Tema

Det levende bibliotek

Adgangen til kultur skaber fællesskaber og er en af de grundlæggende forudsætninger for velfærdssamfundet. Folkebibliotekerne blev skabt som en oplysende institution, der skulle sikre adgang til viden gennem bøger – helt fundamentalt for det oplyste folkestyre. Det samme gør sig gældende i det moderne og digitaliserede videnssamfund.

Af Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening

Der er mindst ét i hver kommune, og mon ikke de fleste af os oplever det som en selvfølge. Bibliotekerne er det helt centrale sted for et samfund til at sikre adgang til viden og inspirere borgere til at være demokratisk deltagende.

Et levende billede på det er filmen Åbne Reoler fra 1955, som viser, at alle kan få et lånerkort og dermed adgang til biblioteket. Og så er titlen helt symbolsk, fordi man i 1950’erne åbnede reolerne på de sidste biblioteker, så borgerne selv kunne tage bøgerne ned. I ’gamle dage’ var det forbeholdt bibliotekaren bag skranken.

Læs resten af artiklen under filmserien

Fra kartotekskort til bibliotek.dk

Bibliotekerne har til alle tider været borgernes adgang til de skrevne kilder. Og når informationsteknologien har udviklet sig, har bibliotekerne tilpasset deres formidling for at sikre borgerne adgang til viden og kultur. En del af os vil huske kortkartotekerne i træreoler med lange skuffer i alfabetisk orden, siden kom databaserne – på skærme.

I Danmark har bibliotekerne gennem de seneste årtier udviklet en digital strategi for at tilgængeliggøre materialer såsom bøger, lydbøger og film online – uden om de store kommercielle aktørers algoritmer. Allerede i år 2000 skabte de danske biblioteker Bibliotek.dk. Det var en af de første tjenester i Danmark, der fungerede som en netbutik, hvor man som borger kunne se alle de materialer, bibliotekerne havde på hylderne, og bestille dem hjem til sit lokale bibliotek. Præcis ligesom man ser bibliotekarerne gøre det med pen og papir, porto og post i Biblioteket er åbent fra 1948, når de bestiller alverdens litteratur hjem fra ind- og udland til lånerne, der ivrigt venter.

Det fysiske rum

De digitale strategier var forudsætningen for mange af de løsninger, vi kender i dag, som kombinerer de fysiske materialer, rummet og den digitale løsning. Det tager kun fem minutter at hente sin bog, men mange vælger at blive lidt længere på biblioteket og benytte nogle af alle de andre tilbud, få en kulturel oplevelse eller deltage i et kursus. Der er en tæt sammenhæng mellem vores fysiske færden og vores digitale adfærd.

Se film

Oplevelsen af og glæden ved biblioteket fortæller Olga Ravn om i den lille film ’Med Olga Ravn på biblioteket’, som Filminstituttet producerede i anledning af, at Folkebiblioteksloven fyldte 100 år i 2020.

De digitale muligheder

For de borgere, der ikke finder vej til det fysiske bibliotek, er der masser af tilbud, så man kan sidde derhjemme og få adgang til både e-bøger, lydbøger og film. Det kan ske via eReolen.dk eller filmstriben.dk, og har man brug for personlig vejledning, kan man gå ind på biblioteksvagten.dk eller finde inspiration på litteratursiden.dk.

Bibliotekerne sikrer på den led danskerne adgang til hele vores kulturelle arv, uanset om vi i Danmark må lukke vores institutioner ned, som vi oplever det i coronaens tid. Dyk ned i filmene og oplev en nostalgisk længsel efter gamle dage, ro og fordybelse og glæd dig over den moderne rummelighed, som gør biblioteket til Danmarks mest besøgte kulturinstitution.