Tema

Den Kolde Krig

I marts 1946 udtaler Winston Churchill, at et ’Jerntæppe’ har sænket sig ned igennem Europa. Den Kolde Krig er i gang. En konflikt, der først får sin afslutning med Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Vi tegner et overblik over periodens vigtigste begivenheder - i et dansk perspektiv - med tilhørende film og klip.

Af Katrine Madsbjerg, filmarkivar og historiker, Det Danske Filminstitut

Efter 2. Verdenskrig opstod en ny form for storpolitisk konflikt mellem de lande, der havde været forenet i kampen mod det nazistiske Tyskland og dets allierede. Landene havde været samlet i kampen mod en fælles fjende på trods af meget forskellige syn på, hvordan verden skulle udvikle sig efter krigen. Europas, og derfor også Danmarks, skæbne var et væsentligt konfliktpunkt i disse forskellige opfattelser mellem Øst og Vest og mellem repræsentative demokratier og socialistiske folkerepublikker. Helt frem til de russiske soldaters afrejse fra Bornholm i april 1946 var det uklart, om Danmark ville klare frisag i den kommende konflikt.

I marts 1946 udtaler den britiske politiker Winston Churchill, at et ’Jerntæppe’ har sænket sig igennem Europa fra Baltikum til Adriaterhavet. For nogle historikere regnes det som begyndelsen på Den Kolde Krig. Udtrykket bruges til at beskrive en krig, hvor det aldrig kommer til direkte væbnet kamp mellem hovedaktørerne. Men fronterne var trukket skarpt op mellem de vestlige NATO-lande på den ene side og underskriverne af Østblokkens Warszawapagt på den anden side. Helt frem til Berlinmurens fald i november 1989.

I dag kan det være vanskeligt at forestille sig den frygt og de meget store politiske uoverensstemmelser, som prægede perioden. Især frygten for, at den kolde krig skulle udvikle sig til en ’varm krig’ mellem modstandere, der holdt hinanden i skak med atomvåben, fyldte i perioder helt enormt. Den danske stat udgav film og pjecer om, hvordan borgerne skulle forholde sig, ”hvis krigen kommer”. Filmenes hovedformål var at sikre befolkningens sindsro, fordi konsekvenserne ved en eventuel atomkrig var så overvældende og uoverskuelige og tilmed umulige at forberede et samfund på.

Tidslinjen giver et overblik over en historisk periode med en række begivenheder både i og uden for Danmark, der har haft afgørende indflydelse på verden, som vi kender den i dag. Temaet indeholder både propaganda, informations-, og nyhedsformidling samt, når vi kommer længere op i tid, kunst- og dokumentarfilm om, hvordan danskerne levede og opfattede verden. Dermed tegner der sig også et billede af, hvordan danskerne fik nyheder og blev opdateret om verdens gang. Fra omkring midten af 1960’erne var størstedelen af nyhedsformidlingen overtaget af tv og foregik derfor ikke længere i biografen. Det er derfor muligt både at se reportager fra det frie Vestberlin produceret til biograflærrederne af Politikens Filmjournal i starten af 1950’erne og dokumentarfilm, der beskriver, hvordan datidens ungdom oplevede den antikommercielle aktionsuge i 1968. 

Tidslinje - Den Kolde Krig

1945
1991

Maj 1945: Russerne bomber Bornholm. Mens resten af Danmark fejrer befrielsen, oplever bornholmerne omfattende bombardementer af boligkvarterer. Samtidig vidste ingen, hvornår de russiske tropper ville trække sig tilbage.

7. maj. 1945

Bombningen af Rønne og Neksø

1954, 2:01 min., Speak

Se Mere

5. marts 1946: Churchill holder ‘Jerntæppetalen’. På Westminster College i Fulton, Missouri, holder den tidligere britiske premierminister en tale for de studerende, hvor udtrykket ’Jerntæppet’ første gang bliver brugt til at beskrive opdelingen af Europa i et kapitalistisk vest og en kommunistisk østblok. Dette er starten på Den Kolde Krig.

5. juni 1947: Marshall-planen, det populære navn for European Recovery Program, introduceres. Planen går ud på at yde økonomisk bistand til genopbygningen af Europa for gennem sunde økonomier at sikre politisk stabilitet.

Jun. 1947

Copenhagen Calling

1947, 10 min., Speak

Se Mere

Juni 1947: Amerikanere på orlov. Tusindvis af amerikanske soldater får kendskab til det lille allierede land mod nord under orlov i Danmark. Danmark har siden krigens udbrud orienteret sig markant mod først Storbritannien og siden USA og dets allierede. Hen mod slutningen af 2. Verdenskrig bliver Danmark anerkendt som allieret trods den specielle situation skabt af den danske samarbejdspolitik.

Juni 1948: Vestberlin isoleres. Tyske politikere bliver af Vestmagterne (USA, Storbritannien og Frankrig) bedt om at arbejde på en ny forfatning, der skal træde i kraft i maj året efter. Sovjetunionen svarer igen ved at isolere og afskære forbindelsen til Vestberlin. Den første store konflikt i den kolde krig, som mange frygter nu vil eskalere til ’varm krig’.

24. jun. 1948

Himmelavisen på Potsdamer Platz

1950, 0:57 min., Speak

Se Mere

24. juni 1948 - 11. maj 1949: Blokade af Vestberlin. Sovjetunionen lukker alle adgangsveje på land og til vands til Vestberlin for at presse Vestmagterne ud. For at undgå at befolkningen skal sulte, etablerer amerikanerne en luftbro til transport af mad og andre fornødenheder ind til Vestberlins 2,5 millioner indbyggere. Da transporterne er på sit højeste, modtager Vestberlin 5000 tons forsyninger om dagen med fly hvert andet minut.

29. jun. 1948

Marshalloverenskomsten underskrives på Christiansborg

1948, 2:04 min., Speak

Se Mere

4. apr. 1949

Udenrigsministeren underskriver Atlantpagten

1949, 1:08 min.

Se Mere

4. april 1949: NATO (North Atlantic Treaty Organization) stiftes. Danmarks indtrædelse i den militære forsvarspagt er et opgør med den hidtidige danske neutralitetspolitik og bliver en realitet efter flere forgæves forsøg på at etablere et nordisk forsvarssamarbejde.

Maj. 1949

Politisk møde bag Jerntæppet

1950, 0:55 min., Speak

Se Mere

Maj 1949: Forbundsrepublikken Tyskland, populært kaldet Vesttyskland, består af de områder af Tyskland, der er besat af Vestmagterne. Øst for ’Jerntæppet’ prøve man at finde et modsvar til NATO.

25. juni 1950 – 27. juli 1953: Koreakrigen er Den Kolde Krigs første store konflikt. Den bryder ud, da Nordkorea sender kampvogne og tropper over den 38. breddegrad til Sydkorea. På få dage udvikler angrebet sig imidlertid til en international storkrig, da verdens supermagter involverer sig. USA støtter Sydkorea sammen med FN og yderligere 16 lande. Nordkorea får hjælp fra det kommunistiske Kina og Sovjetunionen.

25. jun. 1950

Krigen i Korea

1951, 0:54 min., Speak

Se Mere

23. jan. 1951

Hospitalskibet "Jutlandia"

1951, 2:13 min., Speak

Se Mere

1951: Danmark og Norden orienterer sig mere og mere mod et forpligtende europæisk samarbejde. Det ses som den bedste garant for en varig fred og for at afværge truslen om endnu et 9. april 1940-angreb. Det er i høj grad også en forenet kamp for demokrati som styreform frem for diktatur.

1951

Hans Hedtofts tale til folket

1951, 8:20 min., Reallyd

Se Mere

1951

Thunder-jetjagere til luftvåbnet

1951, 1:05 min., Speak

Se Mere

1951

Europa-toget på Østerport

1951, 0:49 min., Speak

Se Mere

27. apr. 1951

Den nye Grønlandstraktat underskrives

1951, 0:29 min., Speak

Se Mere

27. april 1951: Aftale om forsvaret af Grønland indgås mellem Danmark og USA. Hermed får amerikanerne mulighed for at forsætte med at bruge baser på Grønland til radarovervågning og -varsling.

1952: Amerikansk flyvebase ved Thule udbygges. Udbygningen af Thulebasen fører til, at den danske regering i 1953 tvangsforflytter 27 familier, eller 116 enkeltpersoner, til Qaanaaq på den nordlige side af Inglefield Bredning, omkring 150 km nord for Uummannaq, hvor Thulebasen ligger.

1952

Amerikansk flybase ved Thule

1952, 0:49 min., Speak

Se Mere

1952: USA tester brintbomben. I Danmark produceres en række film, som opfordrer befolkningen til at engagere sig i det civile forsvar, blandt andet under parolen: ”Der er uro i verden. Vi håber, at der ikke bliver krig. Hvis den kommer, ved vi, at den rammer alle.”

1952

Civilforsvaret

1951, 4 min., Speak

Se Mere

1952

Piger i blåt

1952, 14 min., Speak

Se Mere

1953: Opfordringerne til befolkningen om at melde sig til civilforsvar og hjemmeværn fortsætter. Civilforsvarets opgaver består blandt andet i at organisere varslingssystemer, beskyttelsesrum og evakuering af befolkningen ved et muligt angreb.

1953

En borgerpligt

1953, 2 min., Reallyd

Se Mere

1953

Befolkningens beskyttelse

1953, 10 min., Speak

Se Mere

28. maj. 1953

Grundlovsforslaget

1953, 4 min., Speak

Se Mere

28. maj 1953: Grundlovsændring. Grundloven ændres således, at Grønland ikke længere er en koloni og giver Folketinget større frihed i forhold til at indgå i internationale mellemstatslige samarbejder.

14. maj 1955: Warszawa pagten underskrives. Som svar på oprettelsen af NATO underskriver en lang række lande i Østeuropa, som er i den sovjetiske interessesfære, en forsvarsalliance.

1956: Storkonflikt på arbejdsmarkedet i Danmark. Fagbevægelsen iværksætter storkonflikt for at få arbejdstiden sat ned og lønningerne hævet. Fagbevægelsens medlemmer stemmer nej til mæglingsforslaget, som en socialdemokratisk regering i april 1956 ophæver til lov. Det er første gang, en socialdemokratisk regering foretager sådan et træk imod fagbevægelsen, og det giver de danske kommunister vind i sejlene.

23. oktober 1956: Opstanden i Ungarn. Efter at en folkelig opstand den 23. oktober fører til, at regeringschefen må trække sig, melder den nye regeringsleder Imre Nagy, at Ungarn ønsker at træde ud af Warszawapagten. Den 4. november ruller sovjetiske tanks ind over grænsen og nedkæmper oprøret. Omkring 20.000 mister livet og henved 200.000 flygter til Vesten. Det bliver Danmarks første møde med flygtninge fra den anden side af Jerntæppet. Danskernes sympati og solidaritet med de ungarske flygtninge er overstrømmende. De danske kommunister støtter Sovjets invasion og bliver voldsomt upopulære.

Okt. 1956

Ungarns kamp for friheden

1957, 10 min., Speak

Se Mere

4. oktober 1957: Sovjetunionen sender verdens første satellit, Sputnik 1, i kredsløb om Jorden. Dette ses som starten på rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA. USA reagerer ved at oprette NASA i 1958. Rumkapløbet var tæt forbundet til våbenkapløbet pga. den krævede raketteknologi.

7. oktober 1957: Atomuheldet ved Windscale i England. Det begynder som en rutinemæssig nedlukning af reaktoren på Cumberland Power Station og ender med at blive det hidtil alvorligste radioaktive udslip. Udslippet kommer først under kontrol den 12. oktober.

1957

Lørdag 11:57

1957, 3 min., Speak

Se Mere

1958: USA, Sovjetunionen og Storbritannien bliver enige om at stoppe prøvesprængninger af kernevåben i tre år.

15. februar 1959: Opbrud på den danske venstrefløj. Kommunistpartiet DKP’s tidligere partiformand Aksel Larsen stifter Socialistisk Folkeparti efter at være blevet ekskluderet af DKP. Partiet vil være et ikke-kommunistisk alternativ til Socialdemokratiet. SF får 6,8 % af stemmerne mod DKP’s 1,1 % ved Folketingsvalget i 1960.

1959

Civilforsvar

1959, 19 min., Speak

Se Mere

1959

Luftangreb

1959, 4 min., Speak

Se Mere

1959: Selvom stormagterne var blevet enige om at stoppe atomprøvesprængninger i en tre-årig periode, udsender de danske myndigheder stadig film med fokus på civilforsvar, og hvad befolkningen selv kan gøre for at sikre sig, hvis krigen kommer, eller hvis der sker et atomuheld.

1960: 'Kampagnen mod Atomvåben' startes i Danmark. Den første atommarch i oktober 1960, hvor omkring 5000 mennesker fra 21. -23. oktober går fra Holbæk til København. Kampagnen mod Atomvåben er en tværpolitisk organisation samlet omkring kampen for nedrustning.

1960: Socialdemokratiet går til valg med sloganet ”Gør gode tider bedre”. Der har været økonomisk fremgang og faldende arbejdsløshed i de tre år, regeringen har haft magten, blandt andet fordi den internationale højkonjunktur nu også slår igennem i Danmark. Med den forbedrede økonomi følger også lønstigninger, mere fritid og råd til flere forbrugsgoder såsom bil og ferie. Det er populært blandt vælgerne, og tiden er præget af fremtidsoptimisme.

18. nov. 1960

Spænding omkring valgresultat på Rådhuspladsen

1962, 0:11 min., Speak

Se Mere

14. december 1960: Organization for Economic Co-operation and Development /Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling). OECD er en international organisation grundlagt efter 2. Verdenskrig. Den arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande i Vesteuropa. OECD laver også oplysningsfilm i samarbejde med danske institutioner.

1960

En ny virkelighed

1963, 49 min., Speak

Se Mere

13. august 1961: Berlinmuren opføres. I Østtyskland, det kommunistiske DDR, kaldes muren for den ”antifascistiske beskyttelsesmur” og i Vesttyskland ”skammens mur”. Berlinmuren er en 45,1 kilometer lang mur bestående af beton, pigtråd og elektrisk hegn opført af DDR for at forhindre et stadigt stigende antal DDR-borgere i at krydse grænsen mellem Øst- og Vestberlin. Fra DDRs oprettelse i 1949 og til Berlinmuren påbegyndes natten mellem lørdag den 12. og søndag den 13. august 1961, har 2.686.942 personer forladt DDR, svarende til en syvendedel af landets befolkning. Muren bevogtes af elitesoldater, som fra 1971 har ordre til at åbne ild mod flygtende landsmænd.

1962

Radioaktivt nedfald

1961, 6 min., Speak

Se Mere

14. oktober 1962: Cubakrisen. Cubakrisen er betegnelsen for de 13 dage i oktober 1962, hvor USA og Sovjetunionen gensidigt fremsætter trusler om at anvende atomvåben om nødvendigt. Krisen er kulminationen på Den Kolde Krig og antagelig det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig mellem de to atommagter. Frygten for atomkrig kan danskerne opleve i biografen, hvor en nedklippet version af ”Radioaktivt nedfald” bliver vist som forfilm.

1962

En dag i søværnet

1962, 17 min., Speak

Se Mere

22. november 1963: Den unge, karismatiske amerikanske præsident John F. Kennedy myrdes, og hans død ryster verden.

15. oktober 1964: I Sovjetunionen bliver Nikita Khrusjtjov udskiftet med Leonid Bresjnev. Det kommer til at indvarsle en ny tid med øget oprustning og stramninger af den i forvejen stærkt begrænsede politiske frihed internt i Sovjetunionen.

Juli 1965: Vietnamkrigen eskalerer. 150.000 amerikanske tropper sendes til Vietnam. I Danmark giver det økonomiske opsving flere og flere unge muligheden for at tage en uddannelse eller få arbejde. Men truslen om krig og frygten for atombomben fylder meget for nogle unge.

Jul. 1965

Unge taler om atomkrig

1965, 2:38 min., Reallyd

Se Mere

20. august 1968: Sovjetunionen invaderer Tjekkoslovakiet efter ’Foråret i Prag’. Foråret i Prag er betegnelsen for de reformer for at demokratisere landet, som det kommunistiske parti under ledelse af Alexander Dubček iværksætter i det daværende Tjekkoslovakiet fra januar til 21. august 1968. Pragforåret betegner det forsøg på at skabe en "socialisme med et menneskeligt ansigt", som fandt sted i Tjekkoslovakiet.

1968

Nær himlen, nær jorden

1968, 25 min., Speak

Se Mere

Sommeren 1968: Ungdomsoprøret bryder ud over det meste af Europa og USA. Flere unge eksperimenterer med familieformer og forkaster forældregenerationens forventninger om, at de skal leve som dem. De unge er præget af spiritualitet og store drømme om at ændre verden radikalt, men fredeligt og med ’flowerpower’. Hippierne kommer til at fylde i mediebilledet, men udgør en relativt lille gruppering af det samlede ungdomsliv.

1969

Hash

1969, 46 min., Speak

Se Mere

Mar. 1969

Aktion - Den antikommercielle ungdomsuge i København 1969

1969, 50 min., Reallyd

Se Mere

20. juli 1969: Månelandingen. Rumkapløbet kulminerer, da amerikaneren Neil Armstrong tager det første skridt på Månen. Indtil da havde Sovjetunionen været førende i rumkapløbet, da de allerede i 1957 havde sendt verdens første rumsonde uden for Jordens tyngdefelt og i 1961 havde sendt den første mand, Jurij Gargarin, ud i rummet.

Vinteren 1969: Ungdomsoprøret er også et politisk oprør, og et opgør med det etablerede politiske system. Både venstrefløjspartier og græsrodsbevægelser er med til at aktivere de unge, og for nogens vedkommende også radikalisere dem. Vietnambevægelsen og slumstormerne kræver forandringer, som de etablerede partier har svært ved at honorere.

1969

Den politiske debatkultur på højskoler

1969, 5:49 min., Reallyd

Se Mere

1969

Jeg vil bo i Danmark

1970, 13 min., Speak

Se Mere

1969: Flygtninge fra Polen kommer til Danmark og oplever en venstrefløj, der bruger samme ikonografi som det diktatur, polakkerne er flygtet fra. Disse modsætningsforhold møder flere af de unge, der rejser i Østeuropa, også. Landene med den virkeliggjorte socialisme mangler toiletpapir og kaffe, og der bliver flere steder set skævt til mænd med langt hår og kvinder i cowboybukser.

1969: I 20-året for stiftelsen af NATO er flere, især unge, blevet mere kritiske over for Danmarks medlemskab af Atlantpagten. Under slogan som ”kapitalisme fører til fascisme” stiller flere sig kritisk til samarbejdet, mens forsvarere for medlemsskabet ser alliancen som den eneste mulige måde at føre sikkerhedspolitik på.

1969

Notater om Nato

1969, 32 min., Reallyd

Se Mere

1970

Løn til diskussion på Sojakagen

1970, 6:43 min., Reallyd

Se Mere

1970: Det danske samfund er pludselig blevet et sted, hvor normer og traditioner er i opløsning. Fortolkningerne af, hvordan det gode samfund ser ud, er mange. Selv noget så traditionelt som lønnen og den danske model bliver sat til debat i film distribueret af Staten Filmcentral til landets skoler og biblioteker.

Jul. 1971

Den første Femø-kvindelejr i 1971

1971, 2:06 min.

Se Mere

1971: Rødstrømpebevægelsen i København etablerer i 1971 en kvindelejr. Idéen er at skabe et fællesskab, hvor kvinder kan mødes og være sammen uden mænd. Kulturministeriet og benzinselskabet Uno-X bevilliger midlerne, og Civilforsvaret hjælper med opsætningen af den første lejr, hvor kvinderne og de medfølgende børn bor i telte.

25. maj 1972: SALT I underskrives. SALT er en forkortelse for Strategic Arms Limitation Talks. SALT-diskussionerne foregår mellem USA og Sovjetunionen og omhandler gensidig nedrustning af strategiske kernevåben og deres fremførelsesmidler, missilerne. Forhandlingerne giver mange det indtryk, at Den Kolde Krig ikke længere er i risikozonen for at blive varm.

1972: Starten af 1970’erne bliver også årene, hvor større personlig frihed vinder frem. Kvindebevægelsen og Bøssernes Befrielsesfront gør det personlige politisk og det politiske personligt. Aktioner og happenings finder sted i flere større byer.

1972

Et møde hos bøsseaktivisterne

1972, 3:37 min., Reallyd

Se Mere

2. okt. 1972

EF Folkeafstemning 1972

1972, 10 min., Stum

Se Mere

2. oktober 1972: Folkeafstemning om Danmarks indtrædelse i det Europæiske Fællesmarked, EF. Dagen efter valget, hvor danskerne stemte ja, overrasker den daværende statsminister og ja-anbefaler Jens Otto Krag ved at meddele sin afgang som statsminister. Det bliver starten på et dansk EF-medlemskab med en skepsis og forbehold over for udvidelse af det europæiske samarbejde.

15. august 1973: Fredsaftalen i Paris underskrives og afslutter det amerikanske engagement i Vietnam. Hovedparten af amerikanske tropper bliver inden længe trukket tilbage til USA.

4. december 1973: Folketingsvalget, populært kaldet ’Jordskredsvalget’, ryster det politiske etablissement, da 44 % af vælgerne skifter parti. Folkeafstemningen om dansk EF-medlemskab i 1972, som trods et relativt sikkert 'ja' afslører flere brudflader mellem de politiske partier og deres vælgere, peger i den retning. Stemmerne går til en række nye partier: Centrum-Demokraterne, Kristelig Folkeparti og ikke mindst Fremskridtspartiet.

4. dec. 1973

Jordskredsvalget

1973, 6:30 min.

Se Mere

1974: På den politiske venstrefløj konkurrerer en lang række små partier om at repræsentere den mest rigtige udgave af socialismen. Flere af partierne er inspireret af Folkedemokratier i Østeuropa eller den kinesiske kulturrevolution og står i et stærkt modsætningsforhold til de etablerede venstrefløjspartier. 1. maj er partierne dog fælles om at opfordre til solidaritet og sammenhold arbejdere imellem.

1. maj. 1974

1. maj på Rådhuspladsen

1974, 0:53 min., Reallyd

Se Mere

1973-1974: Oliekrisen rammer Danmark og resten af den vestlige verden hårdt. Prisen på olie og petroleum mangedobles hurtigt og medfører blandt andet bilfri søndage. Det begynder at gå op for danskerne, at jordens ressourcer ikke er uudtømmelige, og at det kan være farligt at være afhængig af fossile brændstoffer, især når de kommer fra udlandet.

1974

Solen er rød

1972, 13 min., Musik

Se Mere

30. april 1975: Nordvietnam invaderer Sydvietnam. Frem mod midten af 1990’erne flygter op imod 2 millioner vietnamesere i både, hovedparten i den sidste del af 1970’erne. Rederiet Mærsks skib Clara Mærsk redder i maj 1975 3.628 vietnamesiske bådflygtninge i Det Sydkinesiske Hav.

25. december 1979: Sovjetunionen rykker ind i Afghanistan. Det er Moskvas første invasion uden for den traditionelle østblok, og derfor bliver den fortolket som starten på en ny fase i Den Kolde Krig. Samtidig er det også en krig, der fortsætter over næsten 10 år, med store civile tab til følge.

1982: Fattigfirserne bider sig fast og arbejdsløsheden stiger stærkt især blandt de unge. Den optimisme og fremgang, der havde præget 60’erne, var endegyldigt væk. De personlige frihedskampe fra 1970’erne er også en saga blot, og slumstormerne har tabt deres uskyld og er for nogles vedkommende blevet hårdkogte BZ’ere i stedet.

1982

Fremtid søges!

1982, 53 min., Speak

Se Mere

1984: Folketingsvalget i 1984 er præget af den økonomiske krise og af store politiske personligheder. Poul Schlüter, statsministeren fra Det Konservative Folkeparti, sætter ny danmarksrekord i andelen af personlige stemmer med 45.000. Danskernes fokus vender sig i høj grad ind ad midt i den økonomiske krise, og Per Højholt hitter med den snusfornuftige Gitte, hvis monologer mange danskere kan genkende sig selv i.

1984

Gittes monologer - Per Højholt

1984, 63 min., Reallyd

Se Mere

Juni 1985: Danskerne lærer i sommeren 1985 nye ord: Glastnost og Perestrojka. Åbenhed og forandring er slagordene for den nye sovjetleder Mikhail Gorbatjovs politik - både i forhold til de østeuropæiske kommuniststater og til Vesten. Gorbatjov beslutter at trække Sovjets tropper ud af Afghanistan og siden ud af Warszawapagt-landene

1986: Danskernes lunkne forhold til det Europæiske Fællesmarked fortsætter op gennem 1980’erne, selvom den nyudnævnte udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fem dage efter sin udnævnelse erklærer, at EF fremover kan forvente en langt mere pro-europæisk dansk regering.

1986

EF diskuteres i Skibby

1986, 2 min.

Se Mere

26. april 1986: Tjernobyl-katastrofen. En eksplosion i en reaktor ved atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine resulterer i en miljøkatastrofe, der igen åbner for kritikken af atomkraft. Ved ulykken udløses mere end 400 gange så meget radioaktiv forurening som ved sprængningen af atombomben over Hiroshima i 1945. Flere millioner mennesker i Europa bliver udsat for radioaktivt støv, der bæres af vinden gennem kontinentet. Sovjetunionen prøver at holde ulykken hemmeligt, og først i maj 1986 bliver branden endeligt slukket.

Sommeren 1987: Next Stop Nevada er en kampagne mod atomprøvesprængninger i Nevada Ørkenen i USA, som kulminerer med en busrejse gennem landet i sommeren 1987. Endemålet er atomprøvesprængningsområdet. Organisationen bag Next Stop Nevada nedsættes på Verdensfredskongressen i København i 1986 på initiativ af organisationen Unge for Fred. 55 danske unge deltager i turen, som efterfølges af Next Stop Sovjet i 1989.

Sep. 1989

Next Stop Sovjet

1991, 52 min., Reallyd

Se Mere

September 1989: Next Stop Sovjet har til formål at møde andre ligesindede sovjetiske unge, der interesserer sig for fred og dialog på tværs af landegrænser og politiske systemer. Turen dokumenteres af 15 videohold, der følger de 3500 skandinaviske unges fredsmission.

9. november 1989: Berlinmurens fald. Grænsebommene mellem Øst- og Vestberlin åbnes ved 23.30-tiden. Tusindvis af østtyskere strømmer over grænsen, og billeder af glade og nu frie østtyskere fylder medierne og får en kolossal betydning for udviklingen af situationen i Østeuropa.

3. oktober 1990: DDR genforenes med Forbundsrepublikken Tyskland, og DDR ophører med at eksistere.

26. december 1991: Sovjetunionen opløses ved en afstemning i det ene kammer af unionens parlament. Den 8. december har Ruslands, Hvideruslands og Ukraines præsidenter i hemmelighed erklæret Sovjetunionen for opløst, og fire dage senere træder Rusland officielt ud af Sovjetunionen. Den 25. december træder Gorbatjov tilbage som sovjetisk præsident. I det foregående år har flere af republikkerne fulgt Litauens eksempel og benyttet sig af muligheden for at melde sig ud af Sovjetunionen.

Layout og redigering: Henrik Østergaard, Det Danske Filminstitut