Film

And who but I should be

Jørgen Roos, 1970, 6 min., Musik

Gruppen Young Flowers' spiller "And who but I should be", Joan danser. Og Jørgen Roos har manipuleret med det hele. Joan er professionel go-go danser. Folk ser gerne på hende, og hun kan lide, at man betragter hende, når hun danser. For hende er dans udtryk for en slags livsglæde, som måske er et postulat. Det er filmen også. Symboler er sådan noget fortærsket noget. Tænker hun alt det? Lægger vi selv noget i det, eller er det manipulation med en skjult mening - det kan da egentlig være lige meget, for hun er jo meget sød - Joan.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Dansk eksperimentalfilm – kunstnerisk frihed og uafhængighed

Minimalistisk popart, nøgen-aktionskunst, visuelle syretrip og en Danmarksfilm i rødt og hvidt. Der er andet og mere end formeksperimenter på spil i dansk eksperimentalfilmkunst. Kunsthistoriker og ph.d.-stipendiat Birgitte Thorsen Vilslev præsenterer en spændende periode i dansk filmhistorie, hvor staten støttede det skæve, undersøgende og nysgerrige blik på verden og mediet.

Tema

Jørgen Roos

Han fortalte varmt om det kolde Grønland, isnende kritisk om dansk kolonialisme og eksperimenterede æstetisk i film om såvel sociale problemer som kendte danskere. Se en samling af den vidtfavnende dokumentar- og eksperimentalfilmskabers værker.