Vi ses igen

Klassetrin: 

  • Gymnasiet

Materialetyper: 

  • Materialer til spillefilm

Emneord: 

Et undervisningsmateriale til spillefilmen "Vi ses igen" (Frankrig, 1987)

Filmens credits

Titel: Vi ses igen
Originaltitel: Au revoir les enfants
Frankrig 1987
Instruktion: Louis Malle
Længde: 101 min.
Censur: Tilladt for alle

Til læreren

På overfladen er han en af klassens stærke drenge, men bag facaden er han både usikker og ensom. Han er på vej mod de voksnes verden, men stadig på mange måder et barn.

11-årige Julien Quentin er fuld af modsætninger. Og det hele bliver ikke gjort enklere af den situation, han og resten af verden står i. Uden for – og sluttelig også inden for – den katolske skoles mure raser Anden Verdenskrig, med alt hvad det indebærer af mistro, frygt og forfølgelse. Det er denne forvirrede og konfliktfyldte verden, Julien forsøger at navigere gennem, mens barnets naivitet glider over i en begyndende voksen bevidstgørelse.

Filmen er af lavet Louis Malle (1932-95), der debuterede midt i 1950’erne og har lavet blandt andet De Elskende (1958), Uroligt Hjerte (1971) og Min middag med André (1981) og Vanya on 42nd Street (1994). Som instruktør stod han lidt i skyggen af Den Nye Bølges mere indlysende personlige filmskabere som Francois Truffaut og Jean-Luc Godard. Men han har ikke desto mindre skabt en håndfuld fine helstøbte film, hvoraf Vi ses igen (1987) er en af de bedste.

Vi ses igen bygger som flere af Louis Malles film på hans egen franske fortid. Han har både skrevet manus og instrueret den selvbiografiske fortælling om Julien – Malles alter ego – som på én gang er en forkælet og isoleret dreng, der lærer livets og krigens dødelige alvor at kende. Filmen vandt Den Gyldne Løve på Venedig Filmfestival i 1987 og blev i 1988 indstillet til en Oscar som årets bedste udenlandske film.

Vi ses igen fortæller en umiddelbart enkel historie, som Malle gør nærværende gennem sit præcise signalement af hverdagslivet og atmosfæren på skolen og de mange små spil drengene imellem. Den visuelle stil er nøgtern og præget af rolige halvtotaler – her fortælles med et nærmest underdrevet billedsprog, der langsomt, men sikkert suger sin tilskuer ind i fortællingen. Og det giver en form for ”omvendt effekt”: Netop på grund af filmens usentimentale præg virker karakterernes dilemmaer og slutningens tragik dobbelt hjerteskærende.

Dette undervisningsmateriale er opdelt i tre afsnit. Første del – Krigen og hverdagen – fokuserer på, hvordan og i hvor høj grad Anden Verdenskrig præger de franske drenges liv og hverdag. Afsnittet kommer også ind på filmens beskrivelse af den katolske skole og det portræt, filmen tegner af tyskerne og de franske kollaboratører. Anden del – Mellem barn og voksen - fokuserer på karaktererne, særligt Julien, hans venskab med Bonnet og hans årsager til at handle, som han gør. Desuden berører afsnittet tilskuerens identifikation med karaktererne. I tredje del – To centrale scener – lægges vægten på tekstanalyse og elementer af filmanalyse. For at løse opgaverne i dette afsnit er det en forudsætning enten at have Vi ses igen på video (kan købes på VHS eller lejes på 35mm hos DFI) eller at have manuskriptet til filmen (det er udgivet på Gyldendal 1988 og findes på mange skoler).

To centrale scener foreligger både i en dansk og fransk version, men resten af materialet er på dansk. Dog vil mange af spørgsmålene med fordel kunne bruges i franskundervisningen og besvares på fransk. Spørgsmålene kan danne udgangspunkt for individuelle besvarelser såvel som gruppearbejde.

Vi ses igen vil også fungere godt i et tværfagligt arbejde omkring Anden Verdenskrig. Eksempelvis vil det være oplagt at kombinere visningen af filmen i fransk eller historie med at læse Anna Franks dagbog i dansk eller tysk. Af andre film om Anden Verdenskrig kan eksempelvis nævnes Øen i Fuglegaden (1997) af Søren Kragh-Jacobsen og de to Steven Spielberg-film Schindlers liste (1993) og Solens rige (1987).

Filmens handling

Det er Januar 1944. Julien Quentin på 11 år har været hjemme på ferie, men nu er det tid for Julien og hans storebror at tage tilbage til den katolske kostskole. Da de ankommer, viser det sig, at en ny dreng – Jean Bonnet – skal begynde i Juliens klasse. Julien, der er en af de stærke i klassen såvel fagligt som personlighedsmæssigt, ser Bonnet an. Bonnet er en stille dreng, på én gang forsagt og stolt, men Julien fornemmer, at der under det lidt sammenbidte ydre gemmer sig en hemmelighed. Bonnet er dygtig i de fleste fag, og det vækker blandede følelser af beundring og misundelse i Julien. Men da det går op for ham, at Bonnet ikke agter at true hans position i klassen, vender hans mistillid sig til nysgerrighed.

Imens går hverdagen sin gang på skolen. Drengene driller hinanden, ser på billeder af bare damer og bytter deres medbragte syltetøj for cigaretter. Indtil videre er krigen noget, der hovedsagligt foregår uden for skolens mure: Den er små flag på et landkort, den er luftalarmer, som afbryder undervisningen, og den er mangel på madvarer og brændsel.

Under et orienteringsløb i skoven farer Julien og Bonnet vild og bliver – temmelig skræmte - samlet op af en tysk patruljevogn. Oplevelsen er med til at bringe dem tættere på hinanden. Og snart efter gennemskuer Julien Bonnets store hemmelighed: At han er jøde og lever under falsk identitet. Bonnet på sin side opdager, at Julien er sengevæder, men lader det loyalt passere og siger ingenting. Et venskab spirer langsomt frem mellem de to drenge. De fornemmer begge instinktivt, at de er fælles om et savn efter deres forældre, og de deler en skræmmende følelse af magtesløshed og angst over for den voksne verden, de er på vej til at vokse ind i – en verden præget af uforståelige lidelser og krig.

Og det er denne verdens mest frygtede repræsentanter – en gruppe Gestapo-folk – som en vinterkold dag dukker op og bryder det helle, som den isolerede kostskole har udgjort. Det viser sig, at skolens forhundsede kokkedreng Joseph – der er blevet fyret for at stjæle af kassen og handle på den sorte marked – er gået over til fjenden og har angivet skolen for at skjule jøder. Bonnet, to andre drenge og fader Jean bliver taget med af Gestapo, mens hele skolen ser til. Vi får til slut at vide, at alle fires skæbne er besejlet. De kommer til at dø i tyske koncentrationslejre.

Krigen og hverdagen

Vi ses igen udspiller sig om vinteren i de første måneder af 1944. På dette tidspunkt er det knap fire år siden, tyske tropper startede et succesfuldt angreb på Holland, Belgien og Frankrig. Et angreb, der førte til Frankrigs overgivelse den 22. juni 1940 og evakuering af de engelske tropper fra Dunkerque ved den fransk/belgiske grænse.

Frankrig er under krigen et land opdelt i to områder: Den tysk besatte ”zone occupée” i Nordfrankrig og langs Atlanterhavskysten - og så den fransk styrede ”zone libre” i det sydøstlige Frankrig, også kaldet Vichy-Frankrig (ledet af den reaktionære, nationalistiske og tyskvenlige Vichy-regering). I begge zoner var antisemitismen udbredt. Mange franske jøder blev sendt i koncentrationslejre, og så sent som september 1944 blev der sendt jøder med tog fra Frankrig til Auschwitz. Modstandsgrupper gjorde, hvad de kunne for at hjælpe jøder med at flygte i sikkerhed i neutrale lande som Spanien og Schweiz, og mange franske bønder tog sig af jødiske børn. Men der blev aldrig lavet nogen større koordineret aktion fra allieret side for at hjælpe Europas jøder.

Louis Malles alter ego - Julien - bor og går i skole i den besatte nordlige del af Frankrig, der er underlagt tysk militærkommando. Han ved endnu ikke, at krigen vil være slut inden for overskuelig tid – nemlig med D-dagen den 6. juli 1944, hvor de allierede går i land i Normandiet, som det afgørende vendepunkt, der betød, at størstedelen af Frankrig nogle måneder senere var befriet. Krigen mod Tyskland fortsatte dog indtil maj 1945.

Julien har sikkert hørt om modstandsbevægelsen, der med engelsk støtte ledes af Charles de Gaulle og ”De frie Franske” fra udlandet - en modstandsbevægelse, som i løbet af de sidste par år er vokset og har fået stadig større opbakning fra den franske befolkning. Vi ses igen giver et indtryk af, i hvor høj grad krigen er blevet en del af hverdagen for drengene på den katolske skole og for den almindelige franskmand i øvrigt.

  • Giv eksempler på situationer, hvor krigen påvirker hverdagen, men hvor personerne i filmen ser ud til at tage det som en selvfølge.
  • Giv eksempler på situationer, hvor krigen påvirker livet for filmens personer, men hvor de ikke tager det som en selvfølge.
  • Giv jeres bud på hvad det er, som adskiller de to typer situationer – dvs. hvad årsagen er til, at personerne i nogle tilfælde fremstår upåvirket af krigen, og i andre tilfælde bliver stærkt påvirket.
  • Diskuter hvilken betydning antisemitismen har for filmens fortælling og de enkeltes skæbne.

De katolske skoler har en lang tradition i Frankrig. Indtil revolutionen i 1789 var det Kirken – og frem for alt jesuitterne – der havde monopol på oplysning. Men revolutionens mænd ønskede at lave om på dette. Efter deres mening skulle undervisning være tilgængeligt for alle og i øvrigt være et offentligt anliggende. Men det var først knap et århundrede senere, at det lykkedes undervisningsminister Jules Ferry at få gennemført reformer om ”fri, gratis skolegang, almindelig skolepligt og verdsliggørelse” (1881-86). I starten af det 20. Århundrede havde Kirken mistet meget af sin indflydelse, men det ændrede sig under Anden Verdenskrig, hvor Vichy-regeringen gav Kirken nye beføjelser og blandt andet ydede særlig statsstøtte til religiøse skoler.

De beføjelser blev for en stor del fjernet igen efter krigen, men de katolske skoler har stadig en række økonomiske fordele; f.eks. er der færre elever pr. klasse i forhold til de offentlige skoler. I dag går cirka 16 % af de franske skolebørn i private skoler, hvoraf de fleste er katolske skoler.

  • Lav en miljøbeskrivelse af den katolske skole i filmen. I hvor høj grad påvirkes miljøet omkring drengene af krigen? Og hvad betyder det for drengenes sindstilstand og livssyn?
  • Gør kort rede for fader Jeans synspunkter, som de kommer til udtryk i hans prædiken (scene 34). Hvorfor rejser en mand sig og går under prædikenen?
  • Efterlever fader Jean selv de ord, han prædiker? Handler han - i jeres øjne – rigtigt, da han fyrer Joseph?

Paris, der lå i ”zone occupée”, var under Anden Verdenskrig under tysk militærkommando, der strengt overvågede den franske administration og skulle godkende alle dekreter og cirkulærer, som udgik fra Vichy-regeringen. Omkring denne administration samledes en kreds af nazi-venlige franskmænd, der så fordel i et samarbejde. Disse kollaboratører fik en hård medfart efter Frankrigs befrielse. For krigen havde haft store omkostninger: Ca. 600.000 franskmænd omkom, store dele af landet var udbombet og fattigt, og der var alvorlig mangel på mad og mange andre varer.

I Vi ses igen optræder både tyskere og franske kollaboratører.

  • Beskriv hvordan filmen portrætterer tyskerne og de franske kollaboratører.
  • Nonnen i skolens hospitalsrum forråder den jødiske dreng, der gemmer sig i sengen. Hvorfor gør hun det?
  • Joseph bliver mod slutningen kollaboratør. Hvad giver han selv som forklaring på dette? Hvad mener du er årsagen til, at han handler, som han gør? Kunne det være undgået?
  • Joseph antyder, at Julien er medskyldig. Hvis Julien og de andre drenge ikke havde handlet med Joseph, var Joseph ikke blevet fyret – og dermed ikke blevet fristet til at stikke skolen. Er du enig i den argumentation?

Hvem er jeg, hvem er du?

Tysker, franskmand, katolik, protestant, jøde... Nationalitet og trosretning er i høj grad med til at tegne vores billede af vores egen identitet. Idet man har en bestemt nationalitet og følger en bestemt trosretning, hører man til i en gruppe. Det er betryggende at føle, at man er ligesom de andre. Og alligevel er alle jo forskellige. Et af de centrale temaer i Vi ses igen drejer sig netop om at være anderledes. Joseph er anderledes, fordi han halter, Julien er anderledes, fordi han er sengevæder – og Bonnet er anderledes, fordi han er jøde.

Vi ses igen kredser om den jødiske identitet. Julien stiller flere gange spørgsmål om jøder – uden at få særlig brugbare svar.

Jøder er efterkommere af et semitisk folk, der indvandrede fra den syrisk-arabiske ørken til Palæstina i slutningen af andet årtusinde f. Kr. I en periode dannede jøderne en mellemøstlig stormagt, som siden gik i opløsning. Fra omkring år 600 f. Kr. og til nyere tid er jøder gentagne gange blevet undertrykt blandt andet af babylonere, persere, grækere, romere, arabere og egyptere, og senest kulminerede antisemitismen under nazismen i Tyskland fra begyndelsen af 1930’erne til 1945. I løbet af disse knap femten år lod Hitler cirka 6 millioner jøder myrde.

I 1948 blev republikken Israel proklameret – med alvorlige og endnu uløste konflikter til følge. I dag findes der cirka 14-15 mio. jøder i verden, heraf bor cirka 6 mio. i USA.

  • I scene 28 karakteriserer Francois en jøde som ”en der ikke spiser svinekød, er mere intelligent end os (katolikker) og har korsfæstet Jesus”. Kommenter denne definition på det at være jøde. Har de tre oplysninger noget som helst med jødedom at gøre?
  • Diskuter hvorfor Fader Jean ikke giver Bonnet nadverbrødet under altergangen (scene 34). Kan det være af respekt for Bonnets religion, eller er det på grund af sin egen tro, at han ikke giver Bonnet nadverbrødet, som repræsenterer Jesu legeme?
  • I scene 20 siger Bonnet, at han er protestant, og en af de andre elever – Boulanger - kalder ham ”un parpaillot”, dvs. en kætter eller vantro. Hvorfor reagerer Boulanger sådan? Hvordan ville klassekammeraterne havde reageret, hvis Bonnet havde sagt, at han var jøde?

Skotter er nærige, franskmænd er snobbede, amerikanere er overfladiske... Der findes fordomme om alle nationer og trosretninger. En fordom kan defineres som en særpræget, positiv eller negativ holdning over for en person eller en ting; en fordom er karakteriseret ved, at den er baseret på en tro, dikteret af miljøet og ikke til at påvirke med oplysning. Fordomme opstår især i grupper. Negative fordomme kan være problematiske, fordi de udgør en forhindring for kommunikation og skaber grobund for konflikter mellem mennesker.

  • Find eksempler på fordomme og diskuter, hvad de kommer af. Svarer de til virkeligheden, som I oplever den? Begrund. Hvorfor tror I mennesker har brug for at sætte andre i bås? Hvilken rolle spiller ”angsten for det ukendte” i forbindelse med fordomme? Diskuter hvordan man undgår og afliver fordomme.

Mellem barn og voksen

Der er gennem de godt 100 år, filmmediet har eksisteret, lavet mange film om den uforudsigelige og forvirrede tid, man af mangel på bedre ord kalder puberteten. Ens for de fleste af filmene er, at de – ligesom Vi ses igen - er lavet af voksne, der ser tilbage på årene mellem barndom og voksenalder. Og der er ganske tit en god del selvbiografi i disse film - eller i den bog, som ofte ligger til baggrund for manuskriptet. Af nyere danske eksempler kan man nævne Kundskabens træ (1981) af Nils Malmros, Zappa (1983) og Tro, håb og kærlighed (1984) af Bille August, Drengene Fra Skt. Petri (1991) af Søren Kragh-Jacobsen og Det forsømte forår (1993) af Peter Schrøder.

Vi ses igen er en stærkt selvbiografisk film. Den er skrevet og instrueret af den franske Louis Malle, som blev født i 1932, og altså havde nøjagtig samme alder som Julien under krigen. Louis Malle har i interviews fortalt, at ideen om at filmatisere hændelserne under krigen har ligget i ham lige siden, han begyndte at lave film. Men han skulle blive over 50 år, før han følte sig moden til at give sig i kast med genfortælle det, han oplevede dengang på kostskolen.

  • Lav en personkarakteristik af Julien (10 linjer).
  • Lav en personkarakteristik af Bonnet (10 linjer).
  • Hvad adskiller de to drenge, og hvilke ligheder er der imellem dem?
  • Hvordan vil du karakterisere deres venskab? Er de bare to ensomme drenge, som tilfældigvis havner i samme båd, eller er der en dybere grund til, at der opstår et venskab imellem dem? Beskriv udviklingen i deres venskab: Hvad er det for hændelser, som bringer dem tættere på hinanden?

Julien siger og gør indimellem nogle ting, som filmen ikke direkte forklarer. Han siger f.eks. til sin mor, at han hader hende, selv om han i virkeligheden savner hende. Og han stikker sig med passeren og benægter, at det gør ondt (find selv flere eksempler).

  • Hvorfor siger og handler Julien sådan?
  • Skriv en personkarakteristik (cirka 15 linjer) af Julien, som du forestiller dig, at han vil være som 20-årig. Du kan f.eks. komme ind på følgende emner: Hvordan er hans forhold til forældrene? Til storebroren? Bliver han præst? Har han nogle gode venner og i så fald: Hvordan er hans forhold til dem? Har han en kæreste? Hvad er hans fremtidsdrømme?
  • Begrund dine forestillinger og forklar, hvad de begivenheder, vi er vidne til i filmen, har betydet for Julien og hans udvikling som menneske?

Filmen udspiller sig for knap 60 år siden. På mange måder så verden og tilværelsen anderledes ud dengang. Historien foregår desuden i et - for os danskere - fremmed eller i hvert fald anderledes land. Vi ses igen er både præget af franske problemstillinger, fransk mentalitet og filmtradition. Alt dette kan virke som en barriere over for vores indlevelse i filmen. Og alligevel vil mange få den oplevelse, at de langsomt glider ind i filmen, føler med personerne og genkender f.eks. deres usikkerhed eller deres reaktioner over for gruppepres eller autoriteter. Kort sagt ændrer ens opmærksomhed fokus: De udvendige forskelle viger til side og i stedet blotlægges de almenmenneskelige træk ved filmens karakterer.

  • Giv eksempler på forskelle mellem 11-12-årige drenge, som de bliver beskrevet i filmen, og drenge i samme alder nu knap 60 år senere.
  • Giv eksempler på ligheder.
  • Kom med jeres bud på, hvad nogle af forskellene skyldes.
  • Synes du om filmen? Hvad er dens styrker og svagheder? Virker den for gammeldags, eller oplevede du, at du kunne leve dig ind i den?
  • Filmen er lavet i 1987 af en mand på 55 år. Hvordan tror du, at den ville den have set ud og være blevet fortalt, hvis den var lavet i dag og af en yngre instruktør?

To centrale scener

Følgende opgaver er tekstanalyseopgaver med udgangspunkt i to udvalgte scener. Scenenummeret henviser til filmens manuskript, der er udgivet på Gyldendal.

Læs scene 36 i manuskriptet eller se scenen på video. Scenen foregår i restauranten Le Grand Cerf, hvor Julien er ude at spise med sin mor, sin bror og Bonnet. Pludselig kommer to franske militssoldater ind og kræver at se identitetspapirer. En ældre mand viser sig at være jøde, og militsfolkene vil tage ham med, men en fuld tysk officer bryder ind og smider militssoldaterne ud.

  • Hvad fortæller denne scene om Juliens mor?
  • Hvad fortæller denne scene om Juliens storebror, Francois?
  • Hvorfor er Juliens far der ikke? Og hvad er morens reaktion på Francois’ spørgsmål, om han stadig er ”pétainiste”?
  • Hvad er hendes reaktion på Juliens spørgsmål, om der er jøder i deres familie? Diskuter personernes syn på jøder.
  • Hvad siger scenen om familien Quentins holdning til tyskerne?
  • Hvad siger scenen om de franske såvel som tyske restaurantgæsters holdning til de franske kollaboratører?

Der er en spændingsopbygning gennem scenen.

  • Hvornår begynder spændingen at stige? Udpeg replikker og situationer der er med til at intensivere spændingen.
  • Hvornår er spændingen på sit højdepunkt?
  • Og i hvilket øjeblik begynder den at dale igen?

Læs scene 49 og/eller se den på video. Scenen udspiller sig i Juliens klasse. Midt i en time bliver M. Guibourgs undervisning afbrudt, da en flok tyske Gestapo-folk anført af Doktor Müller dukker op. De er på jagt efter en jødisk dreng, Jean Kippelstein. Julien ved, at det er Bonnet. Julien kommer til at se på ham og afslører ham derved. Bonnet bliver taget af Gestapo-folkene, og vi får at vide, at også Fader Jean er anholdt og skolen skal lukke.

  • Hvad fortæller M. Guibourg om krigens stilling og radioerne? Hvad mener han med at ”sandheden sandsynligvis ligger et sted midt imellem”?
  • Hvorfor river Müller nogle af flagene ud af kortet?
  • Hvorfor ser Julien på Bonnet? Oplever du, at han ”angiver” Bonnet? Oplever Julien det selv sådan?
  • Hvorfor rejser Bonnet sig og følger med uden at gøre modstand? Kunne han ikke have benægtet sin sande identitet?
  • Bonnet giver flere af kammeraterne, da han skal gå. Hvad ligger der i dette håndtryk?

Denne scene giver os en række informationer via ord/replikker og en række informationer via personernes handlinger.

  • Giv eksempler på verbale informationer.
  • Giv eksempler på nonverbale informationer.
  • Diskuter hvad der er det mest centrale eller betydningsfulde i scenen. Er det fortalt verbalt eller nonverbalt?
  • Hvad står tydeligst i din erindring fra denne scene? Blev det fortalt verbalt eller nonverbalt?

Deux scènes centrales

Les exercices suivants sont des exercices d'analyse portant sur deux scènes choisies. Les numéros de scène se réfèrent au manuscrit du film qui est sorti chez Gyldendal.

Lisez la scène 36 du manuscrit ou regardez-la en vidéo. La scène se déroule au restaurant Le Grand Cerf où Julien déjeune avec sa mère, son frère et Bonnet. Tout d'un coup arrivent deux miliciens français qui demandent à voir des papiers d'identité. Un homme âgé s'avère d'être juif, et les miliciens veulent l'emmener ; mais un officier allemand, ivre, intervient et jette les miliciens dehors. 

  • Que raconte cette scène sur la mère de Julien?
  • Que raconte cette scène sur le grand frère de Julien, François?
  • Pourquoi le père de Julien n'est-il pas là? Et comment réagit la mère quand François demande si le père est toujours pétainiste?
  • Comment réagit la mère quand Julien demande s'il y a des juifs dans leur famille? Commentez l'attitude des personnages envers les juifs.
  • Que raconte la scène sur l'attitude de la famille Quentin envers les juifs?
  • Que raconte la scène sur l'attitude des clients français ainsi que les clients allemands du restaurant envers les collaborateurs français?

Le suspense s'accroît au cours de la scène.

  • Quand est-ce que le suspense commence à augmenter? Trouvez des répliques et des situations qui aident à intensifier le suspense. 
  • Quand est-ce que le suspense atteint son maximum?
  • A quel moment commence-t-il à redescendre?

Lisez la scène 49 et/ou regardez-la en vidéo. La scène a lieu dans la salle de classe. Au milieu d'un cours, l'enseignement de M. Guibourg est interrompu quand un groupe d’hommes de la Gestapo allemande arrive avec Doktor Muller en tête. Ils cherchent un garçon juif, Jean Kippelstein. Julien sait que c'est Bonnet. Julien a le malheur de le regarder, ce qui le démasque. Bonnet est pris par les hommes de la Gestapo, et nous apprenons que le Père Jean a été arrêté, et que le collège va fermer.

  • Que raconte M. Guibourg sur les positions de la guerre et les radios? Que veut-il dire par "la vérité est probablement entre les deux"?
  • Pourquoi Muller arrache-t-il certains drapeaux de la carte?
  • Pourquoi Julien regarde-t-il Bonnet? Avez-vous l'impression qu'il "dénonce" Bonnet? Est-ce que Julien a cette impression lui-même?
  • Pourquoi Bonnet se lève-t-il et suit les hommes de la Gestapo sans résister? Est-ce qu'il n'aurait pas pu renier sa véritable identité?
  • Bonnet serre la main à plusieurs de ses camarades avant de partir. Que signifie ce geste?

Cette scène nous donne un certain nombre d'informations par des mots/des répliques et un certain nombre d'informations par les actions des personnages.

  • Donnez des exemples d'informations verbales.
  • Donnez des exemples d'informations non-verbales.
  • Expliquez de ce qui est le plus essentiel ou important dans la scène. Cela est-il raconté de manière verbale ou non-verbale?
  • De quoi vous souvenez-vous le plus clairement dans cette scène? Cela a-t-il été raconté de manière verbale ou non-verbale?
Film not available: 

Gymnasiefag: 

  • Mediefag
  • Fransk
  • Historie