Historien om Ekstra Bladet

Historien om Ekstra Bladet

DOKUMENTAR. Historieskrivning via Cinema Verité. Sådan betegner Lasse Jensen Mikala Kroghs "Ekstra Bladet uden for citat", hvor hun gennem et helt år har været fluen på væggen på redaktionen.

Bragt i FILMupdate den 30. september 2014

Historien om Ekstra Bladet er også en historie om masser af andre danske aviser. Den er bare en anelse mere dramatisk. Engang blev avisen solgt i mere end 200.000 eksemplarer hver dag. Nu er tallet 46.000, og faldet fortsætter. Det er en historie om papiravisens tilbagegang over hele den vestlige verden. En historie om, at journalistik bliver sværere og sværere at finansiere. Om hvordan aviserne er i fuld gang med at skifte fokus fra papir til web. Men også en historie om, hvor svært det er at forudsige fremtiden.

Papiravisen i frit fald

På Ekstra Bladet var oplagsfaldet i 2013 mere end dobbelt så stort som forventet. 13 %. Det medførte sparerunder og fyringer – samtidig med en øget satsning på nettet som nyt distributionsmiddel. Men nettet kræver en anden form for formidling, en anden journalistik. Og det er mere end svært at lokke betalende læsere på nettet. I årevis havde Ekstra Bladet – og stort set alle andre danske og udenlandske aviser – givet sit indhold væk uden betaling på nettet. Nu skal avisens hundredetusinder af netlæsere vænnes til at betale for det, de i årevis har fået gratis. Det er ikke nemt. Og selv chefredaktør Poul Madsen begynder at tale om den dag, hvor papiravisen måske må lukke.

2013 var også året, hvor Ekstra Bladet igangsatte sin kampagne for at få frigivet to danske søfolk, der var kidnappet af somaliske pirater. Dag efter dag skrev avisen om dem. Trods advarsler fra myndigheder og andre. Ekstra Bladets journalist var mellemmand, da gidslerne blev frigivet og avisen modtog efterfølgende en gigant-næse fra Pressenævnet for at have overtrådt de presseetiske regler. Det var året, hvor Ekstra Bladet afslørede Venstres formand Lars Løkke Rasmussens som storforbruger af flyrejser og luksushoteller. I klassisk Ekstra Blads-stil blev formanden budt velkommen på forsiden med store, fængende overskrifter. Hverken gidselsagen eller Løkke-bilagene bragte oplagsfremgang. Faldet fortsatte.

Igennem hele dette "annus horribilis" var den 41-årige filminstruktør Mikala Krogh til stede med sit kamera. Hun gik i ét med tapetet i en sådan grad, at chefredaktører og journalister ofte glemte, at hun var der. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor hun gik i gang med projektet. Hendes far var chefredaktør, og som barn oplevede hun, at rækkehuset var lige ved at blive ofret for at redde hans avis. Aviskrise er for Mikala Krogh lidt personligt, næsten traumatisk:

"Aviskrisen har ramt stort set alle dagblade. Det er en krise, der udstiller både journalistiske og kommercielle dilemmaer. Hvor er journalistikken på vej hen i den her periode, hvor papiravisen er i frit fald? Hvordan redder vi den gode journalistik i det her?" sagde hun til Information lige før premieren på filmen "Ekstra Bladet uden for citat".

Dilemmaet mellen penge og indhold

Tre gange tidligere har Ekstra Bladet sagt nej til at lade filminstruktører komme inden for dørene. Men for knap to år siden lukkede de Mikala Krogh ind. Hun fulgte og filmede overalt. Hun var med fra det tidspunkt, hvor chefredaktør Poul Madsen og hans kolleger besluttede sig for at starte den kontroversielle gidselkampagne. Hun optog det nervepirrende øjeblik, da gidslerne blev løsladt, og hendes kamera registrerede, da Poul Madsen modtog Pressenævnets gigantnæse. Mikala Krogh er fluen på væggen. Den spinkle og stilfærdige instruktør var på samme tid til stede og ikke til stede i hundreder af timer. Men hun var der for at lave en film om aviskrisen, "ikke en film om 'en arbejdsplads i Danmark'. Først og fremmest en film om dilemmaet mellem pengene og indholdet," siger hun.

Aviskrisen skyldes ikke bare nettets fremkomst som en næsten gratis kilde til informationer, underholdning og social interaktion. Den skyldes også, at tiden synes at være løbet fra den "traditionelle" journalistik. Det synes brugerne og annoncørerne tydeligvis. På Ekstra Bladet hersker der fortsat en særlig stemning af at være en slags "stat i staten" med en helt særlig position og mission, selvom erhvervslivets lyserøde nicheavis Børsen for længst har passeret Ekstra Bladet i oplag, og danskernes foretrukne nyheds- og informationskilder i 2014 ikke er papiraviser, knap nok webaviser, men sociale medier, tv og radio.

Et historisk dokument

"Ekstra Bladet uden for citat" er med chefredaktør Poul Madsens ord et "historisk dokument". Han er filmens ubestridelige hovedperson. Med Mikala Kroghs ord er han både "journalistisk leder og forretningsmand på én gang. Og det er en ret speciel kombination både at skulle køre den daglige journalistiske linje samtidig med at få vendt den synkende skude. Jeg vil sige, han er en meget sympatisk mand med et mega-kynisk job."

Historieskrivning via en Cinema Verité-film er dokumentation ved hjælp af virkelighedens brudstykker. Aviskrisen og dens indbyggede dilemmaer – og på længere sigt journalistikkens betydning for det demokratiske samfund og den dertil hørende samtale – er et af det moderne informationssamfunds store udfordringer. Det er i ultrakort form det, som Mikala Kroghs dokumentarfilm handler om.

Emneord: 

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle