Juleskibet ankommer

Film Juleskibet ankommer Se Filmen

1947, 4 min., Speak

Juleskibet "Gripsholm" ankommer en decembermorgen til Københavns Havn med ca. 250 dansk-amerikanere og dansk-canadiere, som skal hjem og holde jul. Familie og venner står på kajen og tager imod med velkomst-skilte. Der er orkester, flag og faner. Overborgmester H.B. Sørensen byder velkommen.Ved indsejlingen er "Gripsholm" flankeret af to bugserbåde, til venstre i billedet er det s/s Odin og til højre i billedet er det m/s Gorm.

Emneord: 1940-1949, Dansk-amerikanere, Emigranter, Jul, København, Københavns Havn, Skibe

Se alle credits i Filmdatabasen

Vis transskription

Sådan laver du et klip

  • Find det sted i filmen, hvor du ønsker at starte dit klip, og tryk ”Start klip”.
  • Når du ønsker at afslutte klippet, trykker du ”Slut klip”.
  • For at se klippet, tryk ”Se klip”. 
  • Hvis du er tilfreds med klippet, trykker du ”Opret klip”.

Når klippet er oprettet, har du mulighed for at placere klippet geografisk i Danmark. Brug danmarkskortet til at placere klippet. Kun klip med stedsangivelse bliver lagt på sitet.

Du behøver kun angive navn og e-mailadresse, hvis du ønsker dit klip skal være en del af sitet.

Du kan frit sende, dele og i de fleste tilfælde indlejre klippet på din Facebookside, hjemmeside, blog eller andet. 

God fornøjelse.

Transskription

Med Svenska Amerika Linjens amerikadamper Gripsholm vendte cirka 250 dansk-amerikanere og dansk-canadiere hjem til Danmark for at fejre julen sammen med slægt og venner. 
Modtagelsen formerede sig hjerteligt og festligt. 
Da skibet i den smukke frostklare decembermorgen stævnede ind i Københavns Havn med signalflagene hejst fra for til agter og med julegran i mastetoppene, stod dansk-amerikanerne ved rælingen og spejdede ind mod det gamle land. 
Mange af dem havde været borte i næsten en menneskealder, og de genså nu atter deres fædreland, deres slægt og venner efter mange års forløb. 
Det smukke hvide skib rummede mange skæbner. 
Det fortalte om unge danske mænd og kvinder, der i en tidlig alder, drevet af eventyrlyst, forlod Danmark for at skabe sig en tilværelse i det fremmede. 
Det har kostet arbejde, slid, energi og vilje, men nu vender de hjem for atter at gense Danmark og hilse på slægt og venner. 
På kajen var mødt flere tusinder for at byde de hjemvendte velkommen. Og det blev en velkomst præget af den hjertevarme, som er så betegnende for os danske. 
Op over de mange ventende lyste velkomstskiltene. Og fortalte om forventning og glæde. Om en mor der ikke havde set sin dreng i 30-40 år, om brødre der var skiltes som drenge og nu mødtes som modne mænd. 
Da Gripsholm stod havnen ind, og sangen ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme” lød, følte dansk-amerikanerne noget uforklarligt gribe om hjerterødderne. De var hjemme, hjemme igen.
Københavns overborgmester H. B. Sørensen bød velkommen og takkede dansk-amerikanerne for den trofasthed, de trods de mange års adskillelse har bevaret for det gamle land. 
Hjemstavnsfaner var mødt, der blev spejdet fra skib og fra kaj, og medens Gripsholm langsomt lagde til, lød glade genkendelsesråb. 
Da landgangen var sat, og dansk-amerikanerne og dansk-canadierne forlod Gripsholm, brusede glade velkomstord dem i møde. 
Mange af dem har ikke været hjemme i næsten en menneskealder. Men hos dem alle har der i de mange år været en stor tanke, en stor drøm, længslen efter endnu en gang at se Danmark, at mødes med en far, en mor, en bror, eller en søster eller blot at gå gennem den gade, hvori de var født. 
Der var mange skæbner om bord. Barberen der rejste ud, og som nu vender hjem som læge. Manden der studerede fem år på Landbohøjskolen, og som nu er en velhavende vaskeriejer. De kommer hjem med kun en tanke, at glæde andre, at skabe lys og lykke. De har rige og velkomne julegaver med hjem. 
Gripsholm havde ingen dollarmillionærer med. Der var 250 danskere om bord, som glædede sig ved atter at føle fædrelandets jord under fødderne. 
Den lange tid i det fremmede havde naturligvis præget dem. I klædedragt, i manerer, i levemåde, men bag denne ydre skal, bag dollarsedlerne, bankede et hjerte for gamle Danmark. For den der havde den lykke at overvære flere af velkomstscenerne, var det en glæde at være med ved juleskibets ankomst. 

Vi har brug for din viden

Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie. Dit klip kan blive en del af kortet her, og du kan dele det med andre.

Sådan gør du

  1. Lav et nyt klip ved at trykke her
  2. Tilføj mere information til klippet såsom dato, personer eller sted

Du er også velkommen til at tilføje en kommentar med din historie

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den kommer på sitet.
Har du tekniske problemer? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet kontakt filmarkivet@dfi.dk.

Tak for kommentaren

-----------------------------------------------

An unexpected error occurred!

We are very sorry, please try again later