Tema

Det moderne Grønland på film

Grønland er i over 100 år blevet skildret på film af fremmede. Især danske filmskabere har rettet kameraet mod grønlænderne, og deres film har om noget skabt ikoniske billeder af og forestillinger om Grønland og det grønlandske folk. Men hvordan oplever grønlænderne at se deres historie og kultur skildret af et udefrakommende blik? Kan filmene andet og mere end bære stereotyper og fordomme videre? Vi har spurgt to eksperter med rødder i både Grønland og Danmark.

Af Henrik Østergaard, filmhistoriker og Katrine Madsbjerg, historiker, Det Danske Filminstitut

Grønlandsk version:

KALAALLIT NUNAAT NUTAALIAASOQ FILMI ATORLUGU TAKUTILLUGU

Den allerførste film, der er optaget i Danmark i 1897, har titlen ’Kørsel med grønlandske Hunde’. Her ses den danske kolonibestyrer Johan Carl Joensen drive slædehunde frem over isen. Publikum skal dog selv gætte, at det ikke er optagelser fra Grønland, men et sneklædt Fælledparken midt i København. Siden er fulgt hundredevis af film fra Grønland, optaget på ekspeditioner og under officielle besøg, men også skildringer af hverdagslivet i Grønland. 

Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig, født 1990, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet, konsulent og foredragsholder. Ivalo er museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-projektet Identity on the Line, et forskningsprojekt om identitet og migration, projektet har fokus på grønlændere i Danmark.

Læs mere om Ivalo og de projekter, hun arbejder med, på hendes hjemmeside.

------------------------------------------------

Inuk Jørgensen, født 1981, prisvindende kortfilminstruktør og forstander på Nordiska Filmskolan nord for Göteborg. Cand. mag i Filmvidenskab fra Aarhus Universitet, konsulent og foredragsholder. Inuk sidder i bestyrelsen for film.gl, som arbejder for at udvikle filmmiljøet i Grønland.

Læs mere om Inuk og de projekter, han arbejder med, på hans hjemmeside.

Særligt i årene omkring Grønlands overgang fra koloni til amt i 1953 og umiddelbart efter indførelsen af Hjemmestyret i 1979 blev der lavet danske dokumentarfilm om Grønland – optaget og produceret af danske filmfolk, finansieret af den danske stat og distribueret af Statens Filmcentral til skoler og foreninger i både Danmark og Grønland.

En stor del af danskernes billede af Grønland og det grønlandske folk er farvet af disse årtiers danske dokumentarfilm. Filmene i dette tema skildrer et Grønland i overgangen fra traditionelt fangersamfund til moderne industriland og en selvstyrende nation – på godt og ondt. Samtidig skaber filmene et billede af det dansk-grønlandske forhold og måske først og fremmest et indtryk af, hvordan danskerne har set på Grønland i samtiden.

Vi har bedt to forskellige eksperter med rødder i Grønland om at se på fire udvalgte film fra perioden omkring Hjemmestyrets indførelse i Grønland i 1979: Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig er museumsinspektør, foredragsholder og konsulent, samt Inuk Jørgensen, som er filminstruktør og underviser i filmproduktion (Læs mere om dem i faktaboksen til højre). Hvordan forholder de sig til det billede af Grønland, filmene viser? Og hvordan fremstiller filmene forholdet mellem Grønland og Danmark?

Læs mere og se alle filmene efter interviewet.

Ivalo og Inuk understreger begge, at de selvfølgelig ikke udtaler sig på vegne af alle godt 55.000 grønlændere. Der er mange måder at se og forstå Grønland på. Grønland er næsten lige så stort som hele Vesteuropa målt på areal, og der er store kulturelle og sproglige forskelle afhængigt af, hvor i landet man bor. Koloniseringen af Grønland betyder, at forholdet til nationalstaten Danmark er komplekst. 

Læs også

Tidslinje: Dansk-grønlandsk historie i nyere tid

Vidste du for eksempel, at kun danskerne stemte om, hvorvidt Grønland skulle overgå fra koloni til amt i 1953 – og altså ikke grønlænderne selv? Eller at grønlandske kvinder først fik stemmeret i 1948, modsat de danske kvinder i 1915? 

Dokumentarfilmene om og fra Grønland kalder på at blive sat ind i en historisk kontekst. Som supplement til interviewet og filmene kan man derfor med fordel orientere sig på denne tidslinje over de vigtigste begivenheder i den nyere grønlandske historie, fra slutningen af kolonitiden til indførelsen af Hjemmestyret i 1979 og senere Selvstyret samt anerkendelsen af grønlænderne som et selvstændigt folk i 2009. 

Grønlandsk version:

Oversættelse: Najaaraq Mathiasen

Kalaallit Nunaat nutaaliaasoq filmi atorlugu takutillugu

PIFFISSALERSUINEQ: KALAALLIT NUNAANNI OQALUTTUARISAANEQ NUTAAJUNERUSOQ

Kalaallit Nunaat ukiut untritillit sinnerlugit takornartanit oqaluttuarineqartarnikuuvoq. Pingaartumik qallunaat filmiliortartut kalaallit pillugit filmiliortarsimapput filmiliaallu Kalaallit Nunaannik kalaallinillu takusassiorlutillu takorluukkanik takutitsisarlutik. Kalaallilli qanoq oqaluttuarisaanertik piorsarsimassusertillu avataanit oqaluttuarineqarnera isumaqarfigaat? Filmit taamaaginnartussaanermik isummanillu pigiliutiinnakkanik pilersitsinerit eqqaassanngikkaanni allanik takutitassaqarnerlutik? Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu paasisimannilluartunik nunanilu taakkunani ilaqutaqartunik apersuivugut. 

Henrik Østergaardimit Katrine Madsbjergimiillu allataq, Det Danske Filminstitut

Filmi siullerpaaq Danmarkimi immiunneqarnikuusoq ”Kørsel med grønlandske Hunde”-mik qulequtaqarpoq. Filmimi niuertoqarfimmi pisortaq Johan Carl Joensen sermikkut qimussertoq takuneqarsinnaavoq. Inuilli nammineerlutik Kalaallit Nunaanni immiunneqarsimanersut eqqoriartussaavaat, ilami Fælledparkimi aputeqartumi Københavnimi immiunneqarnikuummat. Kingorna Kalaallit Nunaat pillugu filmit untritilikkaat filmiliarineqarnikuupput, ilisimasassarsiornerni filmiaallutik aamma pisortatigut tikeraartoqarnernit filmiliaallutik, ulluinnarnili Kalaallit Nunaanni inuuneq aamma filmiliarineqartarnikuuvoq.

Ivalo pillugu paasissutissat:

Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig, 1990-imi inuusoq, Grønlandske & Arktiske Studierini cand.mag.-iusoq, immikkut Museologimi Københavns Universitetimit ilinniarsimasoq, siunnersuisoq aamma oqalugiartartuusoq. Ivalo Knud Rasmussenip illuani katersugaasivimmi EU-mi iluarsartuullugu pilersaarusiami Identity on the Line-mi pisortaavoq, suliaq ilisimatuutut misissuineruvoq kinaassutsimullu nunasinermullu tunngassuteqarluni. Iluarsartuullu pilersaarusiaq kalaallinut Danmarkimi najugalinnut tunngassuteqarpoq.

Ivalo pillugu suliallu suliarisai pillugit paasisaqarnerorusukkuit nittartagaani paasisaqarnerusinnaavutit: 
www.ivaloolsvig.com

Pingaartumik ukiuni Kalaallit Nunaata nunasiaataanerata kingorna amtinngormat 1953-imi 1979-imilu Namminersornerullutik Oqartussat eqqunneqarmata Danmarkimit filmit pisimasulersaarutit Kalaallit Nunaannut tunngasut takkuttalerput – qallunaanit filmiliortartunit immiunneqarlutillu sananeqartarlutik, Danmarkip naalagaaffiup akiligaralugit Statens Filmcentralillu meeqqat atuarfiinut peqatigiiffinnullu Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu agguaassortarlugit.

Qallunaat amerlasuut Kalaallit Nunaat kalaallillu pillugit takorloortagaat ukiuni qulikkaani qallunaanit filminik pisimasulersaarutinik sananermit sunnerneqartarput. Filmit taakkununnga tunngasut Kalaallit Nunaat piniartuunermit atortussiortuunermut ikaarsaarneq aamma namminersulerneq takutikkajuttarpaat – tamanna nuannersumik nuannerpallaanngitsumillu takutinneqartarluni. Taakku saniatigut filminut qallunaat kalaallillu akornannut saassagaanni qallunaat qanoq Kalaallit Nunaat isigisimaneraat iserfigineqarnerusarluni.

Inuk pillugu paasissutissat:

Inuk Jørgensen, 1981-imi inuusoq, naatsunik filmiliani nersornaaserneqarnikuusoq, Nordiska Filmskolanimi pisortaasoq, atuarfik Göteborgip avannarpasissuani inissisimavoq. Aarhus Universitetimit Filmvidenskabip iluani cand. mag.-itut ilinniarsimasoq. Inuk aamma siunnersuisuullunilu oqalugiartartuuvoq. Inuk film.gl-imi siulersuisunut ilaasortaavoq, tassani Kalaallit Nunaanni filminut tunngatillugu ineriartortitsinissamut suliaqartarluni. Inuk pillugu suliallu suliarisartagai pillugit nittartagaani paasisaqarnerusinnaavutit: www.inuks.dk

Paasisimannilluartut marluk Kalaallit Nunaanni ilaqutallit filminik sisamanik Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni 1979-imi atuutsilerneqarnerata nalaani sananeqarnikut isiginnaaqqunikuuagut: Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig katersugaasivimmi pisortaasoq, oqalugiartartoq siunnersuisartorlu aamma Inuk Jørgensen, filmiliani ilitsersuisoq filmiliornernilu ilinniartitsisuusoq apersornikuuagut (paasissutissani taakku pillugit paasisaqarnerugit). Kalaallit Nunaat pillugu filmit takutitaat qanoq isumaqarfigivaat? Qanorlu filmit Kalaallit Nunaat Danmarkillu atassuteqarnerinik saqqummiussineri isumaqarfigivaat?  

Ivalop aamma Inuup erseqqissarpaat soorunami inuit 55.000-t sinnerlugit isummersinnaanatik. Kalaallit Nunaat arlalitsigut isigineqarlunilu paasineqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaat Europap kitaatut angissuseqarpoq sumilu najugaqarneq apeqqutaalluni piorsarsimassutsinut oqaatsinullu tunngasut assigiinngeqalutik. Kalaallit Nunaata nunasiaataasimanerata Danmarkimut naalagaaffiusumut atassut katitikkatut taaneqarsinnaavoq.

Ilisimaviuk qallunaat kisimik Kalaallit Nunaat nunasiaataanermit amtinngornissaat qinersissutiginikuugaat – kalaallit nammineq qinersinatik? Imaluunniit kalaallit arnat aatsaat 1948-imi qinersisinnaalerneri, naak qallunaat arnat 1915-imili qinersisinnaanikuusut?

PIFFISSALERSUINEQ: KALAALLIT NUNAANNI OQALUTTUARISAANEQ NUTAAJUNERUSOQ 

Filmit pisimasulersaarutit Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu sananeqarnikut oqaluttuarisaaneq malillugu inissinneqarnissaat pisariaqartinneqarpoq. Apersuinerup filmillu saniatigut qallunaat kalaallillu oqaluttuarisaanerannut piffissalersuinermi uani misissuisoqarsinnaavoq tassanilu nunasiaataanerup naalerneranit Namminersornerullutik Oqartussat 1979-imi atuutilerneqarneranut kingornalu Namminersulernermut 2009-mi pisumut misissuisoqarsinnaalluni, tassani kalaallit namminersortutut akuerineqarneri pingaarnertut eqqaaneqarsinnaallutik.