Film

Kaas Briketfabrik i Store Vildmose

1964, 16 min., Stum

Optagelser af arbejdet på Kaas Briketfabrik i Store Vildmose. Jorden rives op og fræses, så tørvesnuset bliver let og findelt. Dernæst skrabes det sammen med traktorer for at blive læsset i tipvogne, der kører ud til transportstedet, hvorfra lastbiler fyldes og kører tørvesnuset ind til Kaas Briketfabrik. Bussen i baggrunden kører arbejderne fra Kaas og ud til Store Vildmose. Når tørvesnuset ankommer, tømmes hver container ned i et læssesystem, der bagefter fordeler tørvesnuset på de enkelte vogne. Det lille “skur” på læssemaskinen rummer manden, der styrer læsse-processen. Dernæst køres det ud på “snusstakken”, der er 8 meter høj. Her oplagres store mængder tørvesnus til vinterproduktionen, eftersom snus kun kan bjerges i sommerperioden. Filmen er i farver, bortset fra de sidste 4 minutter.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Dit Danmark på Film: Når lokalhistorie bliver til Danmarkshistorie

Med 39 nye filmtitler fra det nordjyske er der nu en unik mulighed for at stifte bekendtskab med de to kommuner Jammerbugt og Brønderslev, der grænser op til hinanden og omgives af det brusende hav, den stille fjord, levende købstæder og frodige marker. Det helt særlige initiativ Dit Danmark på film gør det muligt at se de to kommuners lokalhistorie i samspil med en større fortælling om Danmark, der allerede findes her på sitet med film om eksempelvis badeturisme, landbrug, industri og hverdagsliv.

Tema

Livet på landet - dansk landbrugshistorie på film

Gennem de seneste 120 år er livet på landet dokumenteret på film. Der er sket enorme forandringer i løbet af den tid. Det kan du opleve i denne samling af film om dansk landbrug fra 1907-1988.