af landevejen.

  • I 1936 havde man længe lavet talefilm. Hvorfor tror I, at Chaplin valgte at lave ”Moderne tider” som en stumfilm?
  • Chaplin mente ikke, at talefilmen var en fornyelse af filmkunsten. Tværtimod mente han, at talefilmen ødelagde filmens ’universelle’ udtryk. Hvad mente han med det? Hvad er det ved Chaplins udtryksform, der er universel?
  • I filmen hører man en del stemmer, der alle kommer fra maskiner og via teknologi. Hvorfor har Chaplin valgt at lade os høre nogle få stemmer, der kommer fra forskellige maskiner? Hvilken effekt har det, at stemmerne bliver gengivet af maskiner?
  • Da den lille vagabond endelig lader sin stemme høre, så er det, som han synger, det rene volapyk. Diskuter denne scene i klassen. Hvorfor er det en vrøvlesang, vagabonden synger? Hvorfor forstår vi og filmens publikum alligevel, hvad sangen handler om? Bevarer Chaplin sin ’universelle’ udtryksform, når han synger vrøvlesangen? Overvej, hvad betoningen i hans stemme betyder for vores oplevelse af scenen. Hvis I har filmen i klassen, så prøv at slå lyden fra og se scenen helt uden lyd. Ændrer det på oplevelsen? I så fald hvordan? Diskuter, om lyde og stemmer kan være universelle.
  • Diskuter i klassen, hvordan Chaplins vrøvlesang kan ses både som et nederlag til talefilmen og som en sejr over den. Er I enige med Chaplin i, at stumfilm er mere universelle i deres udtryk end talefilm? Begrund jeres holdning.
  • Chaplin var bange for, at talefilmen ville gøre ham overflødig, og på en måde fik han ret. Da vagabonden i filmens sidste scene vender verden ryggen, kommer han aldrig tilbage. ”Moderne tider” var den sidste film med den lille vagabond. Kunne I forestille jer den lille vagabond i en talefilm? Hvorfor – hvorfor ikke?

Det er en særlig kunst at fortælle en historie uden at bruge ord. I dag er stumfilmen afløst af talefilmen – men der findes andre kunstarter, der fortæller historier uden brug af ord.

  • Tal om andre måder at fortælle historier på uden at bruge ord.
  • Lav jeres egen historie uden ord. Det kan f.eks. være en lille film uden lyd (evt. optaget på mobiltelefon), et lille teaterstykke, hvor I mimer, eller en kort tegneserie uden talebobler.
  • Vis jeres historier for hinanden. Lad bagefter tilskuerne sætte ord på, hvad historien handlede om. Har tilskuerne forstået historien rigtigt? Hvis de ikke har forstået historien rigtigt – hvad kunne man så ændre, så historien bedre kan forstås?

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle