Filmpædagogik i Danmark

Animations-dokumentarfilm om at være skilsmissebarn

Undervisningstrin: 

  • Indskoling
  • Mellemtrin

Projekter: 

  • Eksempler på filmpædagogiske tilbud

Fokuspunkter: 

  • Film-og animationspædagogik

Geografi: 

  • Hovedstaden
  • Sjælland

Emneord: 

  • animation
  • Formidling
  • Skilsmissefilm
  • Undervisningsmateriale

Baseret på børnenes egne oplevelser og følelser. Perlefilm.

Organisation: Perlefilm

Hjemmesider:

Kontaktperson: Rikke Hallund, Mail: rhallund@gmail.com

Projektets varighed: januar 2012-2016

Undervisningsfag/område: inklusion og dansk

Link til undervisningsmateriale:

Beskrivelse

I alt otte animerede kortfilm blev lavet i samarbejde med børn i alderen 6-10 år om det at være skilsmissebarn. Filmene er baseret på børnenes egne oplevelser og følelser ved en skilsmisse. Børnene tager hul på det svære, det sårbare, det positive og det sjove. Kortfilmene er lavet som animations-dokumentarfilm, som er blevet til på baggrund af børnenes egne fortællinger, billeder, stopmotion-animationer og tegninger. Skilsmissefilm 1-4 er beregnet til brug i indskoling og SFO, og det skal bruges til at åbne for dialogen barn-til-voksen og barn-til-barn. Skilsmissefilm 5-8 er beregnet til brug i skolerne på mellemtrinnet og i klub.

Filmene er lavet sammen med børnene på 6 x 1 uges film-workshops, hvor børnene har produceret collagebilleder, animationer og er blevet interviewet. Herefter er filmene produceret færdige af Perlefilm. Filmene er lavet sammen med børn fra Børneringens institutioner, Luis P og Krudtuglen, og er blevet til i samarbejde med Børneringen, psykolog Inge Schoug Larsen og med støtte af Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Konklusion og anbefalinger

Projektets mål er at formidle skilsmissebørns følelser og oplevelser på film. Vi har ønsket at skabe et rum for dialog og følelsesmæssig bearbejdning i arbejdet med disse film, og vores ambition er at tilbyde et filmsæt, som samlet set kan inspirere børn fra børnehaveklasse til 7. Klasse – og som kan anvendes i undervisning og til dialog, både som modtager af filmene og i selve filmprocessen i arbejdet med dette emne.

Hvert år oplever omkring 25.000 børn, at deres mor og far går fra hinanden. Når det sker, har børnene behov for voksne, som ikke er part i skilsmissen og som kan snakke med dem om de svære ting, de oplever. Børnene har også brug for at snakke med andre børn, som har været igennem lignende oplevelse. Projektet er derfor et tilbud til disse børn og de professionelle voksne, der omgiver dem i skolen.
 

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle