ERINDRINGSBIO

Temapakke 4: Blandede bolsjer

Drenge fisker i kloak efter 2-ører
Fra filmen "Kun en 2-øre", 1954.

Mens nogen gi på jazzklubber, kiggede andre på dyr eller samlede ind i en god sags tjeneste. Menneskeliv er forskellige, og ligeledes er indholdet i denne temapakke, hvor vi har samlet blandede godter fra 1950’ernes og 60’ernes ungdoms- og børneliv. Heri finder du noget for enhver smag og til enhver pris. Fra shoppingture til dyrskuer. Fra lejrskoler til demonstrationer i frihedens og lighedens navn.

  • Temapakken indeholder 8 film og klip med tilhørende dialogmateriale, som du skal downloade for at bruge pakken. 
  • Temapakkens indhold er inddelt i tre niveauer: Klip fra gemmerne, Frys filmen! og Og hvad så nu?
  • De tre niveauer indeholder klip, film og dialogmateriale af forskellige længder og med forskellige grader af kompleksitet. Dermed er de tilpasset mennesker med demenssygdomme i forskellige stadier. 

hent dialogmateriale

For at bruge temapakken 'Blandede bolsjer' optimalt skal du hente og printe det tilhørende dialogmateriale, som er rettet mod plejepersonale og pårørende:  

Klip fra gemmerne

Her finder du en række korte klip på et til tre minutter. Til hvert klip følger 3-4 forslag til spørgsmål, som du finder i det tilhørende dialogmateriale. 

 

Klip 1: Kun en 2-øre, instr. Ib Dam, 1954 (speak, sort/hvid)

Denne kampagnefilm viser idylliske billeder fra julemærkehjemmene, som er er bygget og drives ved salg af julemærker, der sælges for to ører stykket.

Klip 2: DKP 1. maj demonstration 1955, 1955 (uden lyd, sort/hvid)

Klippet viser et demonstrationsoptog på vej til 1. maj i Fælledparken i København.

Klip 3: Bliv en ny kvinde, 1957 (reallyd, sort/hvid)

I reklamefilmen ’Bliv en ny kvinde’ hjælper en ekspedient fra Magasin du Nord en kvinde med at købe en ny bh i den rigtige størrelse.
 

Klip 4: Dyrskuet på Bellahøj 1951, 1951 (speak, sort/hvid)

Klippet viser dyrskue på Bellahøj i 1951. Overborgmesteren byder velkommet til skuet, der også besøges af USA’s ambassadør.
 

Klip 5: Hovedstaden, instr. Per Larsen, 1962 (musik, farver)

Klippet viser fyraftensstemning og dans en sommeraften i København. 

FRYS FILMEN!

Med til filmen følger en række billedkort, som kan deles ud eller vises frem, når visningen er slut. Hvert kort indeholder et spørgsmål, der kan bruges til at starte en dialog. Billedkortene kan downloades med resten af dialogmaterialet, som du finder øverst på siden.


Klip: Ung, instr. Henning Carlsen, 1965 (reallyd, sort/hvid)

I klippet fortæller en række unge mennesker om deres arbejdsliv og uddannelse.

Og hvad så nu?

Filmen nedenfor findes i to versioner. I den første version er der indsat pauser med tekster, som viser, at I kan sætte filmen på pause og tale om filmens forløb. Hvad har vi netop set? Hvad kommer der mon til at ske nu? Den anden version har ingen huller og kan nydes frit – helt uden afbrydelser!

Film: Mor er ikke hjemme, instr. Holger Jensen, 1950 (uden lyd, sort/hvid)

Filmen skildrer tre børn, som er alene hjemme. Lillebror Lasse bliver ustyrlig, når han er alene med sine søstre. Alle ånder lettet op, da mor endelig kommer hjem.

Se filmen – uden afbrydelser: