Ugerevy - den levende filmavis

Ugerevy - den levende filmavis

Ugerevyer var populær nyhedsformidling i 1920'erne-40'erne. Ugerevyernes nyhedsværdi har selv sagt fortaget sig, når man ser dem i dag, men de giver stadig et interessant indblik i deres samtid.

Af Lars-Martin Sørensen, forskningsleder på Det Danske Filminstitut

”Den første danske talende Avis er startet og ingen kan vide, hvad den kan udvikle sig til i Tidernes Løb”. Sådan beskrev tidsskriftet ”Filmen” oplevelsen af den første danske ugerevy i september 1917. Bladets udsendte havde været i biografen og set forløberen for vor tids tv-nyhedsudsendelser, Fotoramas Ugerevy ”Danmark”. Det var den tidligste form for regelmæssig nyhedsformidling med levende billeder. Nogen ’talende Avis’ var det nu ikke, for Danmarks første ugerevy var stum og med mellemtekster ligesom samtidens andre biograffilm. Det var først i 1930'erne, at ugerevyerne fik lyd i form af speak og musik.

Sport, byfester og kongerøg

En typisk ugerevy er en film på 10-20 minutter, der består af korte sekvenser. Den handler om det, der nu rører sig, både hverdag, sport, fest, kongerøg, storpoIitik - og vejret, der til alle tider har været godt nyhedsstof. Det hele serveres let og levende. På trods af at nyhedsværdien selvsagt har fortaget sig, når man ser ugerevyerne i dag, giver de stadig et interessant indblik i deres samtid. Ugerevyernes nyheder var i realiteten ofte gamle, selv da ugerevyen var ny. For det tog sin tid at filme, fremkalde, kopiere, klippe og distribuere dem til landets biografer. Det tog en uge for at være helt præcis. Ugerevyen ”Danmark” udkom hver mandag.

Ugerevyens formål var derfor primært at sætte levende billeder på det, man allerede havde læst om i avisen. Men det gjorde ikke ugerevyerne mindre populære. For det er nu en gang noget andet at se end at læse om en ’Egestub i Dyrehaven sprænges med det danske Sprængstof Aërolit’. Det var blot én af attraktionerne i ugerevyen ”Danmark” nr. 2 fra august 1917. Endnu bedre blev det naturligvis, da der kom lyd og underlægningsmusik på i 1930’erne.

Nyheder fra den store verden

Men det blev også værre. For i 1930’erne havde magthavere i forskellige lande opdaget, at ugerevyer var velegnede til propaganda. Den erfaring havde man allerede gjort i udlandet under Første Verdenskrig, hvor produktionen af ugerevyer for alvor tog fart. I danske aviser kan man fra begyndelsen af 1930’erne læse, at der opstår tumulter i biograferne, når Adolf Hitler toner frem på lærredet. Og det gjorde han så godt som hele tiden i de tyske ugerevyer, man også viste i Danmark side om side med britiske og amerikanske ugerevyer. Den lille nyhedsfilm var blevet en fast bestanddel af biografturen, udbuddet var blevet internationalt, og man var begyndt at udveksle ugerevyindslag landene imellem. Så det, der i 1917 var en ren dansk forteelse, var fra slutningen af 30’erne blevet international.

Ugerevyerne med deres blandede nyhedsbolsjer fra nær og fjern byttede ind imellem plads med korte aktualitetsfilm om én hændelse. Det kunne fx være åbningen af den nye Storstrømsbro i 1937 – på ’Hans Majestæt Kongens Fødselsdag’, som titlen proklamerer. Det var en festdag med blafrende faner i strid septembervind, som blev foreviget på farvefilm. Dele af filmen indgik senere i britiske ugerevyer, for det britiske ingeniørfirma Dorman, Long og Co havde medvirket under brobyggeriet. Så den lille film byggede altså bro til biografgængere i Storbritannien.

Propaganda under Besættelsen

Ellers var det nu mest grøfter, der blev gravet mellem de europæiske nationer i sen-trediverne. Og da Anden Verdenskrig brød ud, blev visningen af ugerevyer et omstridt emne i det besatte Danmark. De tyske besættere insisterede på, at danskerne skulle se tyske ugerevyer. Men der blev buet og hysset i biograferne, når billeder af de tyske troppers sejrsgang på de europæiske fronter løb over lærredet, så biografejerne vægrede sig. Og da det var samarbejdspolitiken, der rådede, ville besætterne ikke bare tvinge tyske ugerevyer igennem. I 1941 så en nazistisk dansk-produceret ugerevy dagens lys. Indholdet var internationalt – men det var Verden set fra et nazitysk perspektiv, der blev præsenteret i ’Dansk Film-Avis’, som naziugerevyen hed. Et af de mere opsigtsvækkende indslag blev bragt i begyndelsen af april 1945. Her blev bombningen af Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, og fejlbombningen af den franske skole på Frederiksberg præsenteret i en særdeles enøjet nazistisk optik.

Den danske modstandsbevægelse producerede også ugerevy-stof - illegalt. Modstandsbevægelsens Filmgruppe forsynede fra 1943-44 ugerevyer i de allierede lande med optagelser af dansk modstand og tyske overgreb, så verden derude kunne se, at der var et Danmark, der ikke samarbejdede med tyskerne.

TV overtager

Med freden kom også fjernsynet, som i løbet af 50’erne gav ugerevyen dødsstødet. Man kunne ikke længere få publikum til at interessere sig for sidste uges nyheder i biografen, når man kunne få de dagsaktuelle historier lige hjem i sofaen. Fra 1949-54 producerede bladhuset Politiken en ugerevy, som tog tråden op fra førkrigstiden. Speaker på Politikens Filmrevy var ofte den tids mest autoritative Mr. News, Gunnar Nu Hansen.

Det var undtagelsen snarere end reglen, at det var et bladhus med egentlige journalister, der stod bag en ugerevy. Alle andre danske ugerevyer var produceret af de store filmselskaber, og det var også hovedreglen i udlandet. Den sidste danske ugerevy var ’Dansk Filmjournal’. Den kørte i perioden 1956-1966 i Danmarks eneste biograf, som udelukkende viste kort- og aktualitetsfilm, nemlig DSB-Kino på Københavns Hovedbanegård. DSB-Kino lukkede fem år senere, i oktober 1971.

Emneord: