De to film i dokumentarserien ”Bandekrigerne” er især oplagt til faget samfundsfag og en diskussion om integration og identitetsdannelse inden for subkulturer og bandemiljøer. Filmene kan bruges både sammenhængende og hver for sig.
”Bandekrigerne - en insider åbner op” kan anvendes som afsæt for diskussioner om almen adfærd, normer og opførsel. Filmen rejser og besvarer hovedsageligt to spørgsmål: Er en kriminel entydigt ond? Og hvilken betydning har arv og miljø for adfærd? Gennem interviews og rekonstruktioner tegnes et tvetydigt portræt af den forhærdede kriminelle Lille A, der med selvbestaltede love leder bandemiljøet omkring Blågårds Plads i København. Han fremstår som en kamæleon: det ene øjeblik en iskold mafiaboss, det næste øjeblik en dreng med hjertet på rette sted.
”Bandekrigerne - et farligt venskab” lægger op til diskussioner om identitetsdannelse og venskab i og på tværs af subkulturer. Filmen fortæller historien om, hvordan det kuldsejlede venskab mellem Lille A og Hells Angels-medlemmet Brian Sandberg bliver katalysator for en bandekrig. Filmen sætter fokus på social arv og miljø og særligt på loyalitets- og æreskodeks. ”
Bandekrigerne” er interessant i en filmanalytisk sammenhæng, da de to film gør markant brug af stilistiske virkemidler som fx lyssætning og klipning. Lille A fremstår ofte i et dualistisk sidelys, som visuelt understreger, at han er en dobbelt person, og at ondskab og godhed forenes i ham. Rekonstruktioner af fortidens begivenheder og interviews med de to hovedpersoner modsiger hinanden gennem hele filmen, og krydsklipning antyder, at hovedpersonerne ikke fortæller sandheden.