En film om Palladium Biografens opførelse. Den indledes med en fortælling fra København i gamle dage - med selveste H.C. Andersen som fortæller. Herefter starter byggeprocessen: den 24. april rykker Palladiums håndværkerstab ind i Industribygningen på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade. Man starter med den store nedrivning - byggeriet skal være færdigt på rekordtid. Råbygningen opføres i jernbeton efter de nyeste principper. Natten mellem 31. juli og 1. august begynder ophejsning af hovedspær til tagkonstruktionen. For første gang i Skandinavien anvendes elektrisk svejsning. 4. september er der rejsegilde. Billedhugger Stæhr Nielsen laver reliefferne i foyeren. Den 14. december opstilles stole i biografsalen. Fra byggeprocessen startes til teatret åbner, går der bare 8 måneder.
Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab
Medvirkende
Instruktør
Transkription
Kommentarer fra transskribenten er markeret med […]
Københavns volde med Vesterport. 1737. 1837 i samme volde. På dette sted førte senere Vesterbrogade hen over den idylliske ravelineø med acciseboden.
Passér. Det var minsandten en lang promenade i dag, hr. Digter.
Min bedster, det er nok så forunderligt at se, hvad der sker overalt i den senere tid. Såvel i København som udenfor [Utydelig tale].
Jamen, tiden er da helt forrykt.
Tid, ja. Den er som en gryde, der koger. Der er en forunderlig syden og ilen, som inde i mig selv. Der sejles med dampskibe, der køres med en prustende jernhest med mange, mange vogne efter. Gryden koger over, ud over voldene og stadsgravene. Filosofgangen og Kirsebærgangen forsvinder måske ganske. Kunne man blot hæve en flig af fremtidens fødder og gøre en visit i en fremtid længere borte, en ny tid og ny by toner frem af tågerne. Hvis vi på usynlige vinger svævede hen over vort kære København for at se, hvorledes her ser ud om blot et hundrede år. Ser I, det ville være et virkeligt eventyr.
1937. Midt i det moderne storstadseventyr. I Industribygningen, netop der hvor den gamle accisebod lå, vedtog man at bygge den ny Palladiumbiograf. Sådan så industribygningens sale ud ved en af de gamle udstillinger, før Palladiums håndværkerstab den 24. april rykkede ind og begyndte på det store nedrivningsarbejde, som skulle gennemføres i et forrygende tempo.
Samtidig med at det gamle hus blev kørt bort i tusinder af læs, tog man fat på at bygge det ny teater op. Støbningen af fundamenterne, som frembød særlige vanskeligheder, fordi de skulle føres ned i de underliggende varefyldte lagerkældre, påbegyndtes allerede cirka 14 dage efter, at nedbrydningen var gået i gang.
Fra alle sider var man enige om at gennemføre dette byggeforetagende i rekordtid. Der indførtes treholdsdrift, således at hundrede af mennesker arbejdede døgnet rundt på selve byggepladsen, mens andre hundrede var beskæftiget på værksteder byen over med alle detaljer til teaterets udsmykning og inventar.
Selve råbygningen opførtes i jernbeton efter de nyeste principper. Og fra den første betonvogn rullede ind gennem porten til den dag, da teateret stod færdigt, forløb kun syv måneder.
Natten mellem den 31. juli og 1. august begyndte ophejsningen af det første jernspær til tagkonstruktionen. Og i løbet af 14 døgn blev de seks hovedspær bragt på plads. Det største af dem har en spændvidde på hen ved 40 meter eller godt Rundetårns højde.
Under opstillingen af tagkonstruktionen var det også bemærkelsesværdigt, at den gammelkendte lyd af nittehamrene var forsvundet. For første gang i Skandinavien anvendte man nemlig den omtrent lydløse elektriske svejsning til så store jernkonstruktioner.
Midt i byens hjerte, midt mellem Tivoli og rådhuset, voksede den ny Palladiumbiograf op.
Og den 4. september var man nået frem til rejsegildet.
Men fra råbygning til det færdige teater er vejen lang. Her ser De nogle billeder fra den store tomme teatersal, lige efter at stilladset den 27. november blev revet ned.
Nu er vi nede i foyeren.
Stukkatøren er ved at ophænge kniplingsloftet over trappen.
Billedhugger Stæhr Nielsen lægger sidste hånd på sine relieffer.
Og i operatørrummet, teatrets livsnerve, er de store kinomaskiner af nyeste konstruktion bragt på plads.
Den 14. december tog man fat på opstillingen af stolene. Kun otte måneder efter at nedrivningen begyndte, stod teateret færdigt.
Tilføj kommentar
hvor var carl bare speciel og en flink fyr i de her tider og dage, takke være for ham, lau lauritzen og harald madsen som har opfunde fyrtårnet og bivognen. vi vil aldrig glemme dem