Kongeparrets hjertelige Møde med Sønderjyderne Juni 1946

Film museum/danmark-paa-film Se Filmen

1946, 5 min., Speak

Kong Christian X og Dronning Alexandrine besøger først Sønderborg, hvor borgmester Andersen byder velkommen. Derfra går turen til Gråsten, hvor sognerådsformand Kock taler. I Aabenraa bliver der strøet blomster foran kongens bil og alle byens indbyggere er på gaden. I Kruså mødes kongeparret med sydslesvigerne, overborgmester I.C. Møller overbringer folkets hilsen. I Tønder byder borgmester Poulsen velkommen - ved Burkal er der rejst en æresport. Turen slutter i Haderslev, landsdelens hovedstad.

Emneord: 1940-1949, Gråsten, Haderslev, Kongefamilien, Kruså, Mindesmærker, Sønderborg, Tønder, Aabenraa

Medvirkende: Kong Christian X, Dronning Alexandrine

Produktion: Dansk Film Co.

Se alle credits i Filmdatabasen

Vis transskription

Sådan laver du et klip

  • Find det sted i filmen, hvor du ønsker at starte dit klip, og tryk ”Start klip”.
  • Når du ønsker at afslutte klippet, trykker du ”Slut klip”.
  • For at se klippet, tryk ”Se klip”. 
  • Hvis du er tilfreds med klippet, trykker du ”Opret klip”.

Når klippet er oprettet, har du mulighed for at placere klippet ved hjælp af danmarkskortet.

OBS: Du skal kun angive din e-mailadresse, hvis du ønsker, at websitets redaktion skal gøre dit klip til en bestandig del af danmarkskortet. Kun klip med korrekt stedsangivelse bliver lagt på sitet.

Du kan frit dele dit klip på din Facebookside, hjemmeside, blog eller andet.

God fornøjelse.

Transskription

Kongen og dronningen besøgte efter syv år atter Sønderjylland. Og gensynet mellem sønderjyderne og kongeparret var smukt og gribende. Vel næppe tidligere er sønderjydernes følelser for vort kongehus kommet så stærkt til udtryk som ved dette besøg. 

I det festklædte flagsmykkede Sønderborg blev kongeparret budt velkommen af borgmester Andersen, der udtalte sin glæde over atter at se kongen og dronningen. 

Efter at have takket for den smukke velkomst fortsatte kongeparret til Gråsten, hvor beboerne havde beredt majestæterne en hjertelig modtagelse. 

I Gråsten udtalte sognerådsformand Kock blandt andet: at ingen magt i verden kan ødelægge de bånd, der binder os til Deres Majestæter. 

I Aabenraa var der ligeledes stor og hjertevarm modtagelse af kongeparret. Flag lyste ved flag, guirlander var hængt op. Blomster blevet strøet foran kongens bil. 

På vej fra Aabenraa til Kruså passeredes Søgaard, hvor 400 fodfolkspionerer stod opstillet og hilste majestæterne. 

Ved Kruså, hvor hovedlandevej nummer otte og hovedlandevej nummer ti mødes, mødtes kongeparret med sydslesvigerne. Det var et bevæget øjeblik, da repræsentanter fra de danske i Sydslesvig hilste på kongen og dronningen. 

Overborger I. C. Møller bragte de danske sydslesvigeres hilsen. 

Ved mindesmærket over de 38 grænsegendamer, der aldrig vendte hjem fra de tyske lejre, lagde dronningen en buket røde og hvide nelliker. 

I det smukke Tønder med de egnsprægede bygninger blev der vist kongeparret den samme hjertelige modtagelse som overalt i vores sydligste landsdel. Borgmester Poulsen bød velkommen. 

Ved Burkal var der ligesom mange andre steder rejst en æresport. Og kongen fik en begejstret modtagelse af sognets beboere, der var kommet langvejs fra for at hilse på majestæterne. 

I strålende solskin sluttede kongeparret besøget i Sønderjylland med at gæste Haderslev, landsdelens hovedstad. Gennem smilende og vinkende menneskemasser kørte kongeparret gennem byen. 

Kongens bil var fyldt med blomster.

Vi har brug for din viden

Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie. Dit klip kan blive en del af kortet her, og du kan dele det med andre.

Sådan gør du

  1. Lav et nyt klip ved at trykke her
  2. Tilføj mere information til klippet såsom dato, personer eller sted

Du er også velkommen til at tilføje en kommentar med din historie

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den kommer på sitet.
Har du tekniske problemer? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet kontakt filmarkivet@dfi.dk.

Tak for kommentaren

-----------------------------------------------