Skyggen i mit øje elev

Hjem
  • Før filmen
  • Film og opgaver
  • Handling
  • Temaer
  • Filmsprog
    • Filmiske virkemidler
    • Dramaturgi
    • Genre
  • Videre arbejde

Før filmen

For at forstå handlingen i 'Skyggen i mit øje' er det vigtigt at kende den historiske baggrund: bombningen af Den Franske Skole i København under Besættelsen.

Under 2. Verdenskrig foretog engelske flyvere bombninger mod vigtige militære mål i Danmark – fx fabrikker og jernbaner. Englænderne arbejdede sammen med modstandsbevægelsen i Danmark i forhold til oplysninger og våbenforsyninger til sabotage.

Det hemmelige tyske politi (Gestapo) havde hovedkvarter i Shellhuset på Kampmannsgade i København. Her havde de fængslet flere danske frihedskæmpere og havde et stort arkiv med oplysninger om modstandsbevægelsens grupper og aktioner. Disse oplysninger kunne ødelægge den danske modstandskamp og forlænge den tyske besættelse. Englænderne besluttede derfor at bombe Shellhuset i marts 1945.

Den 21. marts fløj en række engelske bombeflyvere mod København og Shellhuset. Et af de første fly ramte ved et uheld en lysmast og styrtede ned lige ved siden af Den Franske Skole, der lå på Frederiksberg Allé ca. 2 km. fra Shellhuset. På skolen var der over 430 børn og godt 30 katolske nonner.
 
Flyet brød i brand, og da de følgende bombefly så røgen, troede de, at det var Shellhuset. De kastede derfor en række bomber mod stedet – flere af disse bomber ramte Den Franske Skole og boligblokke i nærheden. Resten af de første fly fortsatte mod Shellhuset, som blev bombet efter planen.

Ved Den Franske Skole blev der dræbt over 120 personer – heraf 86 skolebørn. I Shellhuset blev der dræbt knap 100 Gestapo-medarbejdere, og Gestapos arkiv blev ødelagt. Otte modstandsfolk døde, mens det lykkedes 18 at slippe væk. Ca. 900 mennesker blev hjemløse på grund af bombningerne. Både danske hjælpekorps, det tyskvenlige HIPO-korps og tyske soldater deltog i redningsaktionerne ved skolen og Shellhuset.

Mens I ser filmen, skal I lægge mærke til, hvordan beskæring, synsvinkel (POV), klipning, underlægningsmusik, reallyd og effektlyd bliver brugt.

Foto: SF Studios

Film og opgaver

Formålet med at arbejde med filmen er, at du skal:

  • Træne filmanalyse med fokus på filmlyd samt brug af klipning, beskæring og synsvinkel.
  • Diskutere de problemstillinger, som filmen rejser om godt og ondt.
  • Analysere, hvordan filmen bruger fortællinger, ritualer og symboler fra kristendommen.
Foto: SF Studios

Handling

To og to

  • Hjælp hinanden med at genfortælle handlingen:
    • Var der scener eller ord, I ikke forstod?
      • Skriv svære scener og ord ned, og diskutér dem i klassen.
Foto: SF Studios

Temaer

Findes Gud, når der er lidelse og ondskab? 

Et af filmens temaer er godhed/ondskab, og flere af filmens figurer er ikke entydigt gode eller onde. Filmen rejser også spørgsmålet, som kan kaldes "det ondes problem" (kaldet "teodicé"): Hvorfor er der ondskab og lidelse i verden, hvis Gud både er god og almægtig? 

Se klip 1, 2, 6 og 7, og svar derefter på spørgsmålene i par eller små grupper.

Klip 1

Klip 2

Klip 6

Klip 7

Spørgsmål

1) Hvorfor har Teresa svært ved at tro på, at Gud findes?

2) Hvad gør hun for at overbevise sig selv om, at Gud findes? Hvorfor vil hun straffes af Gud?

3) Hvilken forklaring giver Teresa til børnene på det ondes problem? Hvorfor er der ifølge hende lidelse, hvis Gud eksisterer?

4) Hvor siger skolens leder, at Gud er? Hvordan forklarer hun, at Gud findes, selvom folk lider?

Foto: SF Studios

5) Giver det mening at tro på Gud eller have en religion, når der er lidelse i verden?

6) Hvilke onde sider har HIPO-manden Frederik? Hvilke gode? Er han overordnet set god eller ond?

7) Er Greta ond, når hun synger nazistiske sange?

8) Er Evas far ond, når han siger, at børn dør, hvis de ikke spiser op?

9) Var bombningen af Shellhuset en god eller ond handling? 120 uskyldige mennesker døde – heraf 86 børn.

10) Argumentet for at bombe Shellhuset er, at ”man må ofre de få, for at redde de mange”. Kan man på den måde forsvare, at civile mennesker dør i krig, hvis det sparer liv?

Foto: SF Studios

11) I begyndelsen af filmen hører man Gretas far omtale modstandsfolkene som "terrorister", efter de har skudt en stikker. Hvorfor mener han det? 

12) Var modstandsfolk, der skød stikkere, onde? Kan man kalde danske modstandsfolk fra Besættelsen for terrorister? Hvad er evt. forskellen på dem og terrorister?

13) Læs Lukas 6, 41-42. Hvorfor hedder filmen ’Skyggen i mit øje’? 

14) Er det ægte tro, når man som Teresa kun vil tro på Gud, hvis man får et tegn fra ham eller ser et mirakel?

Foto: SF Studios

Billedsprog og kristendom 

Filmen bruger en del kristne symboler og ritualer i sit billedsprog, ligesom flere scener har direkte henvisninger til bibelske fortællinger eller begreber.

Se klip 5 og 9, og svar derefter på spørgsmålene i par eller små grupper.

Klip 5

Klip 9

Spørgsmål

1) Hvilket symbol minder fly om, hvis man ser dem nedefra?

2) Hvorfor dypper børnene brødet i døbefonten? Hvilke kristne ritualer minder det om?

3) Hvilke ligheder har Frederik med Judas? Med Jesus?

4) Hvem bliver ofret i filmen? Hvorfor? 

5) Minder Teresa mest om Jesus eller mest om Djævelen? 

6) Hvilke mirakler leger eller spiller børnene?

7) Hvilket mirakel fortæller Teresa om?

8) Hvad sker der, da Frederik og Teresa er sammen i kirken? Er det et rigtigt mirakel?

9) Hvad redder Henry og Eva fra at dø?

10) Kan man kalde det et mirakel, at Henry og Eva overlevede?

11) Kan man kalde det et mirakel, at Henry begynder at tale igen?

Foto: SF Studios
Foto: SF Studios

Propaganda og fake news 

På denne side kan I arbejde med, hvordan bombningerne af Den Franske Skole blev brugt i propagandafilm, og hvordan man kan manipulere med filmoptagelser.

Foto: Erik Petersen/Ritzaus Bureau

Filmsprog

Her skal I arbejde med filmsproget, der handler om:

  1. Filmiske virkemidler
  2. Dramaturgi
  3. Genre
Foto: SF Studios

Filmiske virkemidler

I skal starte med at lave en praktisk filmøvelse og derefter analysere nogle klip fra filmen.

To og to

Tag billeder af hinandens ansigter i nær og ultranær.

  1. Hvilken virkning har det, at man viser jeres ansigter i de beskæringer?
  2. Lav en filmoptagelse, hvor I filmer en kort handling set i POV. Maks. 30 sekunder.
  3. Hvilken virkning har det, at man viser en handling i POV?
  4. Brug lydoptageren i jeres telefon, og optag tre effektlyde, der er:
    • Ildevarslende
    • Sørgelige
    • Skræmmende
       

Filmanalyse

Klip 9

Klip 10

Se klip 9 og 10, og lav en analyse af klippene med fokus på:

  1. Hvilken synsvinkel er der brugt? Hvilken effekt giver det?
  2. Hvad bliver der krydsklippet mellem? Hvorfor har man valgt det?
  3. Hvilke beskæringer er der brugt? Hvorfor?
  4. Beskriv lyden i klippet. Hvordan er det brugt?
  5. Hvilken virkning giver det, at man bruger lyden på den måde? Hvordan er lyden med til at underbygge handlingen?
Foto: SF Studios

Dramaturgi

  • Hvorfor viser filmens anslag eller etableringsscene, at uskyldige bliver dræbt af engelske flyvere?
  • Hvilke set-ups er der til, at det går galt for det første engelske fly, der skal bombe Shellhuset? 
    • Hvilken effekt har disse set-ups på filmoplevelsen?
  • Hvilke konflikter består filmen af? Er der fx en hovedkonflikt? Giv eksempler. 
  • Hvorfor nævner man navnene på de døde i rulleteksterne?
Foto: SF Studios

Genre

Filmen tilhører genren historisk drama, der betyder, at den bygger på rigtige hændelser.

  • Hvilken betydning har den autentiske baggrund for filmens handling og opbygning (dramaturgi)?
    • Hvordan er filmen anderledes end en typisk spillefilm?
  • Selv om historien er autentisk, er det ikke alt, der er autentisk i filmen. 
    • Giv eksempler på virkelige og opdigtede elementer, fx bestemte scener eller karakterer
  • Hvilke genretræk gør 'Skyggen i mit øje' til et drama? (Læs om dramagenren her).
Foto: SF Studios

Videre arbejde

  • Vurdér: Kan klip fra filmen bruges som kilder til afgangsprøven ift. temaet "Ondskab og lidelse"?
  • Lav en film, der bruger bombningen af Shellhuset som argument for, at Gud ikke findes. Brug filmklip fra denne kanal på Skoletube og værktøjet Wevideo. I skal lægge ny lyd på klippene.
  • Lav på samme måde en film, der bruger bombningen af Shellhuset som argument for, at Gud hjælper os, når der er ondskab og lidelse. 
  • Skriv en anmeldelse af filmen, hvor fokus er et eller flere af følgende punkter:
Foto: SF Studios