Moon rider
»Moon Rider" er en fortælling om den unge Rasmus Quaade og hans kamp for at blive professionel cykelrytter. Det er en dannelsesrejse, der fører tilskueren med ned i helvede og tilbage. Med...
Sport kan udtrykke oprør, sport kan give livet mening og retning eller være en ultimativ styrkeprøve. Når filminstruktører tager sport under behandling, er identitet ofte et centralt tema. På Filmcentralen kan man se en række undervisningsrelevante dokumentarfilm om fodbold, cykelløb og andre sportsgrene som boksning og dans. Udover film om disse sportsgrene indeholder temaet historiske film om sport i Danmark
Film om cykelløb indbefatter Moon Rider (Daniel Dencik, 2012), Den umulige time og En forårsdag i Helvede (Jørgen Leth, 1975 og 1977) samt Overcoming (Tómas Gislason, 2005).
Film om fodbold tæller Fodbold er Gud (Ole Bendtzen, 2010), FC Barcelona Confidential (Daniel Hernandez og Justin Webster, 2004), Michael Laudrup - en fodboldspiller (Jørgen Leth, 1993), Me, myself & Martin Laursen (Anthony Tullberg, 2012), …Og det var Danmark (Carsten Søsted og Mads Kamp Thulstrup, 2008) og Mod målet – VM for hjemløse (Mira Jargil, 2007).
Under andre sportsgrene findes filmene Født til at kæmpe (Susann Østigaard og Beathe Hofseth, 2013) om boksning, Bad Boy Breathing (Jeppe Hansen, 2014) om yoga og meditation og Martha & Niki (Tora M. Mårtens, 2015), der handler om hip hop street dance.
Filmcentralen rummer streamingsitet Danmark på film, hvor man kan se historiske dokumentarfilm fra 1899-1965. Det er nydigitaliserede film fra Det Danske Filminstituts arkiv, og filmene er gratis at se. Her ligger mange film om sportsbegivenheder indenfor alt fra svømning og badminton til fægtning og jiu-jitsu! Se fx Dansk Idræts-Forbunds Jubilæumsfilm (1946) eller søg på ’sport’ i søgefeltet. Oplagt til tværfagligt arbejde med fx historie og samfundsfag.
Læs mere om sport på film i Medielærerforeningens magasin CUT nr 113
Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle