Klip

Det danske Hitler-jugend på pinselejr

1941, 2:32 min

Deutsche Jungenschaft Nordschleswig (DJN) er på lejr i Pinsen 1941. Pinselejrene, der finder sted i ungdomsforbundets forskellige kredse rundt om i Sønderjylland, består især af fysiske aktiviteter: I Nordlejren (i Erlev ved Haderslev Dam) går drengene marchture. I Midtlejren (i Jyndevad ved Tinglev) trænes der terrænløb på en forhindringsbane. Drengene har også eksercitstræning i march og vagttjeneste. Drengenes eget musikkapel "Krach" giver koncert.

DJN, der eksisterede 1933-1945, var det tyske mindretals nationalsocialistiske parti NSDAP-N's ungdomsforbund i Nordslesvig, oprettet efter forbillede i det rigstyske Hitler-Jugend. Fra 1934, hvor søsterorganisationen Deutsche Mädchenschaft Nordschleswig (der svarede til det rigstyske Bund Deutscher Mädel) blev oprettet, var DJN udelukkende for drenge i alderen 8-18 år. Opdragelsen til soldat var, ligesom i Hitler-Jugend, kernen i DJN's arbejde. Frivillige til tysk krigstjeneste blev ofte hvervet fra ungomsorganisationerne. (Se kilde).

Lav dit eget klip

Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.

Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk