Moderne tider

Moderne tider

- et undervisningsmateriale

Mennesket mod maskinen

Det tyvende århundrede var i vid udstrækning maskinens og industrialiseringens århundrede, og meget arbejdskraft blev overtaget af maskiner. I USA fandt bilproducenten Henry Ford i 1909 på, at hans nye bil – Model T – kunne blive sat sammen på et samlebånd. Det blev en stor succes. Samlebåndet halverede arbejdstiden og udviklede sig i løbet af det efterfølgende tiår således, at man i 1924 kunne producere fem biler i minuttet, og det var meget efter datidens målestok.

I 1929 oplevede man i USA et stort børskrak, der førte landet ud i en svær økonomisk krise, og mange troede, at de store fabrikker og den rationaliserede samlebåndsproduktion ville være en vej ud af problemerne. Det er den verden, som den lille vagabond forsøger at finde fodfæste i, men han har det svært med at komme overens med maskinerne og de krav, maskinerne og fabrikkerne stiller til ham.

I filmens begyndelse er det svært for den lille vagabonds krop at samarbejde med maskinerne. Når han skal klø sig, tørre sved af panden eller vifte en flue væk, kommer han bagefter i sit arbejde og skaber problemer for sig selv og sine kolleger. Det er, som om vagabondens menneskelighed gør det umuligt for ham at tilpasse sig maskinen, mens hans kolleger derimod nærmest synes at være et med samlebåndet og dets krav. Da vagabonden får et nervøst sammenbrud og laver rav i den på fabrikken, oplever han kortvarigt at have kontrol over de andre arbejdere, idet han tilraner sig kontrol over samlebåndet. Men vagabonden har derimod ikke meget kontrol over sig selv, da han løber rundt og skruer på alt, hvad der ligner møtrikker.

  • I filmens begyndelse ser vi en fåreflok, der forsøger at mase sig ind gennem en port. Der klippes fra billedet af fårene til et billede af en gruppe arbejdere, som maser sig ind på fabrikken, hvor de skal på arbejde. Hvorfor har Chaplin valgt at lade et billede af en fåreflok blive til et billede af den moderne tids arbejdere? Hvad siger Chaplin om arbejderne, når han sammenligner dem med får?
  • Den lille vagabond arbejder i filmens begyndelse ved et samlebånd, men i modsætning til de andre arbejdere har han svært ved at følge med. Hvorfor har vagabonden så svært ved at passe arbejdet ved samlebåndet? Hvordan adskiller han sig fra de andre arbejdere, der står ved samlebåndet? Hvordan bærer de andre arbejdere sig ad med at følge med?
  • Tal om, hvordan I selv ville have det, hvis I stod ved et samlebånd. Er virkelighedens samlebånd ligesom dem, man ser i filmen? Kender I nogen, der arbejder ved samlebånd?
  • Find eksempler på, at vagabondens menneskelige behov gør det umuligt for ham at arbejde ved maskinen. Find eksempler på, at de andre arbejdere nærmest er blevet ét med maskinen. Diskuter i klassen scenen, hvor den lille vagabond ryger ind i maskinen. Hvad viser denne scene?
  • Tal om scenen, hvor vagabonden er ’forsøgskanin’, da nogle sælgere præsenterer en nyudviklet frokostmaskine for fabrikkens ejer. Hvad sker der i scenen? Hvad er scenens budskab eller morale? Hvilken følelse vækker scenen – er den sjov eller medlidenhedsvækkende eller noget helt tredje? Hvorfor?
  • I fåreflokken i filmens begyndelse er der et sort får. Det er nærliggende at antage, at det er den lille vagabond, der er det sorte får i gruppen af arbejdere. Hvorfor er vagabonden et sort får? Hvilke ting har han til fælles med de andre arbejdere? Hvilke ting adskiller ham fra de andre arbejdere?

”Moderne tider” handler meget om den lille vagabonds forhold til den nye tids maskiner. Overalt på de store fabrikker kommer han i konflikt med maskiner, som er udtænkt for at gøre tilværelsen lettere for mennesket og rationalisere produktionen på fabrikkerne. Arbejderne bliver overvåget af direktøren via tv-skærme, der også giver direktøren mulighed for at komme med ordrer. Den lille vagabond bliver prøveklud for en frokostmaskine, der skal sørge for, at arbejdernes frokostpauser bliver overstået i en fart. Denne maskine bliver tilmed præsenteret med en salgstale, der er indtalt på bånd!

  • I filmen hører vi forskellige stemmer, der kommer fra en maskine. Skriv de forskellige eksempler op på tavlen. Hvilken effekt har det, at menneskene i filmen taler gennem maskiner? Hvad ønsker man at opnå ved at kommunikere gennem maskiner? Er I enige med Chaplin i, at det har negative konsekvenser at kommunikere gennem maskiner? Begrund jeres svar. Hvilke maskiner bruger I selv til at kommunikerer igennem?
  • Diskuter de mange maskiner, vi ser i filmen. Hvilke maskiner tror I, Chaplin selv har fundet på? Hvilke af de maskiner, som ikke fandtes i 1936, er senere blevet en realitet?
  • Diskuter Chaplins syn på maskinerne. Hvordan kommer hans syn på maskinerne til udtryk i filmen ”Moderne tider”? Hvorfor er Chaplin ikke begejstret for den ny tids maskiner? Er I enige eller uenige i Chaplins kritik af maskinerne? Begrund jeres svar.
  • Lav to kategorier på tavlen, en for vagabonden og en for maskinerne. Skriv forskellige tillægsord op, som passer i de to kategorier. Hvad repræsenterer vagabonden, og hvad repræsenterer maskinerne?
  • I ”Moderne tider” virker det, som om mennesket (repræsenteret ved vagabonden) og maskinerne er modstandere. Oplever I, at det også er sådan i virkeligheden – at mennesker og maskiner er modstandere? Nævn eksempler på maskiner, som kan være både farlige for mennesker og en hjælp for mennesker – f.eks. biler.
  • Opfind en maskine. Tegn eller byg jeres egne maskiner – brug fantasien. Overvej og forklar for klassen: Hvad kan maskinen, og hvem hjælper den? Gør maskinen livet lettere for nogen – eller gør den tingene mere indviklede? Er det en sjov maskine, en skør maskine, en praktisk eller en farlig maskine? • Find eksempler fra jeres egen tilværelse, hvor maskiner er noget, som gør tilværelsen lettere, og find eksempler på, at maskiner også kan være noget, der gør tingene mere besværlige.
  • Har industrialiseringen og de mange teknologiske opfindelser, der prægede det 20. århundrede, gjort mennesket mere lykkeligt? Begrund dit svar.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle