Film

Politikens filmjournal 122-125

1952, 14 min., Speak

Uddrag fra Politikens Filmjournal 122-125.
For Dansk Røde Kors:
Nr. 122: Ny bjørnegrotte i København Zoo. De canadiske bjørne tager deres nye omgivelser i besiddelse. Havens direktør Axel Reventlow lokker bjørnene frem med sild.
Nr. 123: Bokseren Jørgen Johansen vinder europamesterskabet i letvægt over finnen Elis Ask.
Nr. 124: Atlanterhavet: Dansk sømands enestående bedrift. Skibskaptajn Henrik Kurt Carlsen bliver verdensberømt, da han ene mand forsøger at holde sit skib "Flying Enterprise" oppe, efter at det d. 27. december 1951 er ramlet ind i en orkan. Nærliggende skibe, bl.a. fra den amerikanske flåde, kommer til undsætning, og besætning og passagerer bliver evakueret - men kaptajnen nægter at forlade skibet. Efter 13 dages kamp er det slut. Skibet synker endeligt den 10. januar 1952, 40 sømil fra den engelske by Falmouth.
Nr. 125: England og USA: Hele verden hylder kaptajn Carlsen. Falmouth er smykket til fest. Kaptajn Carlsen ankommer til byen med bjærgningsfartøjet "Turmoil" og får en hjertelig velkomst af sine pårørende, byens borgmester og borgere fra hele verden. Kommandør Johannes Jegstrup læser en hilsen op fra kong Frederik IX. I New York bliver Carlsen hyldet med optog og får en hædersmedalje af New Yorks borgmester.

Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk